Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 17. maj 2012

Tøm køleskabet


Dagens Stop Spild Af Mad tallerken.

Sammenkogt… er genialt, når man har lidt af dit, en del af dat… og et godt basislager.

Jeg havde to små koteletter, lidt peperoni, 2 løg, lidt rødt peber, hvidløg, en slat fløde, en moden ananas, 4 soltørrede tomater i olie og stødt koriander, spidskommen, friskkværnet peber… vær varsom med salt, når du bruger peperoni.

Det hele blev skåret i mindre stykker og svitset i olien fra de soltørrede tomater… inden der kom fløde på og retten fik lov at simre, mens jeg kogte jasminris tilsat gurkemeje for synets skyld. (20 minutter)

Yderligere havde jeg en lille smule syltede snackpeber , lidt radise tzatziki og resten af den modne ananas, jeg ikke kom i den sammenkogte.

Mums det smagte godt J Kærestens kommentar: ”Er der nok, så vi kan få rester af resterne i morgen?” Og ja… det er der, jeg døjer med at lave mad i størrelsesordnen to stk. Men pyt… det klager han aldrig over, desuden er det nemt frokost efter en tur i mikroovnen.  

2 kommentarer:

  1. Øj hvor lækkert - det er skønt at få noget dejligt ud af sine rester
    X
    Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert :-D jeg hader at smide mad ud, selvom jeg selvfølgelig ikke er hellig...

      Slet