Weeee… jeg overlevede min første hjemmelavede Chili Con
Carne. Den blev SÅ stærk, at jeg slet ikke fornemmede minusgraderne udenfor
bagefter… men Brian var vildt begejstret, så selvfølgelig fortjener den en
plads her på bloggen.
Chili con carne
6 personer
100 g bacon i tern
2 grofthakkede løg
4 finthakkede fed hvidløg
500 g hakket oksekød
1-2 røde chilier (efter dine smagsløg)
4 gulerødder i små tern
4 persillerod i små tern
2 spsk. olivenolie
2 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt koriander
1 stor dåse tomatpure, 140 g
1 dl vand + 1 okse bouillonterning
1 dåse hakkede tomater
400 g blandede (kogte) bønner
Ca. 25 g mørk chokolade
2 tsk. instant kaffe
Start med at ordne alle grønsagerne
Steg baconternene sprøde og giv dem derefter følgeskab af
de to slags løg
Svits i et par minutter… og tilsæt oksekødet
Når kødet er faldet fra hinanden, skrabes gryden fri på
midten… og tomatpuréen svitses et minut eller 2
Bland det hele godt sammen… og tilsæt de øvrige
ingredienser undtagen bønner, chokolade og kaffe
Lad retten koge i 30-40 minutter… tilsæt evt. lidt mere
vand, hvis retten virker ”tør”
Tilsæt bønner, chokolade og kaffe… og kog yderligere i 15
minutter
Smag til med salt og peber
Noter:
Jeg brugte to røde chilier fra fryseren… så jeg havde
faktisk ingen anelse om styrken. Planen var… jeg ville have taget dem op, når
retten virkede stærk nok… men det glemte jeg. Så smag lige på retten ind imellem.
Bønnerne kogte jeg selv efter de havde lagt i blød natten
over… men du kan sagtens bruge en dåse, husk dog lige at skylle dem.