Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 29. oktober 2011

Harvest basket


På dansk… pulver kartoffelmos J
Hos mange er pulver kartoffelmos ”fy-ord”… men hos os, vinder Lidl´s billige mos i en travl hverdag.
Tilført en lidt smør, krydderurter… og smagt til med salt, har jeg serveret den til gæster, der ikke anede det var pulver.
Hjemmelavet er selvfølgelig det bedste…
Så 4 store ud af 5 J

Xing fu kokosmælk


Kører med en del forskellige produkter. Deriblandt kokosmælk på en lille dåse, som passer godt til en to personers middag. Om lige det produkt fås i en light udgave… er jeg ikke klar over, men hvis… kunne jeg alligevel ikke drømme om at købe udgaven, da det bare er den originale vare fortyndet med vand. Det kan jeg godt selv finde ud af J
På grund af smag, størrelse og pris…
5 ud af 5 J

Madplan uge 43

Madplan:
Uge 43
Mandag: Rester - kyllingebiksemad

Tirsdag: Rugbrød



Fredag: Paneret kotelet m. bagte rødbeder

Lørdag: Spise ude (Oksesteg m. tilbehør)
Søndag: Tømmermænds-mad

lørdag den 22. oktober 2011

Nostalgisk kylling

Kylling fyldt med persille… og den bedste sovs, der findes. Jeg burde lave den oftere, den passer jo sig selv… og er så lækker.
Køb en lækker kvalitets kylling, men tjek den alligevel indeni, tit sidder der rester… og det er virkeligt ulækkert. Krydr den indvendig og udvendig med salt og friskkværnet peber… og fyld den så med alt den persille, den kan tage. Bind dyret på arme og ben J

Brun den på alle sider og hæld hønsebouillon på, så det når halvvejs op. Lad simre en time.

Tag kyllingen op og lad fonden koge lidt ind før den sies. Jævn fonden med maizena oprørt i fløde eller mælk. Smag til og tilsæt evt. kulør.

Sæt evt. kyllingen i ovnen i portionsstykker… og giv den 10 minutter på 250 grader, så bliver skindet lækkert. Server med kogte kartofler og agurkesalat… nam nam J

torsdag den 20. oktober 2011

Dr. Oetker familie budding


Hvem kender ikke den pakke?
Den er hurtig og nem.
Tilsætter man lidt vaniljesukker, så er den faktisk ikke så dårlig endda.
Men… når det nu er så nemt, selv at lave en budding… som også helt klart smager bedre, ryger den ud af mit køkkenskab.
For smag og lethed 3 ud af 5

Budding

Hvornår er det en budding… og hvornår er det en fromage?? Jeg aner det ikke, men i alt fald er jeg vild med den lidt blævrede bløde konsistens.
Jeg arbejder på det nyeste dessert-hit her på matriklen… hjemmelavet budding i tre smagsvarianter.
1. Citronbudding

2. Basilikumbudding

3. Sarah Bernard budding

Grundopskriften… den har jeg ramt. Så nu skal der lige justeres lidt på de øvrige mængder, toppings og servering.
Grundopskrift på budding
4 dl sødmælk
1 dl piskefløde
1 dl sukker
4 blade husblas
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Kog mælk, fløde og sukker sammen.
Tilsæt husblassen, som er trykket fri for vand.
Rør det hele godt sammen… og hæld i portionsglas.
Desserten skal stå mindst et par timer i køleskabet.

Farsmad til to

Det er utroligt, så meget mad, der kan komme ud af 500g hakket kalv/flæsk og et par liter kålvand. Lav først en god frikadellefars… og så er det ellers bare om at komme i gang.
Første ret: Hvidkålsrouletter

Pil de yderste grimme blade af hvidkålen og skær så meget af… og dybt ned i stokken, som det kan lade sig gøre.

Læg hele hovedet i en gryde med letsaltet kogende vand… og tag det op efter 5 minutter.
Rul bladene af og kog dem til de er helt bløde.

Lav rouletterne og kog dem i 20 minutter.



Steg rouletterne i margarine, til de er gyldenbrune.

Kog panden af med kålvandet og tilsæt maizena rørt ud i mælk.
Smag til med salt og peber… og juster farven med kulør.
Server rouletterne med kogte kartofler, den brune sovs og rødbeder.
Anden ret: Kødboller i sur/sød sovs

Kog kødboller i kålvandet.
Lav en opbagt sovs og brug kålvandet.
Smag sovsen til med 1 spsk. eddike og 1 spsk. sukker (Evt. mere)
Juster evt. farven med kulør.
Server med kogte kartofler og grønsager.

onsdag den 19. oktober 2011

Æg


At Google på nettet efter tilberedning af æg, kan være ret så underholdende J men at man ligefrem kan finde opskrifter på kogte æg og spejlæg… det syntes jeg, nærmest er grinagtigt. Der er så mange teorier, at vi nok bare skal holde os til det, som moar gjorde. Men ingen tvivl… de gul/hvide-guldklumper er kommet for at blive.

Spændende udfordring

For et stykke tid siden, blev jeg kontaktet af en, som ville bruge mine madbilleder til et projekt. Hvem havde troet, at mine amatørbilleder kunne bruges til noget?? I alt fald ikke jeg J Mine madbilleder (og opskrifter) er rent tidsfordriv indenfor et område, jeg er vildt begejstret for og interesseret i… så det var et skulderklap, som har givet mig blod på tanden.
Skulle jeg mon forsøge, at udgive min egen kogebog?? Ikke at jeg på nogen måde tror, det ville kunne give mig en indtægt… men jeg tror, det kunne være sjovt J Hæ hæ… jeg var nok den eneste, der ville købe bogen.
Hvorom end alt er… har jeg taget udfordringen til mig. Nogen af billederne har jeg i gemmeren, andre skal først lige tages. Det er sjovt og spændende for mig… og her på matriklen får vi mad, som jeg for længst havde glemt alt om… eller nyt mad, som for en stund ender på favoritlisten.
Hvis der kommer lignende projekter, håber jeg, at jeg igen får chancen for at være med J

tirsdag den 18. oktober 2011

Madplan uge 42

Madplan:
Uge 42
Mandag: Hakkebøf m. mos og steak sauce

Torsdag: Æggekage med pølser og bacon

Fredag: Gryde-kylling


Lørdag: Sandart m. kartofler og persillesovs

Søndag: Uppss... mad fra den lokale grill-smed

Favorite Steak Sauce


Så blev min gratis smagsprøve afprøvet… sikke en skuffelse. Jeg havde forventet en smagsoplevelse, der var krydret… der kunne pirre mine smagsløg.
I stedet fik jeg en ”tungen-ud-af-vinduet” oplevelse. Den var nærmest irriterende smagsløs… ikke engang ekstra krydderier, kunne rette op på den syntetiske smag, saucen havde.  
0 ud af 5 til den L

mandag den 17. oktober 2011

Paneret hamburgerryg m. tilbehør


Hovsa… igen var der rester i køleskabet, og de skal selvfølgelig bruges.
Lidt whiskysauce, fløde, blomkål og hamburgerryg.
Kartoflerne blev lavet stort set på den traditionelle måde, som flødekartofler. Halvdelen af fløden blev dog byttet ud med whiskysauce. Andre rester sovs blandet med fløde er også godt.

Den hvide salat… bestod af blomkålsbuketter, stavene fik en tur i mini-hakkeren og så blev der vendt hakkede løg, salt og chiliflager i. Dog gjorde et lille dryp olie-eddike dressing underværker.

Skiver af hamburgerryg blev vendt først i æg, så i rasp blandet med salt og peber… dvs. de fik to omgange J og så røg de på panden, så de blev sprøde og gennemvarme.

fredag den 14. oktober 2011

Smagsprøver

Selvfølgelig vil jeg gerne have smagsprøver med posten J
Det er da så hyggeligt med et lille brev i postkassen… altså et rigtigt brev og en rigtig postkasse. Det savner jeg sgu’…
Jeg var blandt de første 1000’ende der svarede på KnorrKlubbens survey, så nu skal jeg smage deres nye Favorite Steak Sauce J

tirsdag den 11. oktober 2011

Sennep

Den kan fås i mange afskygninger. Arffmanns sennep er nok den de fleste sværger til… men efter at have smagt Moutarde de Dijon sennep (igen) fra Lidl, vinder den.

Det er en stærk, stærk sennep… man skal passe på med.
Hos os… er det den der står i køleskabet.
5 ud af 5 :-)

Millionbøf

Millionbøf

En klassisk ret der kan laves på utallige måder. Det nemmeste er nu nok den gammeldags… det er så afgjort også den med mindst grønsager, men det gør den nu ikke ringere.
Svits 2 hakkede løg klare i margarine.
Tilsæt hakket oksekød og svits med til det har skiftet farve.
Krydr med peber og hæld vand på til det lige dækker.
Lad simre en lille time… og jævn med meljævning.
Smag til med salt og peber.
Tilsæt evt. sukker… det fremhæver smagen.
Lad retten simre yderligere 5-6 minutter og server med kartoffelmos.

Høst konkurrence

Høst konkurrencen på ”Vild med mad” er slut. Jeg deltog med 13 opskrifter Kan ses her og løb med både første og andenpladsen J
1. pladsen i høstkonkurrencen 2011
Farsfad m. porrer

2. pladsen i høstkonkurrencen 2011
Øl braiseret herreret

mandag den 10. oktober 2011

Madplan uge 41

Madplan:
Uge 41
Tirsdag: Ribbensteg m. skysovs, syltede squash og agurker
Onsdag: Biksemad m. spejlæg


Torsdag: Kærnemælkssuppe – rugbrød