Farmors opskrifter fra 1946

Viser opslag med etiketten Is uden maskine. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Is uden maskine. Vis alle opslag

torsdag den 25. juli 2013

Sommer-is med kompot og makroner



Jeg elsker is… eller parfait, som det nærmere hedder. Den nyeste på tegnebrættet opstod, mens jeg drømte mig til Nordpolen. Kæmpe store gletsjere, isbjørne, pingviner og meterhøje istapper. Folk der kender mig ved, at jeg overhovedet ikke er til vinter… så jeg må være blevet ramt et øjebliks sindssyge eller mon det er hedeslag??

Grundisen er næsten, som den plejer:
½ liter fløde
4 æggeblommer
4 spsk. sukker
1 knivspids salt

Æggeblommer, sukker og salt piskes skummende
Fløden stiv
Jeg aldrig brugt salt før, men ofte stødt på det på nettet, så selvfølgelig skulle det prøves… og nøjjj hvor gør det en forskel. Det gør altså bare et eller andet godt for is
Som ”fyld” til isen, brugte jeg 10 knuste makroner, dog fik jeg dem knust en anelse for meget, kunne godt have tænkt mig lidt mere knas… og ca. 2 dl Rabarber/jordbær kompot
Makronerne vendte jeg forsigtigt i flødeskummet, kompotten i æggeblandingen… og så blev det hele vendt sammen, inden isen kom i forme og røg i fryseren.
Der skal røres af og til… og prøvesmagninger er også tilladt 
Total lækker, sød, frisk og syrlig… den gik rent hjem 

onsdag den 17. juli 2013

Galia is



Jeg havde forkøbt mig i billige galia-meloner, som jeg ikke ville nå at få spist… så de blev lavet til lækker is.

600g melon (kød) uden kerner
300g sukker
Saften fra 1½ citron
1½ dl piskefløde

Rør sukker og citronsaft sammen og smelt det over svag varme og omrøring i 5 minutter uden det tager farve
Kom melonkødet og sukkermassen i en blender og blend
Pisk fløden til flødeskum og rør det omhyggeligt i melonmassen
Kom det hele i en skål og stil det i fryseren
Rør med jævne mellemrum i massen, til isen er frossen
Isen serverede jeg med granatæblekerner og mælkebøtte sirup (anden sirup kan selvfølgelig også bruges) 
Super forfriskende ”sluch ice” lignende is med masser af melonsmag


søndag den 28. april 2013

3 x parfait

En lækker ”is”, der kan laves uden ismaskine… det kan jeg godt lide (Sagt på Rune Klan’sk)J

Grundopskrift:
1 dl pasteuriserede æggeblommer
4 spsk. sukker
½ liter fløde

Nougat varianten er klart min favorit. De knasende lækre mandler, som laves af: 75g sukker og 50g smuttede og hakkede mandler er så lækre.

Men… jordbær varianten er nu heller ikke sådan at kimse af. Her skal grundopskriften bare tilsættes 400g jordbær blendet med 100g sukker.

Rosinen i pølseenden er selvfølgelig: Vanilje varianten. Her bruger jeg 1-2 stænger vanilje, hvor jeg gnider kornene ud i sukkeret, inden det piskes sammen med æggeblommerne.

At lave ”isen” selv, er helt bestemt besværet det hele værd. Tager jeg ikke meget fejl, vil der komme flere varianter på bloggen inden så længe.

Følg mig via Bloglovin' J

søndag den 7. april 2013

Tøset jordbæris



Som sikkert mange af I andre, savner jeg forår og sommer helt vildt. I fryseren gemte der sig heldigvis poser med jordbær fra haven, så jeg kom faktisk i forårshumør… iiiihh de duftede!!

Siden det kom frem for år tilbage, at købte frosne bær ligefrem kunne være sundhedsskadelige, (og stadig kan være det) har jeg udelukkende brugt egne bær, som jeg kan stå inde for.

1 dl pasteuriserede æggeblommer
4 spsk. sukker
½ liter fløde

400g frosne jordbær
100g sukker

Lad jordbærrene tø en smule, inden de blendes med sukker
Pisk æggeblommer og sukker sammen til en lys luftig masse
Pisk fløden til skum
Vend jordbærmassen med æggene… og vend derefter forsigtigt i fløden
Stil isen på frost og rør af og til i den, i de første par timer… inden isen smides i bokse og står yderligere 3-4 timer mere… så er den klar 
Så er det så lige… at den skal op af fryseren 15-20 minutter før, den skal spises. Hm!! Ikke hos mig, den kan sagtens køres ind med det samme… men jeg vil nu alligevel opfordre til, at man tager den op før, da den kommer til at virke mere cremet.





onsdag den 27. marts 2013

Nougatis… håbløst gammeldags



Pyhh… jeg fandt den gamle gule lap papir, jeg altid bruger, netop fordi jeg ved, den hitter. Om jeg har haft den, fra før ismaskinerne blev opfundet, skal jeg lade være usagt… men det har jeg en fornemmelse af. Den er så nem, det nærmest ikke er en opskrift, men det bliver den nu ikke ringere af.

Til isen skal du bruge:
4 æggeblommer
4 spsk. sukker
½ liter fløde

Pisk sukker og æggeblommer sammen
Pisk fløden til skum
Fold forsigtigt de to sammen og stil i fryseren
Rør i blandingen et par gange, de første par timer

Mens isen står i fryseren, er det tid til nougaten
Smelt 75g sukker gyldent på en pande
Tilsæt 50g smuttede og hakkede mandler under konstant omrøring
Hæld blandingen på en bageplade med papir… og lad den afkøle, inden den knuses og blandes i isen 
Efter 5 timer er isen klar. Mums!!!