Viser opslag med etiketten Stikkelsbær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stikkelsbær. Vis alle opslag
mandag den 27. juli 2015
Skøn kage med stikkelsbær
Jeg fik plynet min lille opstammede stikkelsbærbusk i går... 850 gram røde stikkelsbær blev det til :-D Normalt ville de nok alle have endt i fryseren, for så at blive til grød på et eller andet tidspunkt, men heldigvis havde Frk. Kræsen været i det kreative hjørne og bagt en stikkelsbærkage... så lidt af bærrene undgik "fryse-døden" :-D
Her kommer min version.
Stikkelsbærkage
8 personer
100 g blødt smør
1 dl sukker
2 æg
0,5 dl akaciehonning
1,75 dl mel
1 tsk. bagepulver
50 g mandler
50 g hasselnødder
0,5 dl akaciehonning1
150 g stikkelsbær (gerne røde)
Start med stikkelsbærrene... skyl og nip dem
Skær dem over på langs med en skarp kniv
Lad dem trække i akaciehonning i 30, mens kagen forberedes
(Jeg starter altid med at finde alle ingredienserne frem... og dobbelt-tjekke. Det var da også her, jeg måtte have gang i hasselnødderne, for der var for lidt mandler... så halvt af hver.)
Blend hasselnødder og mandler fint
Pisk smør og sukker skummende hvidt
Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt
Vend akaciehonningen i sukker-smørret
Tilsæt mel og bagepulver, (der er grundigt blandet) og vend det i
Slut af med hasselnød/mandel-blandingen, som selvfølgelig også vendes grundigt med de øvrige ingredienser
Hæld dejen i en smurt 26 cm springform... det er en fordel at lægge bagepapir i bunden
Fordel stikkelsbærrene med "væde" over kagen
Bag kagen ved 175 grader i 30 minutter... mærk evt. efter med en strikkepind. Der må ikke sidde dej på strikkepinden
Afkøl og server. Cremefraiche rørt med lække vanilje, er et rigtig godt tilbehør til den overraskende kage :-D
For overraskende god var den. Umiddelbart tror man kagen er sød... som kager jo oftest er, men de syrlige stikkelsbær gav et skønt pift :-D
Note: Hvordan i alverden Frk. Kræsen har fået hendes bær til at blive på toppen af kagen, ved jeg ikke... mine styrtede ialtfald til bunds og toppen fik en lettere karameliseret overflade, hvor kun enkelte stikkelsbær kunne ses, men jeg syntes nu, min blev både pæn og smagfuld :-D
Etiketter:
Blogs jeg læser,
Kager,
Mandler,
Stikkelsbær
fredag den 19. juli 2013
Stikkelsbærgrød
Farmors opskrift fra 1946…
200g melis
60g kartoffelmel
2 dl koldt vand
1½ stang vanilje
1 dl vand
1-2 spsk. majsstivelse + vand
½ kg stikkelsbær
1 liter vand200g melis
60g kartoffelmel
2 dl koldt vand
Stikkelsbærrene klippes
fra blomst og stilk og skylles i koldt vand.
Derefter sættes bærrene, 1
liter vand og sukkeret i en gryde og koger til stikkelsbærrene er bristede.
Derefter røres jævningen
op og hældes i bærrene, når der er slukket under gryden.
Man rører i gryden, men
jævningen hældes på.
Grøden hældes i en
glasskål på sædvanlig måde.
Sukker strøes på, for at
grøden ikke skal trække skind.
Min version:
900g stikkelsbær
450g sukker1½ stang vanilje
1 dl vand
1-2 spsk. majsstivelse + vand
Kog stikkelsbær, sukker,
vanilje og vand til bærrene er bristede.
Tilsæt majsstivelse + vand
og giv grøden et opkog.
Server grøden varm eller
koldt med mælk eller fløde.
Jeg havde aldrig selv kogt
stikkelsbærgrød før… men kan tydeligt mindes, at som barn, var der altid en
eller anden form for efterret på bordet. Det handlede om at få alt til at
strække.
Min søde kæreste… som godt
nok er en del yngre en jeg… J
havde aldrig smagt stikkelsbærgrød sikkert en fejl i hans opdragelse før,
så det var med et selvtilfreds smil om munden, jeg kunne konstaterer, det var
noget der duede… hvilken havemand med respekt for sig selv, har i øvrigt en
have uden stikkelsbærbuske??
Etiketter:
Desserter,
Grød,
Stikkelsbær
tirsdag den 3. juli 2012
Rabarber/stikkelsbær crumble
Da jeg tidligere
fablede om mine mange rabarber i kolonihaven
, blev jeg opfordret til at forsøge mig med rabarber crumble, hvilket så kom på
min "to-do"-liste
Jeg søgte på nettet... Men
opgav. Der er jo så mange forskellige måder, at lave den på. Nogen koger en
kompot, andre gør ikke… nogen bruger mandler, andre gør ikke… osv. Så jeg
forsøgte mig frem, ved at skele en smule til mængderne, der skulle i… og
tilføjede hvad jeg ellers havde af slatter i køkkenskabet.
Helt rabarber crumble blev
det nu ikke, for kom i tanke om, at i fryseren lå en lille pose stikkelsbær fra
sidste år… og da sæsonen for stikkelsbær er ved at være her, måtte posen lade
livet J
Kompot:
250g frosne stikkelsbær250g frosne rabarber i små stykker
200g lys rørsukker
1 dl vand
½ vaniljestang
Dej:
125g smør125g sukker
50g kokosmel
100g hvedemel
Så er det ellers bare på
med skåneærmerne J Bring sukker, vand og vaniljekorn + stang i kog i en
gryde. Tilsæt rabarber og stikkelsbær og lad det koge, til det er mørt.
Læg rabarber og bær i
bunden af en smurt tærteform… kog lagen ind til ½ mængde og fordel den i
tærteformen.
Mens fyldet køler en
anelse af, forberedes crumblen. Det er nemt… alle ingredienserne samles blot
med hænderne… og fordeles nu i hele tærteformen.
Sæt formen i en 200 grader
varm ovn i ca. 20 minutter. Overfladen skal være gylden.
Nu står min første crumble
til afkøling… iihhh guder den dufterJ
Nam J en helt utrolig lækker kage, som afgjort skal laves
igen. Syrlig, sød og knasende med skøn kokossmag. Flødeskum eller cremefraiche
38% med en bandit af kornene fra en fed vaniljestang… kan I høre dem?? Englene…??
Abonner på:
Opslag (Atom)
