søndag den 6. september 2015
Hawaii koteletter - i ovnen
Tilståelse: "Oftest når vi får koteletter, er de paneret". Det smager godt... men er sikkert ikke særligt sundt. Egentligt er det lidt dumt, for man kan jo fremtrylle rigtig mange varianter med en lille smule fantasi. Hawaii koteletten vil jeg på ingen måde tage æren for, men du får min.
Hawaii-koteletter
En god kotelet pr. mand... gerne med skaft
En skive/ring ananas pr. kotelet. Ananas fra dåse er okay... men den friske, som du selv skærer, er den bedste
Oste-skiver... så det passer. Vi kan rigtig godt lide rigeligt med ost
Og nøjagtig de krydderier, du kan lide... dog skal det siges, at karry passer frygteligt godt til ananas :-D
Dup koteletterne tørre i køkkenrulle... dog skal du huske,
KØKKENRULLE LAVET AF GENBRUGSPAPIR BØR IKKE ANVENDES TIL MADVARER!!!
Krydr koteletten og give den et par minutter på hver side, på en glohed tør grillpande
Giv ananas-ringene samme tur
Læg koteletterne i et smurt ildfast fad
Dæk med skiver af ost
Og afslut med ananas-ringene
Giv koteletterne 10 minutter i en 200 grader forvarmet ovn
Etiketter:
Hovedretter,
Koteletter,
Ost
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar