Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 26. februar 2016

Syltet snack-peber - den lille hurtige


Jeg er ret begejstret for "surt" tilbehør til den varme mad... men når glassene med de hjemmelavede syltede snack-peber (de bedste der findes) på mærkværdigvis er forsvundet fra køleskabet, må der tages andre midler i brug, når lysten melder sig :-D 

Syltet snack-peber
til 2 personer:
1 rød snack-peber
1/4 dl sukker
1/4 dl vand
1/4 dl eddike
1 knivspids salt

Kog sukker, vand, eddike og salt op i en lille gryde
Skyl snack-peberen og befri den for frøstok og kerner
Skær den i tynde ringe og læg den i den varme lage
Umiddelbart syntes man nok, der er alt for lidt lage... men hæld grydens indhold (når det er afkølet til lun) i en frysepose, som lukkes med så lidt luft... som muligt og lægges i køleskabet
Lad posen ligge i 1-2 timer... og vend jævnligt rundt på indholdet
Lad lagen dryppe af og server


Note:
Samme fremgangsmåde kan benyttes til agurker, rødløg, hvidkål... og meget andet
De hurtig "syltede" sager smager også forrygende på rugbrødsmadder med pålæg

Ingen kommentarer:

Send en kommentar