Farmors opskrifter fra 1946

mandag den 27. juli 2015

Skøn kage med stikkelsbær


Jeg fik plynet min lille opstammede stikkelsbærbusk i går... 850 gram røde stikkelsbær blev det til :-D Normalt ville de nok alle have endt i fryseren, for så at blive til grød på et eller andet tidspunkt, men heldigvis havde Frk. Kræsen været i det kreative hjørne og bagt en stikkelsbærkage... så lidt af bærrene undgik "fryse-døden" :-D

Her kommer min version.



Stikkelsbærkage
8 personer
100 g blødt smør
1 dl sukker
2 æg
0,5 dl akaciehonning 
1,75 dl mel
1 tsk. bagepulver 
50 g mandler
50 g hasselnødder

0,5 dl akaciehonning1
150 g stikkelsbær (gerne røde)

Start med stikkelsbærrene... skyl og nip dem
Skær dem over på langs med en skarp kniv
Lad dem trække i akaciehonning i 30, mens kagen forberedes
(Jeg starter altid med at finde alle ingredienserne frem... og dobbelt-tjekke. Det var da også her, jeg måtte have gang i hasselnødderne, for der var for lidt mandler... så halvt af hver.)
Blend hasselnødder og mandler fint
Pisk smør og sukker skummende hvidt
Tilsæt æggene et af gangen og pisk grundigt
Vend akaciehonningen i sukker-smørret 
Tilsæt mel og bagepulver, (der er grundigt blandet) og vend det i
Slut af med hasselnød/mandel-blandingen, som selvfølgelig også vendes grundigt med de øvrige ingredienser
Hæld dejen i en smurt 26 cm springform... det er en fordel at lægge bagepapir i bunden
Fordel stikkelsbærrene med "væde" over kagen
Bag kagen ved 175 grader i 30 minutter... mærk evt. efter med en strikkepind. Der må ikke sidde dej på strikkepinden
Afkøl og server. Cremefraiche rørt med lække vanilje, er et rigtig godt tilbehør til den overraskende kage :-D



For overraskende god var den. Umiddelbart tror man kagen er sød... som kager jo oftest er, men de syrlige stikkelsbær gav et skønt pift :-D

Note: Hvordan i alverden Frk. Kræsen har fået hendes bær til at blive på toppen af kagen, ved jeg ikke... mine styrtede ialtfald til bunds og toppen fik en lettere karameliseret overflade, hvor kun enkelte stikkelsbær kunne ses, men jeg syntes nu, min blev både pæn og smagfuld :-D

søndag den 26. juli 2015

Kartoffelfad med gulerødder


Ok... skal vi så ikke bare lige konkludere, at nye kartofler ikke egner sig til ovnretter, man ønsker skal tætne sig. Når det så er sagt, gør det dog ikke smagsoplevelsen mindre :-D

Kartoffelfad med gulerødder
3 personer
500 g kartofler
125 g gulerødder
1 fed hvidløg
1 tsk. friske timian blade
1 dl vand eller bouillon
1 dl mælk
Salt og peber
Ost i skiver
1-1½ dl cremefraiche 


Skyl kartofler og gulerødder og skær dem i tynde skiver
Læg grønsagerne taglag i et smurt ovnfast fad... start og slut med kartofler
Hak hvidløget groft
Giv vand (bouillon) og mælk et kort opkog... tilsæt hvidløg, timian og krydr kraftigt med salt og peber
Hæld blandingen over 
Læg osteskiver på og klatter af cremefraiche
Sæt fadet i en 180 grader varm ovn i en lille time
Dæk evt. med stanniol, hvis osten bliver for mørk... eller vent evt. med at lægge ost på, til halvdelen af bagetiden er gået
Server kartoffelfadet med cremefraiche kun krydret med salt... og drys med den krydderurt, du har stående.


torsdag den 23. juli 2015

Frokost i Hobro

Det er snart ved at være 3 år siden, vi første gang var på Bie's Bryghus... så vi besluttede, at det skulle prøves igen. I mellemtiden er der dog kommet nye kræfter til, men det gjorde sandelig ikke oplevelsen ringere :-D


Når nu man er på et bryghus, skal man selvfølgelig have øl til og jeg havde glædet mig til den skønne Pale ale, jeg forelskede mig i sidst og blev ikke skuffet. B er mere til de tunge mørke, men så meget hår på brystet har jeg ikke. Serveret med en lille skål salte mandler... så var stilen ligesom lagt :-D


Menukortet er hverken stort eller prangende, men lige nøjagtigt stort nok til, at der er lidt for enhver smag. Men hvad skal man vælge??


B valgte Superliga-burgeren... og hold da op et monster :-D Jeg fik allernådigst lov at smage. Magen til lækker bøf har jeg sjældent smagt.


Jeg valgte tappas'en... 5 forskellige pølser, skinke, rejer, 3 slags ost, knasende sprøde grønsags chips, chokolade kiks, bær og en lækker kold rabarber suppe.



Serveret med dampende varmt brød, smør og forskelligt dyppelse.


Pssst... og så ikke et ord om, at jeg faktisk ikke fik, det fantastiske rugbrød, jeg ved, de laver :-D Jeg var ovenud tilfreds... det smagte så skønt.

Kommer du forbi Hobro, må du endelig ikke snyde dig selv for den oplevelse. Fine omgivelser, venlig betjening, skøn øl og lækker mad... så er lykken gjort.

Note: Indlægget er ikke sponsoreret.

tirsdag den 21. juli 2015

Varm kartoffelsalat med med snackpeber og timian


Varm kartoffelsalat var lige hvad, jeg havde lyst til... og da jeg havde glemt at tage kød op af fryseren... det kunne have været fars til deller, koteletter eller kylling, måtte jeg ty til det nemmeste i hele verden... cocktailpølser. Sådan endte mit tilbehør som hovedret :-D Vi spiste rub og stub, selvom der meget.

Varm kartoffelsalat
2 personer:
6-7 mellemstore (nye) kartofler i mundrette stykker
En ½ rød snackpeber i strimler
1 grofthakket løg
1 spsk. smør
1 tsk. friske timian blade
3 spsk. eddike
3 spsk. sukker
3 spsk. kogevand fra kartoflerne
Salt og peber
Evt. 200 g cocktailpølser
Kog kartoflerne i 5-6 minutter og hæld vandet fra... gem lidt til senere

Svits løg og snackpeber i smør... de skal være bløde og klare
Tilsæt timian, eddike, sukker og kogevand... og lad det simre til det bliver en anelse tyk i konsistensen. Smag til med ekstra sukker eller eddike hvis nødvendigt
Hæld kartoflerne i gryden og vend jævnligt i dem, indtil de er gennemvarme. Kartoflerne skal selvfølgelig ikke stege
Smag til med salt og peber... og server med ekstra frisk timian på toppen


Skal salaten bruges som hovedret, kan du, som jeg bruge cocktailpølser... hvis du har glemt at tage andet op af fryseren :-D
Del pølserne i to... og steg dem på en varm pande, inden de vendes i kartoffelsalaten. Mums!! Nem og lækker sommer-mad :-D




søndag den 19. juli 2015

Ovngratinerede nye kartofler med ost


Vi har i overflod af nye kartofler i kolonihaven, hvilket tvinger os til at tænke ud af boksen, hvis vi ikke bare vil ende med de kogte, som så iøvrigt smager himmelsk :-D

Ovngratinerede nye kartofler med ost
4 personer:
1 kg kartofler i skiver
2 spsk. finthakket løg
100 g revet ost
Salt og peber
1 æg
4 dl fløde eller mælk
30 g smør


Læg kartofler lagvis med ost og løg i et smurt ovnfast fad. Krydr med salt og peber mellem lagene
Pisk æg og fløde... eller mælk sammen og hæld blandingen over kartoflerne
Drys med lidt mere ost på toppen... og fordel smørklatter over kartoflerne
Dæk fadet med stanniol og sæt i en 200 grader forvarmet ovn i 45 minutter
Fjern stanniolen og bag videre indtil kartoflerne har fået en flot gylden overflade
Lad kartoflerne sætte sig, inden de serveres :-D

Da jeg alligevel skulle have gang i ovnen, blev kartoflerne serveret til medister med overfrakke:-D

Note: Bruger du "gamle og melede" kartofler, skal du tjekker efter 30 minutter, de skal sjældent have så lang tid, som de nye.