Jeg husker tydeligt, når de gamle købte en hel gris. Det var
lige så sikkert som Amen i kirken, at mor lavede sylte af hoved og fødder. Der gik
ikke noget til spilde. Jeg har forsøgt at gøre hende kunsten efter… og det må
siges, at lykkedes ganske godt.
Sylte:
1½ kg nakkefilet
1 svineskank
Sværen fra en steg
Vand så det dækker
2 – 3 løg i både
4-5 laurbærblade
1 lille håndfuld peberkorn
Rigeligt med salt
Læg kødet i en gryde med koldt vand
Skum af når gryden er gået i kog
Tilsæt de øvrige ingredienser… det er en fordel at putte
peberkorn og laurbærblade i en aflang tepose, så er den nem at fjerne igen
Lad gryden simre i 3 timer, så kødet er helt mørt
Tag kødet op af gryden… læg sværen tilbage og kog væden
yderligere ind, mens du venter på, kødet køler lidt, så det er til at arbejdes
med, uden du brænder snitterne alt for meget
Smag på kødet med en anelse af ”suppen”… så du kan vurdere,
om der evt. skal ekstra salt til
Skær eller trævl kødet… og læg det i en fryseegnet
beholder, der opfylder dine krav til størrelse
Si den varme suppe
Her skal du så bestemme dig for, om du vil have kogte eller rå løg i din sylte. Jeg er til de rå, så dem tilsatte jeg her, ellers finthakker du dem fra gryden og bruger efter din smag
Hæld suppen over sylten
Bank beholderen let i bordet… og fyld suppe på, så det lige dækker
Her skal du så bestemme dig for, om du vil have kogte eller rå løg i din sylte. Jeg er til de rå, så dem tilsatte jeg her, ellers finthakker du dem fra gryden og bruger efter din smag
Hæld suppen over sylten
Bank beholderen let i bordet… og fyld suppe på, så det lige dækker
Så skal sylten bare afkøles… og derefter serveres med sennep
og hjemmesyltede rødbeder.
God fornøjelse.
Det er en fin sylte, du har lavet. Min mormor lavede sylte på grisetæer. Det skulle min far ikke nyde noget af. Han spiste ikke brugt fodtøj, som han sagde. Den smagte ellers godt. Du puttede alligevel ikke grisetæer i din gryde - der sidder jo ikke 'fodtøj' på en skank, men sylten blev fint stiv alligevel.
SvarSletElsebeth
Ha ha ha ha... sød bemærkning fra din far, den må jeg huske.
SletPia