Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 5. marts 2015

Stuvet hvidkål - med lidt mere spræl


Er almindelig stuvet hvidkål ikke bare en anelse for "fesen" i farven?? Det er ialtfald opfattelsen her på matriklen :-D Selvfølgelig kan en dusk persille gøre underværker... meeen retten tager nu ikke skade af lidt mere spræl, efter min mening :-D

Og hvordan laver man så stuvet hvidkål?? Det er der meget delte meninger om. Jeg er godt klar over, at mine kål sikkert vil blive kaldt "stuvet grønsager", men det kan jeg godt leve med :-D

Stuvet hvidkål med lidt mere spræl
Til 2-3 personer
3-400 g hvidkål i mundrette stykker
2-3 gulerødder i mønter
1-2 dl ærter
Vand
2 spsk. smør
Mel... så det passer
Kogevand
Mælk
Salt og peber

Hæld kål og gulerødder i en gryde og tilsæt 3 dl vand (vandet skal ikke dække grydens indhold)
"Kog" langsomt op... og lad simre (rør rundt i gryden med jævne mellemrum) til kålen har den konsistens, du bedst kan lide. Jeg er til "bid", så mine kål fik vel omkring 30 minutter
Hæld vandet fra, men gem det... og lad kålen afdryppe i en sigte
Gå i mellemtiden igang med opbagningen til stuvningen
Her er det nemmest, at bruge farmors fremgangsmåde fra 1946:
"Man smelter smørret, rører melet heri, og kommer den varme væske (kogevandet fra kålene) heri – 1/3 ad gangen.
Herefter bruges der mælk, til sovsen har en god tykkelse.
Mellem hver gang passer man på, af afbagningen koger igennem, og at der ingen klumper er deri.
Til en fin afbagning regner man lige store dele af smør og mel.
Man regner 5g mel og ¾ dl væske til sovs til hver person"
Vend kålen med sovsen, tilsæt ærter og varm godt igennem, inden retten smages til med salt og friskkværnet peber.

En fryd for både øje og gane.


2 kommentarer:

  1. Du har ret - først spiser man med øjnene. Engang vi skulle have kogt torsk, tænkte min mor, at det skulle der laves om på med hvide kartofler, hvid fiskesennepssovs og den hvide fisk. Siden har vi ikke kunnet spise kogt torsk her i huset UDEN rosenkål og gulerødder - det liver gevaldigt op og smager vidunderligt til. Jeg skulle også lige prøve på at servere stegte rødspætter UDEN tyttebærsyltetøj ...
    Livet er for kort til kedeligt - og kønsløst - mad.
    Elsebeth

    SvarSlet