Elsker du kanelsnegle… så vil du helt sikkert også savle
over ”Abe-brød”. I princippet er der bare en anderledes udformning… hvor du
snildt kan bruge din egen opskrift. Har du ingen… så får du lige min her:
2 ”Abe-brød” eller 24 lækre snegle
50 g gær
3 dl håndlunt vand
3 dl cremefraiche 18%
3 spsk. sukker
2 tsk. salt
1 dl olie
Og… det mel dejen kan tage.
I dette tilfælde omkring 800 g… dejen må hellere være
lettere klistret fremfor tør.
Note: Vand og cremefraiche kan udskiftes med mælk
Start med at opløs gæren i vand + sukker
Tilsæt de øvrige ingredienser… og lad dejen kører i små
10 minutter
Tilsæt ekstra mel, hvis nødvendigt
Lad dejen hæve i 1 time
I mellemtiden laves det ”snasket”
100 – 125 g smeltet og let afkølet smør
½ pakke farin
Og… rigeligt med kanel
Tril nu kugler på størrelse med en LILLE valnød i ”snasket”…
og læg dem i en smurt form
Kuglerne må kun gå op til kanten af valgte form
Lad brødene hæve yderligere en ½ time
Sæt i en 210 grader forvarmet ovn uden varmluft… og bag
brødene i 20-30 minutter
Kan også laves i muffinsforme… men så skal bage længden
reduceres
Pynt med glasur
Ingen kommentarer:
Send en kommentar