Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 13. juli 2013

Champignon med ost og bacon


Tre favorit ingredienser i en overskrift… så må mundvandet godt løbe frit… og det gør det her. Når kæresten og jeg griller, skal tilbehøret være nemt og i øjeblikket er det store grill champignons, der hitter.

Det eneste du skal gøre er: Rense champignonerne og knække stokken forsigtigt af… gem den og sæt den på champignonen ved servering. Skær evt. lidt af kanten af hovedet, så der kan komme mere fyld i J

I bunden af champignonen lægges et lille stykke ost… vælg nu en ordentlig en… f.eks. en skæreost der er ekstra lagret, i stedet for den udefinerbare revet ost, man kan købe, som bare slet ikke smager af noget som helst og har en utrolig dårlig smeltevne.

På osten lægges finthakket stegt bacon. Til slut… endnu et stykke ost.

Smid champignonerne og stokkene i en folieform. Sæt dem på grillen ved indirekte varme i ca. 20 minutter. Hæld væde fra en enkelt gang, hvis champignonerne væsker for meget.

Mums… det er næsten for lækkert. Stor i smagen, dejlig konsistens og pæn J

Hvad er dit favorit tilbehør til grillmad denne sommer??

Følg mig via Bloglovin' J

fredag den 12. juli 2013

Mini-hakkeren 2 år


Hvaaad?? Floooot Pia. Jeg har fuldstændig svedt ud, at Mini-hakkeren blev 2 år d. 10. juli K Det er da utroligt, når man tænker på, hvor meget tid, jeg bruger herinde. Tid jeg under ingen omstændigheder ville undvære.

526 indlæg er det blevet til

76 faste læsere på GFC

56 faste læsere på Bloglovin’

Og jeg runder snart de 100.000 besøgende

Jeg er en glad og stolt blogger… der hermed vil sige tak til alle Jer, der følger mig, smider kommentarer… eller ”bare” kigger med ved sidelinjen.

 Følg mig via Bloglovin' J

Pink agurkesalat

Er det bare mig… eller nyder vi alle, sommeren endelig er kommet? Vi tilbringer rigtig meget tid i kolonihaven... griller, drikker køligt rosevin og slapper af.

I øjeblikket spytter skoleagurken store mængder agurker ud. Desværre kan jeg virkelig ikke fordrage ”rå” agurk, de skal være tilberedt på en eller anden måde… så hvad gør man, når man på et tidspunkt ikke mere kan køre bil og opdager, at lagret af eddike og sukker på mystisk vis ikke har fyldt sig selv op??

Man tænker da Stop Spild Af Mad  J Flår det halvtomme glas med syltede rødbeder ud af køleskabet, nakker lagen, som man hælder over skiver af agurk, hvorefter de får lov at trække minimum et par timer.

Resultat: Den smukkeste, knasende og lyserøde agurkesalat med et svag snert af rødbede. De blev virkelig gode, men de var også sjove at servere… store øjne og åben mund, som jeg sent glemmer J

Har du lyst, kan du på følgende links se, hvad jeg ellers bruger agurker til:

En del af dem skal syltes  , andre bruges til tzatziki og nogen til relish . 

Følg mig via Bloglovin' J

tirsdag den 9. juli 2013

Farmors opskrifter

Indledning
Afbagning
Farmors brunkål
Fars
Forloren hare
Franskbrød i form
Hakket fricandeau
Rabarbergrød
Stikkelsbærgrød
Æblekage
Hachis
Pebernødder
Pleskener
Dansk bøf
Spidskåls - gratin

 

Følg mig via Bloglovin' J

Dyrk din egen mad


I går i Lidl fandt jeg en bog, madglade haveejere bare slet ikke kan undvære. Jeg var fuldstændig opslugt, mens jeg pløjede bogen igennem. Det er simpelthen den mest perfekte håndbog… til os der er lidt på herrens mark, når vi skal have jord under neglene… og lækkert mad på bordet.

Prisen i Lidl er sølle 29,- mens jeg forskellige steder på nettet har set den mellem 70,- og 130,-

Forlagets beskrivelse
Anlæg din egen køkkenhave, og åbn døren til et rigt udvalg af friske, velsmagende og næringsrige råvarer til hele familien - fra perfekte ærter og lækre tomater til søde jordbær og aromatiske krydderurter. Ud over råd og vejledning om anlæggelse, pasning og pleje af køkkenhaven året rundt indeholder Dyrk din egen mad også lækre opskrifter og nyttige tips, så du kan få det bedste ud af dine afgrøder.

Til orientering: Indlægget er hverken sponsoreret af forlaget eller Lidl.

 Følg mig via Bloglovin' J