Farmors opskrifter fra 1946

søndag den 6. juli 2014

Fiskefrikadeller af torsk


Min kæreste er en ivrig lystfisker... nogen gange lidt for ivrig :-D Hvilket resulterer i, at vi ind imellem har i overflod af en' slags fisk. Denne gang torsk... som helt klart er en undervurderet fisk, men mon ikke det hænger sammen med, at den i gamle dage blev "vold-kogt", inden den blev serveret?? Det tror jeg...

En anden ting, jeg også mindes med gru, er de vakuumpakkede gummibolde fiskefrikadeller, man stadig kan købe i forskellige supermarkeder... og som farfar køber. Bvaddrr... de har da virkelig ikke noget med mad at gøre. 

Derfor valgte jeg at lave mine egne, selvom kæresten var overbevidst om, at de aldrig kunne slå dem, vores fiskehandler sælger. 

10-11 fiskefrikadeller:

500g torskfileter uden skind og ben
1 lille finthakket løg
1 æg
2 spsk. mel
1 dl mælk eller fløde
1 tsk. salt
1 bundt klippet purløg

Blend 2/3 af torsken fint... og hak resten groft
Rør farsen sammen af de øvrige ingredienser og vend purløg rundt til sidst.
Stil på køl i 30 minutter



Steg fiskefrikadellerne i en blanding af smør og olie ved middel varme i 3-4 minutter på hver side... selvfølgelig afhænger det af størrelsen, så tjek om de er gennemstegt.



Server dellerne med nye danske kartofler og persillesovs


Upsss... der skød jeg mig selv i foden. Nu får jeg ikke mere lov til at sidde i bilen med en lun fiskefrikadelle, når vi har været ude og handle fisk. Kæresten vil kun have mine :-D


lørdag den 5. juli 2014

Skøn løgsuppe - jeg glemte alt om


Hold op hvor er det længe siden, jeg sidst har blogget her på Mini-hakkeren. Men de sidste 1½ måned op til dimissionerne, har virkelig trukket tænder ud... og lysten til nye eksperimenter, mens det stod på, må siges at have været -2... men nu er jeg tilbage :-D og her får I min udgave af løgsuppe. Vintermad?? Nej... ikke nødvendigvis i min verden... bare alt for mange løg i skabet :-D

Løgsuppe til 3 personer:

650g løg
3 fed hvidløg
20g smør
1 spsk. olie
2 dl kyllingsky
Saft fra en 1/4 øko-citron
1½ spsk. sukker
2 spsk. eddike
6 dl vand
1 tsk. sambal oelek
Salt og peber

Start med løgene


Som snittes og hakkes
Varm smør og olie op i en tykbundet gryde, tilsæt løgene og skru ned til middel for varmen
Brun løgene forsigtigt i ca. 20 minutter, de må ikke brænde på
Tilsæt de øvrige ingredienser... undtagen salt og peber
Lad suppen simre i 20-30 minutter... ups glemte alt om den, så den fik faktisk lidt over 1 time, men det gjorde ikke noget skidt for resultatet :-D
Smag suppen til med salt og peber. Timian ville sikkert også have gjort skønne underværker, men den står ligesom i kolonihaven, så den måtte jeg tænke mig til :-D
Server suppen med brød eller mini-croissanter

Skøn suppe der gør noget godt for hele systemet... ha ha. Desuden er den jo nærmest "gratis"

torsdag den 12. juni 2014

Sommer salat med bønner


Der skal ikke alverden til, at lave en skøn salat... dog glæder jeg mig til, at kunne tage friske bønner i kolonihaven :-D

Du skal bruge:

En passende mængde blancherede bønner... som er afkølet under koldt vand
Cherry tomater i kvarter
Finthakket løg
Smuldret feta

Til dressingen:

Olie
Sennep
Citronsaft
Salt og peber
En slat vand

Piskes eller rystes godt sammen i en lille beholder


mandag den 26. maj 2014

Lækre muffins med rabarber


Weekenden har stået på "familie-rally" i en spejderhytte... og selvfølgelig skulle vi have kage :-D Jeg meldte mig frivilligt og besluttede, at i kagen skulle der indgå rabarber, fordi de i øjeblikket vælter op af jorden i kolonihaven. Desuden... sødt og syrligt sammen, går man aldrig fejl i byen af. Må dog tilstå, at ikke alle ungerne var så vilde med dem, som jeg... men havde der nu været f.eks. is til, havde det været helt perfekt :-D

Start med rabarberkompotten, da den skal nå at køle af.
1 kg snittede rabarber
3 dl sukker
2 vaniljestænger (både korn og stænger)
Hældes i en gryde og koges forsigtigt op i 30 minutter, hvorefter det stilles på køl. 

Til ca. 20 muffins:
250g sukker
6 æg
250g mel
2 tsk. bagepulver
4 tsk. vaniljesukker
250g smeltet og afkølet smør
200g hakkede hasselnødder 

Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse
Tilsæt de tørre ingredienser, som er sigtede... og rør det godt sammen
Tilsæt smeltet smør... og rør igen godt sammen, så der ingen klumper er
Herefter hældes hasselnødderne i
Fordel dejen i muffins-forme... det gøres nemmest med en sprøjtepose
Top til slut med ca. 2 tsk. rabarberkompot



Bag kagerne ved 175 grader i ca. 20 minutter :-D

onsdag den 21. maj 2014

Give-away reminder


Husk du her stadig kan nå, at være med i opløbet om en skøn mini-hakker :-D