Kaperssauce til fisken
Løgsovs
Med estragon
Cremet sauce
lørdag den 26. marts 2016
mandag den 21. marts 2016
Stenalderbrød med tranebær - den nemme måde
Jeg har virkelig længe haft lyst til, at forsøge mig med stenalderbrød. Syntes det ser så ualmindeligt lækkert ud... men på den anden side også dyrt, hvis jeg skulle købe samtlige kerner, frø og nødder... og det så skulle vise sig, det slet ikke var noget for mig. Jeg tog den nemme måde... købte en pose, der bare skulle tilsættes æg, olie og salt. Indlægget er ikke sponsoreret.
Nemmere kan det vist ikke gøres... men måske billigere i længden, nu hvor interessen er vakt :-D Efter mine smagsløg blev det virkeligt godt. Både blød, knasende og sødt.
Jeg er måske en lille smør-gris... hvilket både kolesteroltal og læge ikke lægger skjul på, at fortælle mig. Men hvor ufattelig det end lyder, er det slet ikke nødvendig på stenalderbrød... faktisk ville det være synd og skam.
Man må godt springe over, hvor gærdet er lavest... specielt hvis man finder et godt produkt, men ligger du inde med en opskrift på ligeså godt brød, der kan spises stort set uden noget... så ved du, hvor mit kommentarfelt befinder sig.
fredag den 11. marts 2016
Oksefarsbrød med rygeost
Skal du have oksefarsbrød i weekenden?? Så snyd ikke dig selv for en skøn smagsoplevelse. Tilsæt din opskrift 3-4 spsk. rygeost. Du kan smøre det på mellem to lag... eller røre det i farsen. Det er seriøst noget, der smager :-D
God weekend til alle
Etiketter:
Bacon,
Hovedretter,
Oksefars,
Ost
tirsdag den 8. marts 2016
Laksefrikadeller
Dybt i fryseren fandt jeg 3 laksestykker, jeg i et øjeblik af sindsforvirring åbenbart har syntes, var en brilliant ide at købe. Skal vi ikke bare slå fast... at fisk skal købes friske hos en fiskehandler. Undskyld til min fortrukne fiskebutik.
Laksestykkerne var de der stykvis vakuumpakkede nogen... som for længst havde
Ca. 8 stk. laksefrikadeller
300 g laks (altså 3 laksestykker uden skind)
½ hakket løg
1 æg
½ dl mælk
2-3 spsk. mel
1 finthakket forårsløg
½ tsk. salt
Peber
Start med at hakke fisk og løg semi-fint... en fin lille mini-hakker kan gøre det, men jeg tror nu også, at en god stavblender, kan tygge sig igennem
Tilsæt æg og mel... rør godt sammen
Spæd til med mælk, så farsen har en ikke alt for tør konsistens
Tilsæt forårsløg, salt og rigelig med friskværnet peber
Sæt farsen i klatter (de er umulige at forme) på en varm pande
Jeg stegte mine i baconfedt, men du kan sagtens bruge smør eller olie
Dellerne skal stege 3-4 minutter på hver side
Server laksefrikadellerne med kogte kartofler og kaperssovs... eller på et godt stykke rugbrød med remoulade.
søndag den 6. marts 2016
Pastatærte uden bund
Pastatærte uden bund er en nem pastaret, som selv børnene kan få succes med. Jeg vil dog opfordre til, at der bruges en pasta, der ikke er hul, så æggemassen lægger sig udenom istedet for indeni :-D
Pasta-tærte
til 4 personer (hvis den serveres med salat)
Kogt pasta evt. en rest fra forgående dage
1 gulerod
1-1½ rød snackpeber
1 løg
150-200 g bacon i tern
4 æg
2 dl cremefraiche
Ost i de mængder, der foretrækkes
Salt og peber
Steg bacontern sprøde på en pande... uden fedtstof
Skær gulerod og snackpeber i små tern
Hak løget groft og svits det kort på panden, når baconen er færdig
Forvarm ovnen til 200 grader
Bland pasta, grønsager og bacon... og hæld det i en smurt tærteform
Pisk æg og cremefraiche sammen med salt og peber... vær dog varsom med salt, når du bruger bacon
Fordel osten over tærten og hæld æggemassen på
Bages i 30 minutter... hvorefter den skal stå i 5 minutter, for at sætte sig
Noter:
Som så ofte før... kan der bruges grønsager efter smag.
Bacon kan udskiftes med kylling, en rest kotelet eller steak.
Æggemassen passer til en tærteform 26 i diameter.
Etiketter:
Bacon,
Billig mad til to,
Frokostretter,
Hovedretter,
Pasta-retter,
Tærter,
Æg
tirsdag den 1. marts 2016
Frisør-deller - af torskerogn
Jeg læser ikke ret tit ugeblade
Deller af torskerogn
6-8 stk.
200 g kogt torskerogn fra dåse
150 g bagt kartoffel... eller kogt (uden skræl)
1 lille hakket løg... undgår rødløg, de giver en "dum" farve tilberedte
1 æg
1 spsk.mel
1 spsk. hakkede kapers
Salt og peber
Mos torskerogn og kartoffel godt sammen
Tilsæt de øvrige ingredienser
- og smag til med salt og peber
Steg dellerne i smør i 3-4 minutter på hver side
Når de skal vendes... er det nemmest at bruge en paletkniv, da dellerne er ret porøse
Server med kogte kartofler, persillesovs og en lækker salat
Note:
Er der deller i overskud, brug dem næste dag på rugbrød evt. med remoulade og citron
Istedet for kapers kan bruges rød snackpeber eller cornichoner
Tilsæt "farsen" krydderurter... dild, persille eller purløg
Abonner på:
Opslag (Atom)