Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 23. december 2011

Ris a la mande fobi

Med en alder på 44 år… skulle man mene, jeg har prøvet det mest traditionelle inden for madlavning, men næhh nej. Jeg har aldrig lavet ris a la mande og jeg er i år, den heldige vinder af opgaven.

Først i december måned blev jeg præsenteret for en angstfremkaldende udgave af slagsen. En hvid smagsløs ris suppe… der bestemt ikke fik mit kalorieindtag op i uanede højder.

Men nu er det så mig, der står for den. Og spørgsmålene er mange, så selvfølgelig har jeg søgt på nettet. Det blev forvirringen dog ikke mindre af… der er så mange udgaver på den perfekte ris a la mande, at jeg har opgivet at vælge en ud.

Nogen koges med vand… andre gør ikke.

Nogen med sødmælk… andre med mere fedtfattigt mælk.

Nogen med salt… andre uden.

Nogen med vanilje… andre uden.

Nogen med mandelessens… andre uden.

Nogen koges på komfuret… andre i sengen.

Skriiiig… og jeg kunne blive ved. Tror rent faktisk bare, jeg laver min egen udgave… lidt lånt her og lidt lånt der J Min største skræk er dog stadig, at den bliver for tynd… smagen skal jeg nok finde ud af.

2 kommentarer:

  1. ja nogengange bliver man mere rundtosset af læse omkring. Min version er med både vand, sødmælk, salt og vanilje og kogt på komfuret.
    :-)

    SvarSlet
  2. tak for din kommentar :-) dejligt at vide, jeg ikke er den eneste, der kan blive forvirret ;-)

    SvarSlet