Indrømmet… vi er svært glade for medister hos os. Vel og mærket
hvis det er en god en af slagsen… en kødfyldt fra slagteren er at foretrække,
men også den ”nye” kalkunmedister smager også overraskende godt. Vi er ikke
store ”kødgrise”, så 500 g strækker nemt til to dage.
Første dag skal vi selvfølgelig have stegt medister… jeg
koger altid, før jeg steger, så halvdelen bliver trykket ud som kødboller. De
slår aldrig fejl. Kødbollerne bruger jeg så til f.eks. boller i karry… eller
som forleden, boller i selleri/porre sovs, som er super nemt og velsmagende.
Boller i selleri/porre sovs
Til 2 personer
2 spsk. hvedemel
20 g smør
3 dl grønsags bouillon
100 g porrer (det grønne)
200 g knoldselleri
250 g kødboller
Til opskriften bruges kun det grønne af porren,
hovedsalig for at give retten farve. (Den hvide del kan selvfølgelig også
bruges)
Start med kødbollerne… her er der tre muligheder. Lav dem
selv, køb dem på frost… eller gør som jeg, brug en rigtig god medister
Sæt vand over at koge, tryk den størrelse boller du
ønsker, ud i vandet og lad dem simre, til de stiger til overfladen. Husk at
skumme af…
Rengør knoldselleri og skær den i tern… kog dem i samme
vand som kødbollerne i 5-6 minutter. Gem kogevandet
Rengør det grønne af porren og snit det fint
Svits den blød i smørret og tilsæt mel
Tilsæt langsomt vandet fra kødbollerne/sellerien og kog
op
Tilsæt nu boller og selleri og lad simre i 5 minutter
Smag til med salt
Server boller i selleri/porre sovs med kogt kartofler og
gulerødder