4 blade husblas
3 dl sødmælk3 dl piskefløde
100g sukker
Korn fra en vaniljestang
Hindbærlåg:
4 blade husblas
300g frosne hindbær3 dl vand
100g sukker
En lækker og velsmagende dessert med flotte rød/hvide farver.
Læg husblassen til buddingen i blød i rigeligt koldt vand.
Bland piskefløde, mælk, sukker og vaniljekorn i en gryde… og varm det op til kogepunktet.
Tag gryden af varmen og smelt den udblødte husblas i den lune væske.
Fordel væsken i 4 glas… lad dem stå på køkkenbordet i 10 minutter, inden de sættes i køleskabet. Sættes de for hurtigt i køleskabet, stivner husblassen for hurtigt og det resulterer i trevler.
Lad buddingen stivne helt før hindbærlåget tilberedes.
Læg husblassen til hindbærlåget i blød i rigeligt koldt vand.
Blend de optøede hindbær med vand til en jævnt flydende masse.
Hæld hindbærmassen gennem en sigte, så kernerne tilbageholdes.
Tilsæt sukker og kog saften godt op i en gryde.
Afkøl saften en smule og tilsæt den udblødte husblas.
Hæld saften over buddingen, lad stå i 10 minutter og sæt så i køleskabet, til desserten er helt stivnet.
Tips:
1 stang vanilje kan erstattes af 2 tsk. vaniljesukker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar