Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 11. februar 2012

"Hotte" tigerrejer og sandart


Fredagen menu endte med at blive en smagsoplevelse, der skal leges meget mere med, på et senere tidspunkt… lækkert mums for spiserøret J

I fryseren havde jeg rå tigerrejer liggende… de blev optøet, skyllet og undersøgt til mindste detalje. Halespidserne blev fjernet… til ære for kæresten… som mildest talt syntes, tigerrejer er for vulgære og fremmedlegemer (læs: halespidser) hører til i affaldsskakten.

Marinaden fik han lov at lege med… hæ hæ, lidt som med børn. Det går meget nemmere, hvis de selv har haft fingrene i maden J

Saft fra ½ økologisk citron
1 spsk. soja
2 fed pressede hvidløg
2 spsk. farin
1 spsk. sennep
1 tsk. karry

Det hele blev rørt godt sammen… og rejerne fik lov at marinerer i køleskabet i en time. Bagefter kom de direkte i en 250 grader forvarmet ovn i 10 minutter.


Desuden havde jeg taget et stykke sandart op… i tilfælde af, rejerne skulle blive en stor fiasko J De blev krydret med salt og peber og stegt på panden. Alt afhængig af tykkelsen skal de have mellem 4-6 minutter på hver side.


Tilbehør… en nem salat og jasminris kogt med rød peber snack.


Jeg serverede den overskydende (varme) marinade i stedet for sovs… rigtig god ide at holde det adskilt, for den er stærk.


Note: Tigerrejerne skal serveres alene… de overskyggede fuldstændig sandarten, som ellers er en virkelig lækker fisk. Den kom slet ikke til sin ret L

2 kommentarer: