Det er lige gået op for
mig, at vi her på matriklen faktisk køber en stor mængde toastbrød… noget af
det billigste med en masse E’er og en holdbarhed der er ubegribelig. Og det irriterer
mig grænseløst K
Jeg havde overvejet, at
købe en rigtig prof. toastbrød-form, men da det gik op for mig, at prisen var
omkring 400,- (på den eneste jeg har været i stand til at finde) droppede jeg
ligesom den plan igen. Heldigvis havde jeg flere steder set, man kunne bruge en
almindelig rugbrødsform og lægge noget tungt ovenpå… så det blev afprøvet. B
Okaay… jeg gik en anelse i
selvsving med dejen, havde vist lige fortrængt jeg kun har en form J
Til 1 toastbrød + 1
fletbrød
25g smeltet smør
2½ dl håndvarmt vand
3 dl cultura 1,5%
50g gær
2 tsk. salt
1 spsk. akacie honning
1½ dl solsikkekerner
550-650g hvedemel
Gæren rørte jeg ud i
vandet, inden jeg tilsatte de øvrige ingredienser. Hold evt. lidt af melet
tilbage.
Dejen blev æltet godt
sammen og sat til hævning i 1 time… her var det så, det gik op for mig, at der
vist ville blive mere end et brød J
Efter 1 time æltede jeg
dejen godt igennem igen. Delte den i to… hvor den ene røg i formen, som var
smurt godt. Den skal fylde lidt over 1/3… den anden del blev delt i tre og
flettet.
Efterhævning ca. 30
minutter… på det tidspunkt når dejen kanten af brødformen og er klar til den
200 grader forvarmede ovn. Først… skal man dog lige lægge et stykke bagepapir
over og en tung genstand. Det flettede brød, penslede jeg med vand og dryssede
med solsikkekerner.
Efter 30 minutter nederst
i ovnen var det flettede brød klart… toastbrødet blev vendt ud af formen og fik
5 minutter ekstra. Begge dele afkøles helt på rist, før det skæres.
Testen må siges at fungere
J så i stedet for at købe 1 toastbrød-form, bliver
købet 4 rugbrødsforme til 320,- så skal jeg heller ikke bage så tit J ”Nå, nå siger kæresten”.