Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 14. december 2012

Brasede kartofler

Sjovt som noget mad… pludselig kan sende mig langt ned af ”memory lane” J Kæresten skulle pludselig til svogerens polterabend (hm havde glemt at kikke i kalenderen), så en ellers planlagt skinkeschnitzel, blev for mit vedkommende udskiftet til restemad.


I køleskabet var der kogte kartofler, oksebov og vagtelæg… så selvfølgelig stod menuen på biks med spejl J dog ikke hvilken som helst biks… men brasede kartofler kraftigt inspireret af dem far lavede, da jeg var barn. Jeg måtte dog improviserer en anelse, da en eller anden jeg havde brugt alt sukkeret og glemt at købe nyt. Upsss…
Før jeg fortsætter med maden… slipper I altså ikke for historien J Jeg er den yngste af en børneflok på fire… og som eneste pige, sikkert den mest forkælede, men det er en helt anden historie, jeg nok skal skåne Jer for i dag.

Som fleste forældre med teenager unger sikkert ved, er det ikke altid nemt, at få ungerne op i weekenden. Hos os var det i alt fald ingen undtagelse, men far vidste hvordan J Om der var en eller ti kartofler tilbage fra dagen før, skulle der kun et kampråb til og det var: ”Hvem skal have de sidste brasede kartofler?” og vupti… fire klatøjede unger sad ved middagsbordet. Der var bestemt ikke nogen, der skulle have mere end andre J Hm… et lille tilbageblik der gør mig helt varm om hjertet. Fars brasede var godt nok gode dengang, gad egentlig godt vide, om han stadig ind imellem laver dem til mor??
Nå… men fars sikkert ikke særligt hemmelige våben til perfekte brasede kartofler er et drys sukker. I mit tilfælde flor melis, men helt sikkert ligeså brugbart. Effekten er den samme J At drysse kartoflerne med en anelse sukker/flor melis når de har fået farve… gør dem vildt lækre, knasende og sprøde på ydersiden. Smid først kødet på, efter sukkeret.
Spejlæg hører sig til… og hvad er mere nuttet end vagtelæg?? De skal dog først på panden i sidste minut… et minuts tid efter blusset er slukket og det går lynhurtigt. Skal der laves mange, kan det anbefales, at de slås ud i et kop, så de alle kommer på panden på samme tid. De er nogen ”seje” små sataner, som godt kan være vanskelige at arbejde med, når det handler om spejlæg J
For så lige at slutte med at ødelægge billedet… skal der selvfølgelig universal sauce til… i de mængder man selv føler for.



 

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Gør det Olof... den knasende fornemmelse er guf ;-D

      - Pia

      Slet