Farmors opskrifter fra 1946

Viser opslag med etiketten kål. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kål. Vis alle opslag

torsdag den 7. september 2017

Krydret oksekød med kål og gulerødder


Jeg er vild med kål… alt kål. Forleden faldt jeg over en opskrift på "Madens verden" ,som jeg har ændret til mine smagsløg. Jeg har kun rosende ord til inspirationskilden, hvor jeg helt sikkert vil være at finde jævnligt for fremtiden. Vi er måske ikke ligefrem enige om mængderne… men det justerer man jo heldigvis selv. (Det kunne også være fordi, det simpelthen smagte SÅ godt).

Er du til kål… så prøv den.

Til 2 personer:
300 g revne gulerødder
300 g fintsnittet spidskål
300 g hakket oksekød
1 finthakket rødløg
2 fed finthakket hvidløg
En ½ tsk. stødt spidskommen
2 tsk. paprika
2 tsk. tørret oregano
1 dl vand eller bouillon
1 tsk. salt
Rigeligt friskkværnet peber
Evt. en ½ - 1 tsk. cayennepeber… hvis du kan lide det ”hot”
Olie

Svits gulerødder og kål i lidt olie… kålen må gerne lige akkurat begynde at bide i bunden af panden
Hæld grønsagerne i et smurt ildfast fad
Brun det hakkede oksekød grundigt
Tilsæt rødløg og hvidløg og lad det sautere med.
Kom alle krydderierne ved… og vend grundigt så de bliver fordelt
Vend kødet sammen med grønsagerne
Stil fadet i en forvarmet ovn ved 200 grader 30 minutter
Kig til det, når halvdelen af tiden er gået… men lad det endelig gerne blive let branket/karamellistet
Server med en kartoffel eller ris. 
Eller… undlad oksekødet og server som tilbehør til f.eks. kylling eller en god ribeye.



søndag den 10. april 2016

Lækker cremet spidskålssalat - med gulerod og peber


Der skal ikke mange ingredienser til, at lave en lækker salat til aftensmaden... og i øjeblikket er det spidskål, der hitter hos os :-D Salaten kan holde sig i 2-3 dage, så lav endelig en stor portion... du kan altid tilføje en håndfuld rosiner på andendagen for variation.

Spidskålssalat
til 4 personer:
Et ½ spidskål
2 gulerødder
En ½ rød eller grøn peberfrugt
1½ dl cremefraiche 18%
1-2 tsk. saft fra øko-citron

Snit kålen fint... og læg den i iskoldt vand i ca. 30 minutter
Skræl gulerødderne... og skær dem i halve mønter
Fjern frøene fra peberfrugten (og gem dem)... og skær den i tern
Rør cremefraichen med citronsaft... og smag til med salt
Knug vandet fra kålen... og vend alle ingredienserne sammen. Hold evt. lidt af dressingen tilbage, så du undgår salaten kommer til at "sejle" i dressing.


Selvfølgelig kan du servere dressing ved siden af, men så er det min erfaring, der skal beregnes en hel del mere.
Tilsæt æblestykker, kapers eller rødløg, hvis du ønsker mere "spræl" i salaten.
Brug frøene fra peberen til gendyrk... let, sjovt og indbringende :-D


lørdag den 26. december 2015

Julens (rå) rødkålssalat


Hos os er vi ikke specielt begejstrede for rødkål... og da slet ikke glas-varianten, som mange mener, er et nødvendigt onde til julens flæskesteg. Så i år... valgte jeg at satse på en rå en af slagsen.

Rødkålssalat 
til 8 personer:
500 g snittet rødkål
1 stort hakket løg
100 g soltørrede tomater i strimler

Dressing:
1 spsk. olie
1 spsk. hvidvinseddike
1 tsk. salt

Pisk dressingen sammen og vend den godt rundt i grønsagerne
Stil på køl i et par timer
... og server :-D
Rødkålen blev virkelig godt modtaget på alle fronter... og stod i fin modspil til de "fede" sager, der ellers kom på bordet.

"Jeg håber, I alle er kommet godt gennem julen... og at I havde en rigtig dejlig en' af slagsen med alle Jeres kære".




torsdag den 23. april 2015

Knasende sprød hvidkålssalat med æble


Mens vi venter på sommerens nye spæde grønsager, "gnasker" vi os lige gennem et hvidkålshoved mere... og drømmer :-D

Hvidkålssalat til 3 personer:
1/8 hvidkål fintsnittet
3 små gulerødder i tynde mønter
1 sødt æble i tynde skiver
1-1½ dl cremefraiche 18%
1 stor dusk klippet purløg
Saft fra en kvart øko-citron
Salt

Start med dressingen... rør cremefraiche sammen med purløg (gem lidt til pynt)... og smag til med salt
Snit kålen og læg det i iskoldt vand tilsat en ½ tsk. salt. Knug kålen med begge hænder og lad det ligge
Fjern kernehuset fra æblet og skær det i ultra-tynde skiver. Læg skiverne i vand tilsat citronsaft
Skær gulerødderne i mønter
Hæld vandet fra kålen og æblet... og lad dem dryppe godt af
Vend dressing, grønsager og æble godt sammen... pynt med et drys purløg og server. 

Rigtig sommersalat er det ikke... men herlig smager den :-D


mandag den 30. marts 2015

Farserede rosenkål - svøbt i bacon


I alt den tid jeg har haft bloggen, har der ikke været et eneste indlæg med rosenkål... faktisk er det ialtfald mere end 7 år siden, jeg sidst har haft de små kålhoveder på menuen. Brian har hårdnakket nægtet at spise rosenkål, bare fordi han OGSÅ i sådan et, har fundet en ½ orm... ha ha ha siger de lugter og smager?? af "prut". Men igår... røg de uden "gylpe-lyde" frivilligt i kurven :-D

Farserede rosenkål - i svøb:



Start med at pille de grimme yderblade fra og skær bunden af rosenkålene (beregn 2½ pr. mand)
Kog kålene i letsaltet vand i 5 minutter... hvorefter vandet hældes fra og kålene gives et kuldechok af iskoldt vand... læg til "tørre"
Rør din favorit frikadellefars (steg frikadeller til madpakken af overskydende fars)
Tag en god spsk. fars og fold udenom hver enkelt rosenkål
Del en baconskive i 2 og fold den rundt om "dellen"... skiverne skal ikke når hele vejen rundt
Læg de farserede rosenkål i en smurt form


Fadet stilles i en 200 grader forvarmet ovn... og skal have omkring 45 minutter. Selvfølgelig kan de også steges på panden... men det gad jeg ærligt talt ikke :-D


Åårrhh de blev gode. Behøver jeg fortælle, at det ikke er sidste gang, de kommer på menuen??



fredag den 6. marts 2015

Krydret kålgryde - til små penge


Igen havde der sneget sig et fodbold-stort hvidkålshoved i indkøbskurven. Jeg kan vitterlig ikke stå for så meget mad... til så lidt penge :-D Planen var, jeg ville lave favorit kålretten... men både grønsagsskuffe eller fryser nægtede at samarbejde, så jeg måtte på med den kreative-hat, hvilket nu heller ikke er svært, når bare man har lidt småting at gøre godt med.

Krydret kålgryde
Til 3 personer
300 g hvidkål
2 gulerødder
2½ snackpeber
1 løg
2 fed hvidløg (grofthakket... ikke presset)
1 spsk. olie
1 spsk. karry
300 g hakket oksekød
2 laurbærblade
1 dl soja
1 tsk. sambal oelek
3 dl vand
2 dl ærter
Friskkværnet peber



Start med at snitte alle grønsagerne
Varm olien og og svits karryen, når den er glohed
Tilsæt hakket oksekød... og steg til det falder fra hinanden
Herefter tilsættes grønsagerne i en lind strøm... først løg og kål. Når det er faldet godt sammen (må ikke tage farve) skrues det ned til middelvarme og de øvrige grønsager tilsættes.
Steg videre i 6-7 minutter
Tilsæt sambal oelek og laurbærblade... bland godt og hæld så soja og vand ved
Lad gryden simre i små 30 minutter uden låg... rør jævnligt. Gryden må ikke koge tør, dog skal slutresultatet være vådt... men på ingen måde "suppe agtig" 
Tilsæt ærter og smag til med peber. På  grund af sojaen behøver retten ikke salt

Med hensyn til krydret mad, mener kæresten... undskyld udtrykket, at jeg er en "svagpisser", så jeg serverede cremefraiche til :-D Drop sambal oelek'en, hvis du ikke ønsker en efterbrænder eller der er børn tilstede.


torsdag den 5. marts 2015

Stuvet hvidkål - med lidt mere spræl


Er almindelig stuvet hvidkål ikke bare en anelse for "fesen" i farven?? Det er ialtfald opfattelsen her på matriklen :-D Selvfølgelig kan en dusk persille gøre underværker... meeen retten tager nu ikke skade af lidt mere spræl, efter min mening :-D

Og hvordan laver man så stuvet hvidkål?? Det er der meget delte meninger om. Jeg er godt klar over, at mine kål sikkert vil blive kaldt "stuvet grønsager", men det kan jeg godt leve med :-D

Stuvet hvidkål med lidt mere spræl
Til 2-3 personer
3-400 g hvidkål i mundrette stykker
2-3 gulerødder i mønter
1-2 dl ærter
Vand
2 spsk. smør
Mel... så det passer
Kogevand
Mælk
Salt og peber

Hæld kål og gulerødder i en gryde og tilsæt 3 dl vand (vandet skal ikke dække grydens indhold)
"Kog" langsomt op... og lad simre (rør rundt i gryden med jævne mellemrum) til kålen har den konsistens, du bedst kan lide. Jeg er til "bid", så mine kål fik vel omkring 30 minutter
Hæld vandet fra, men gem det... og lad kålen afdryppe i en sigte
Gå i mellemtiden igang med opbagningen til stuvningen
Her er det nemmest, at bruge farmors fremgangsmåde fra 1946:
"Man smelter smørret, rører melet heri, og kommer den varme væske (kogevandet fra kålene) heri – 1/3 ad gangen.
Herefter bruges der mælk, til sovsen har en god tykkelse.
Mellem hver gang passer man på, af afbagningen koger igennem, og at der ingen klumper er deri.
Til en fin afbagning regner man lige store dele af smør og mel.
Man regner 5g mel og ¾ dl væske til sovs til hver person"
Vend kålen med sovsen, tilsæt ærter og varm godt igennem, inden retten smages til med salt og friskkværnet peber.

En fryd for både øje og gane.


søndag den 12. oktober 2014

Lækkert kål-fad


Lynstegte grønsager forkælet med lækker "marinade"... så kan jeg godt undvære kartofler i et par dage :-D



Ingredienserne er få... og du kan jo til enhver tid, skifte nogen af mine grønsager ud, med andre der ligger bedre i din smag.

Her er der brugt:

Hvidkål
Gulerødder
Rødløg
Snack peber

Til "Marinaden"

1 spsk. glohed olie
1 spsk. sød chilisauce
1 spsk. fiskesauce
2 spsk. soja

Lynsteg grønsagerne i olien... uden de tager farve, de skal stadig have "bid"
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt
Vupti... lækkert kål-fad der skal serveres med en håndfuld beer nuts... eller peanuts på toppen. Tro mig, når jeg siger... at overdrivelse ikke fremmer forståelsen i dette tilfælde :-/



Server til fisk eller kylling... kål-fadet smager også godt dagen efter koldt :-D


lørdag den 5. april 2014

Coleslaw


Coleslaw skal altså helst smage, som den man får på grillbaren. Opskriften her rammer forbavsende tæt. Fedtfattig er den ikke... men til gengæld har den, den helt rigtige smag. 

Til 2 personer:
2 dl snittet hvidkål
2 dl revne gulerødder

Dressing:
1½ dl mayonnaise
1-2 spsk. eddike
1-2 spsk. sukker
1 knivspids salt

Mayonnaise, eddike, sukker og salt piskes godt sammen. Og smages til.
Gulerødder og hvidkål vendes med dressingen.
Lad trække minimum 30 minutter.




søndag den 23. februar 2014

Okse pie


Retter der kan forberedes, laves i et fad med et minimum af opvask og sættes i ovnen, mens jeg fjerner navle-fnuller eller fiser rundt med støvslugeren... er en gave på de dage, hvor jeg er fuldstændig drænet for energi, men skal have noget fra hånden.

Okse pie til 4 personer:

400g hakket oksekød
2 spsk. fedtstof (kunne være fedet fra stegt bacon)
2 hakkede løg
1/4 groftskåret spidskål (eller hvidkål)
1 spsk. karry
1 spsk. paprika
Salt
Vand eller bouillon (retten skal ikke sejle, kun akkurat være tilpas fugtig.
Kartoffelmos (Hjemmelavet er selvfølgelig bedst, men jeg får tit hjælp fra pulver)
Revet emmentaler eller andet ost.



Svits løgene i fedtstoffet og tilsæt oksefars.
Når farsen "gryner" tilsættes krydderier og blandes godt rundt.
Spidskålen hældes ved og temperaturen skrues helt ned... inden der tilsættes en smule vand eller bouillon.
Lad simre 15 minutter og smag så til med krydderier og salt.
Hældes i et smurt ildfast fad.



Kartoffelmos lægges ovenpå og fadet ryger i ovnen ved 200 grader i 15 minutter... inden den revet ost kommes ovenpå. Giv derefter retten yderligere 15 minutter... og så er der klar til servering ;-D

En skøn, hurtig og velsmagende ret. 

mandag den 14. oktober 2013

Blomkåls-gratin med skinketern


Når blomkålene kommer i forretningerne, er jeg fuldstændig solgt. Så skal min desværre afdøde svigermors blomkåls-gratin på bordet... og i år var ingen undtagelse.

Blomkål-gratin til 2 personer:
1 mellemstort blomkålshoved
175g skinketern
3 dl mælk
20g smør
2 æggeblommer
2 æggehvider
2 spsk. mel
Salt og peber
1 håndfuld revet ost
2 spsk. rasp

Blomkålen deles i buketter og gives et hurtigt opkog i letsaltet vand. Skyl hurtigt i koldt vand og sæt til afdrypning.

Lav en tyk opbagning af smør, mel og mælk... og stil til let afkøling.

Imens piskes æggehviderne helt stive og et ovnfast fad smørers grundigt. 

Pisk æggeblommerne i den afkølede opbagning 1 af gangen. Smag til med salt og peber... husk at tage højde for, at skinken er salt.

Bland blomkål, revet ost og skinketern grundigt... hæld den opbagte sovs ved og vend grundigt, så den er godt fordelt.

Vend forsigtigt de stive æggehvider i manssen og hæld gratinen i det ovnfaste fad.

Drys jævnt med rasp, stil fadet i en 180 grader forvarmet ovn i 50 minutter.

Lad gratinen hvile i minimum 8-9 minutter, så den får lov at sætte sig.

En anden lækker (og anderledes) gratin er farmors spidskåls-gratin. Måske den er noget for dig ;-D

torsdag den 18. juli 2013

Spidskåls – gratin

Farmors opskrift fra 1946...

Rør en god fars.

Kog et spidskålshoved mørt i saltvand ca. 20 minutter,

Læg et lag kål i et gratinfad, derefter et lag fars og til sidst kål.

Herover drysses 3 spsk. rasp og 40g margarine fordelt i små klumper.

Gratinfadet sættes i ovnen og bages en god halv time.

Hertil serveres smeltet smør.

I stedet for spidskål kan bruges andre grønsager f.eks. gulerødder, porrer eller blomkål, men da skal det øverste bestå af fars.


Følg mig via Bloglovin' J

lørdag den 2. februar 2013

Broccolisalat


Der blev rystet voldsomt på hovedet, da jeg forleden himlede op, fordi kæresten ville smide stokken fra broccolien i skakten K Han havde lige i et kort splitsekund fortrængt min store forkærlighed til Stop Spild Af Mad.  Hvorfor dog smide en del af en grønsag ud, når den sagtens kan bruges… og i øvrigt smager lige så skønt som buketterne?

Salaten kræver et minimum af arbejde, og den knasende, sprøde og pikante salat er hele arbejdet værd J Det mest træede fra stokken skæres fra (dette kan evt. gemmes i fryseren til en dag, der skal koges suppe) og den saftige midte skæres i tynde skiver. Disse drysses med lidt salt og får lov at trække i en ½ time.

Broccoliskiverne skylles med rigeligt iskoldt vand, duppes tørre og anrettes med olivenolie og et fint drys chiliflager. Så skal der bare lige pyntes af med finthakket rød pebersnack og høvlet parmesan.

fredag den 18. januar 2013

3 med hvidkål

Der er vildt så meget mad, man kan få ud af et hvidkålshoved. Det er budget-mad i helt stor stil J  

Her er tre vidt forskellige af mine absolutte favoritter.

Ind på førstepladsen drøner prinsesse-salaten. Udover hvidkål skal der kun bruges: Syltede rødbeder + lage, æbler og rødløg. Af en eller anden årsag, giver mine hjemmesyltede rødbeder, en meget mere rød farve og bedre smag, end hvis jeg bruger købe-syltede rødbeder.

På en suveræn andenplads… karry-kål med oksekød. Her skal der bruges kål, karry, hakket oksekød, suppeurter og pasta.

Sidst men absolut ikke mindst… stuvet hvidkål. Mørdampet hvidkål og gulerødder vendt i en opbagt mælkesovs. Nogen tilføjer muskat… andre kanel, men jeg laver den uden nogen af delene J

Selvfølgelig er der utallige af andre muligheder, men det må blive en anden gang. Hvad er dine favoritter med hvidkål?? Altid dejlig med inspiration…    

torsdag den 4. oktober 2012

Kyllingepie


Jeg har forsøgt mig med mor’s ”gamle” kyllingpie opskrift. Den der et lang stykke tid kom på bordet, når vi skulle hygge… den der med stor held kan laves i god tid i forvejen og blot lunes med stanniol over.

Skyl og rens en hel kylling
Gnid den godt i salt, peber og basilikum
Brun den godt af i smør
Tilsæt 1 liter hønsebouillon og 1 dl fløde
Lad kyllingen simre i 45 minutter
Sigt væden… og befri kyllingen for skind og ben, skær i mundrette stykker
(En rest kylling fra fryseren kan sagtens bruges)

Så skal der røres en fars af:
400g hakket oksekød
1æg
1 hakket løg
Salt og peber (som var det til frikadellefars)
1 dl fløde…

og mens den får lov at trække laves en… Champignonstuvning af:
250g champignon som steges i en gryde tilsat en anelse smør
Champignonerne opbages med 2 strøgne spsk. mel og sky fra kyllingen

Så skal den samles:
Låget er butterdej fra køl penslet med sammenpisket æg

Sæt fadet i en 180 grader varm ovn i 1 time… dæk med stanniol, hvis butterdejen bliver for mørk.







Server kyllingpien med en let salat. I mit tilfælde prinsesse-salat som består af: Fintsnittet sommerkål, æbler, rødløg, syltede rødbeder og lage herfra.



Mums J hvor var det lækkert at genopleve den ret.

torsdag den 20. september 2012

Farmors brunkål

Farmors opskrifter fra 1946...

Der er delte meninger om, hvordan man laver brunkål… og i farmors opskrifter fandt jeg denne:

Kålen vaskes og de yderste blade tages bort, hvis det er nødvendigt. Hovedet deles i 4 dele og snittes meget fint. Stokken skæres bort.

Margarine eller andet fedtstof brunes i stegegryden sammen med melis. Når det er blevet til karamel, kommes snittede, skyllede kål i gryden – vendes med paletkniv, så det bliver brunt alt sammen. Hvis det er nødvendigt hældes 2-3 dl kogende vand ved. Der tilsættes ca. 1 spsk. salt og ½ tsk. peber. Kålen småkoger til den er mør.

Der kan serveres flæsk, frikadeller eller medister til brunkål. Flæsket brunes og koges med i kålen. Man kan også – efter kålen har småkogt ca. ½ time eller er falden godt sammen lave en fordybning i midten af kålen og heri lægge fars af 300g kød, derefter dække farsen med kål og lade farsen gennemkoge i kålen. Det smager dejligt og man sparer fedtstof til stegning.

Som med mange andre af farmors opskrifter, er det ikke alenlange ingredienslister man belemres med… men i grove træk ligner hendes opskrift meget min egen variant...

onsdag den 12. september 2012

Brunkål og bacon-kødboller


 
Specielt kønt... er det ikke, men hallo... det er brunkål ;-D
 
 
Som barn har jeg aldrig fået serveret brunkål hjemme. Min far hadede det… og husker tydeligt, da han selv var barn, hvor han og 10 søskende var tvangsindlagt til at spise en variant, der var tilsat byggryn for at strække.

Jeg glemmer aldrig hans ansigtsudtryk eller tårerne der pressede voldsomt på, da jeg for flere år tilbage, havde inviteret mor og far på aftensmad. Det var dengang, jeg altid valgte det allerstørste kålhoved, når prisen var den samme… velvidende at jeg så skulle leve af kål i laaaang tid. Jeg er dog blevet klogere med alderen J

På det tidspunkt boede jeg på anden sal… og mor fortæller stadig om skrækken, der viste sig på fars ansigt for hver etage de kom op… han håbede og bad indtil det sidste, at det ikke var fra min lejlighed, den umiskendelige dunst kom fra. Men det var det… J Skal dog siges, at efter en meget lille portion… øste far en ordentlig dynge på tallerkenen og spiste med største velbehag.

Et lille sommerkål (husk sommerkål smider meget mere væde end et vinterkål) snittes groft… 1-2 dl sukker smeltes i en gryde og tilsættes 1 tsk. margarine… inden kålen smides i gryden og der bliver skruet helt ned for varmen.

Bacon-kødbollerne lavede jeg af 500g svinefars, 200g bacon i tern, 1 æg, 2 spsk. mel og et stort drys friskkværnet peber. Antallet af boller man skal brug lægges i gryden sammen med kålen… resten bruges dagen efter. Top kålen op omkring bollerne og lad gryden simre i 1½ time… vend bollerne en enkelt gang eller to. Smag til med salt og peber.

Brunkålen serveres med en god stærk sennep , hjemmesyltede rødbeder... Groft brød passer rigtig godt til J

Er du til brunkål??

fredag den 17. august 2012

En snak om… sommerkål


Sommerkålen… kan bruges til mange forskellige retter. Wokretter, coleslaw, stuvede, kogt… eller som ”salat” når den er fintsnittet. Jeg har sågar brugt den i wraps… hvor den knasende fornemmelse er ubeskrivelig.

Forskellen på sommerkål og hvidkål er, at sommerkålen har løsere blade og kortere holdbarhed, mens vinterhvidkålen er mere kompakt og holder sig længere frisk

Kål er nok nærmest den billigste grøntsag, man kan købe… eller selv dyrke. Men… jeg mangler forslag til, hvad man ellers kan bruge sæsonens vidunder til… for det er nu, de er på toppen. Kan du hjælpe??

Kommende opskrifter med sommerkål, kan du finde her   J

torsdag den 16. august 2012

Sommerkål og karbonetter


Er det bare mig… eller er sommermad bare meget hurtigere og lettere at lave, end så meget andet??

Et kvart sommerkål snittede jeg fint.

Blandede en dressing af 1dl cremefraiche, 2 fed pressede hvidløg, 1 tsk. stødt spidskommen og 1 tsk. stødt koriander og smagt til med salt.

Blandede det hele sammen og satte på køl, mens jeg lavede karbonetterne J

500g svinefars… rørte jeg med 2-3 stilke frisk basilikum og 2 spsk. soltørrede tomater ,som jeg først hakkede fint.

Så blev karbonetterne formet og vendt nænsomt i rasp, der var krydret med salt og peber… (ikke noget med at vende i pisket æg)

På panden med dem, hvor de steges ved moderat varme, til de er gennemstegte… omkring 5-6 minutter på hver side. (Giv dem et lille drys salt lige inden servering)

Server med sommerkål-salaten og kogte ny opgravede kartofler… mummmsssssssss JJ Salaten blev lækker ”spids”… og passede storartet til de smagfulde karbonetter.

onsdag den 1. august 2012

Undgå spild af…


Nej, det er vist ingen hemmelighed, jeg er farlig stolt af mine 8-ball squash J Så da jeg forleden havde udhulet 4 stk. som jeg brugte til fyldte squash, stod jeg tilbage med en hel del indmad.

I stedet for at smide det ud, tænkte jeg i Stop Spild Af Mad retning. Da squash som sådan ikke har en gennemtrængende smag, tænkte jeg, den ville gøre sig godt i en omgang blomkålssuppe ... Og det gjorde den J

Der skulle bare lige tilføjes lidt ekstra vand, fløde og salt. Som toppings stadig dild/persille olie, men sprødt bacon i stedet for tigerrejer.

Den blev faktisk rigtig rigtig god, stadig med flot farve… og røg direkte ind på 1. pladsen af supper J