Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 7. marts 2013

Æggekage med spinat

Jeg har i princippet altid ment, at æggekage er noget af det mest røvsyge, at servere til aftensmad. Piskede æg på en pande, pyntet af med bacon og purløg… og så lige den der humpel rugbrød K Det er altså ikke aftensmad i mit univers…

Men… Man har vel et standpunkt, til man tager et andet? I Hjemmets bedste mad marts måned i år var der en opskrift på æggekage med spinat, der lød, som noget selv jeg ville kunne lide. Her får I min version…

200g bacon i tern
150-200g kogte kartofler
8-10 kugler spinat… optøet og afdryppet
5 æg
1 dl mælk
Salt og peber

Start med at koge kartoflerne, hvis du ikke allerede har en rest liggende.

Svits baconen sprød på en pande og lad kartoflerne… der er skåret i mundrette stykker, svitse med i 5 minutter, inden panden skrues ned på middelvarme.

Tilsæt den optøede/afdryppede spinat og rør godt, så alt spinaten er godt fordelt.

Pisk æg sammen med mælk, salt og peber og hæld blandingen på panden. Rør rundt så æggeblandingen fordeler sig… og lad nu panden stå, indtil æggekagen er stivnet. Den må ikke være våd på toppen… det tager ca. 15-20 minutter.

Jeg serverede æggekagen med en håndfuld snack tomater på toppen og rugbrød til dem, der havde lyst. Helt klart en æggekage efter mit hjerte… smagfuld og fyldig.

En anden variant af æggekage med fyld, finder du her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar