Farmors opskrifter fra 1946

tirsdag den 31. januar 2012

Lynhurtig restemad


Mikroovnen er simpelthen en opfindelse af guds nåde, jeg nødig ville være forudenJ

Vi havde rester fra fredagens menu (Ris og karrysovs) 3 minutter i mikroen ved fuld effekt… og så var der brandvarm aftensmad.

Lidt kød ville vi dog have… så er det lækkert med kyllingeoverlår. De blev blot saltet (øv giver et fimset udseende)for ikke at give for mange smagsvarianter.

Tallerkenen frembragte ikke alverden af ihh og åhh udbrud, men det var ok… og jeg fik tømt ud i køleskabet J + opvasken er sparsom.

Madplan uge 5

Vi går nu ind i en travl uge… ulige uger trækker altid tænder ud, så når vi endelig når weekenden, trækker den 4-benede og husalteret gevaldigt… det bliver sparsomt med kolonariske oplevelser.

Tirsdag: Aftenarbejde??

Onsdag: Stegt flæsk og persillesovs (Var hos farfar og lavede mad, han valgte menuen...)




mandag den 30. januar 2012

China Wok House Randers

Søndag havde vi inviteret svigerinde, kæreste og 3 unger ud at spise. Favorit kineseren havde desværre lukket… så vi valgte byens gamle restaurant China Wok House, de har følgende tilbud:

Frokost buffet (Fra kl. 11:30 - 16:00)

Forårsruller
Stegt stærkt svinekød
Indbagte rejer
Stegt kylling m/bambusskud
Indbagt kylling
Oksekød i karry
Kinesisk steg
Ris
Stegte nudler
Rejechips
Stegte ris
Pommes frites
Stegt pasta m/oksekød
Salatbar

Pris: 58 kr.
Børn under 6 år får 30% rabat.

Billigt er det… når 3 monster-sultne teenagere skal fodres af, og man ellers lige lukker øjnene for den helt farveløse menu + det ernæringsrigtige eller manglen på samme. Det hele sejler ligefrem i olie. De indbagte ting… tjaa smager stort set ens.


Salatbaren?? Ærter, majs og ananas… og 3 udefinerbare blandede salat + 2 eller 3 dressinger.

Vi var tre der valgte dessert… 3 forskellige. De var ok at se på… men krystalliseredeL



Og 2 valgte Irish Coffee… dem så vi nu ikke skyggen af.

Ok… man får, hvad man betaler for. Og det gør man så bare alligevel ikke… kaffen havde de skrevet på regningen, men den var jeg helt obs. på, så jeg overså, de havde taget for en sodavand for meget L min egen skyld.     

Må tilstå… at jeg nu er helt færdig med deres frokost buffet.

søndag den 29. januar 2012

Niels Ebbesens spisehus


Lørdag over middag… og maverne var begyndt at skrige på føde J Så vi tog hinanden i hånden og gik på Niels Ebbesens spisehus  Skriiig jeg havde glemt mit kamera L


Vi orkede ikke selv, at skulle bevæge os for meget efter maden, så vi valgte portionsanrettet med fri salatbar. Jeg valgte kylling m/ bagt kartoffel, kryddersmør og grønsager… kæresten frokoststeak m/pommes frites, hjemmelavet bearnaisesauce og grønsager. Tallerknerne var virkeligt lækkert anrettet og maden i klasse… pokkers med et kamera L

Salatbaren… den var ikke overvældende, men der var, hvad der skulle være + en ekstrem god gorgonzola dressing J Betjeningen… hun var sød. Sørgede for, vi havde det godt.

Helt sikkert et sted vi skal hen igen (snart) med kamera.

Torsk i karry


Heldigvis er kæresten lystfisker… så det hænder, han kommer hjem fra Det gule rev med favnen fuld af torsk… og vi ælsker torsk J Dog er fryseren tømt for fisk, så jeg måtte ty til Føtex’ fryseboks. Jeg har et ambivalent forhold til frossen fisk… de friske jeg selv kommer i fryseren, har jeg det ok med… hvorimod dem fra supermarkederne bliver systematisk gennemgået. Normalt ville vi køre til Bønnerup på Djursland (ca. 50 km)… stedet hvor vi altid køber friske fisk til en måned af gangen… men tiden var ikke til det.

Nå men tilbage til retten J

Første gang vi fik retten… blev jeg inspireret af denne opskrift ,troede jeg havde alle ingredienser, det havde jeg så bare ikke, så her kommer min version til 4 personer.

4 stykker torsk a 125g optøs i køleskabet… det gør jeg altid. Kunne ikke drømme om at bruge fisk direkte fra fryseren. I optøet tilstand har jeg mulighed for at bruge snuden og kasserer, hvis fisken evt. er dårlig.

Torsken saltes let og får lov at stå i køleskabet i ca. 30 minutter, inden den skylles og tørres.

2 porrer har jeg i mellemtiden blancheret i 5 minutter og lagt i bunden af et smut ovnfast fad.

Sovsen… for nem. 3 tsk. grøn karry pasta svitses af i en anelse margarine. To dåser kokosmælk hældes på + to fiske-bouillonterninger… og så skal sovsen bare simre derud af i 30 minutter. Tilsæt evt. gurkemeje, hvis farven er for fimset.

Når sovsen er kølet lidt af, bygges retten sammen. På porrerne lægges torskestykkerne, sovsen hældes over og der drysses tilslut med ost. Sættes i oven ved 200 grader i 30 minutter.


Til retten serverede jeg jasminris og en lille Arametang-salat. Den tilberedte tang blev vendt med romainesalat og olie blendet med hvidløg og sambal oelek… og for gudsskyd… sørg for smage tangen til med salt, den skal have en del.  

Æble/pære kage


I princippet burde det nok hedde ”æble/pære dessert”… for der er ikke meget kage over desserten.

Den er såre simpel at lave… to frugt pr. mand (skrællet og skåret i tern) simre i 1 dl vand og 1 spsk. vaniljesukker. De skal simre så længe, at frugtsaft og vanilje er blevet til en tyk lage. Sættes på køl…

Knus makroner… halv mængde af frugt. Bland begge dele let og pynt med flødeskum.

Her gik det så lige galt for mig… jeg havde fået fat i en alt for lille tyl, så desserten kom ærligt talt til at ligne noget makværk… det blev den dog ikke mindre velsmagende af. Næste gang bliver det på en desserttallerken.    

Røget laks og rejer


En forret helt uden udfordringer

I fryseren var der 100g lakserester fra Rema… op til jul var jeg heldig at finde tykke rester… helt perfekte, til mit formål.

På strimlet romainesalat lagde jeg strimler af laks og en lille håndfuld rejer. Små skiver flutes blev ristet… så de blev dejligt knasende.

Dild-dressingen blev dog ikke, som jeg havde i tankerne… den skulle have været irgrøn, men… dild blendet med en anelse cremefraiche, hvor jeg totalt overdrev med cremefraichen, gjorde at den blev alt alt for tynd. Absolut nødvendigt at tykne den med ekstra cremefraiche… smagt til med øko citronsaft og Himalaya krystalsalt, endte den med at blive rigtig god. 

Forretten blev pyntet af med sort cavi-art , tomat og citron… dildkvistene kom jeg i tanke om, da tallerkenerne var tomme 




torsdag den 26. januar 2012

Første udløsning af gavekort

Til jul gav vi mine forældre og kærestens farfar et par hjemmelavede gavekort til ”Fisk en gang om måneden”. I morgen er det mine forældres dag… og jeg glæder mig utroligt meget.

De er jo oppe i årene, men bestemt ikke bange for at prøve nyt… dog vil jeg ikke afskrække dem helt, så menuen bliver:

Røget laks og rejer
Torsk i karry og kokosmælk
Æble/pære kage

Specielt er jeg spændt på, om de kan lide hovedretten… kokosmælk har jeg vist alligevel aldrig fået hjemme J Og så er det lige, jeg skal huske… at jeg kun skal lave mad til fire og ikke et helt forsamlingshus.

Stegt medister


Ååhhh… mormor-mad J Pandesovs, kogte kartofler og kød… Her behøves vist ikke en længere udredning. Dog har jeg aldrig lige gennemskuet, hvordan pokker man får sovsen til at smage helt ”rigtigt”. Så fif og gode råd modtages med kyshånd.

Det var nu dejligt med en go’ gammeldaws tallerkenfuld let mad… her kan man virkelig multitaske uden at komme galt af sted J

onsdag den 25. januar 2012

Porre/champignon suppe


Lidt af dit… og lidt af dat… To halvslatne porrer, 10 brune champignon… som oprindeligt var hvide, ½ pakke flødeost, 2 bløde tomater, 1 pakke mozzarella på falderebet og 3 bløde flutes. Og så selvfølgelig div. smagsgivere… blandt andet en god olie med hvidløg og sambal oelek fra da jeg lavede pizza

Det kunne kun betyde suppe… og heldigvis for det valg, for den blev dejlig cremet og lækker + tog ingen tid.

Porrerne blev trimmet og lagt i iskoldt vand en ½ time, så det sidste snavs kunne falde til bunden.

Champignonerne blev rensede og hakket groft… her var planen, at de skulle sprødsteges og bruges til topping, men de fik nu lov at blive i suppegryden.

På med afdryppede porrer, som fik lov at svitse med, til de var faldet sammen… og så i med 1 tsk. grøn karry pasta, 2 spsk. østerssauce og salt. Det hele blev vendt godt sammen, inden flødeosten kom i. Den skal smeltes forsigtig… og på med en ½ liter vand. Lad suppen simre i 5 minutter.

Tilbehøret blev tomatbrød…

tirsdag den 24. januar 2012

Kia Liv på julemærkehjemmet


Jeg er vild med den kvinde… og den programserie se her

Alvorlig og humoristisk i en pærevælling.

Let aftensmad

Efter en træningstime… hvor jeg i den grad opdagede muskler, jeg ikke anede eksisterede, var jeg godt mørbanket, men ikke mindst monster-sulten.

Kærsten mente dog ikke, hans kolonariske evner nåede de uanede højder, han havde forestillet sig... men… som jeg altid siger: ”Ost eller bacon kan redde enhver ret” J


Han havde banket bådkartofler og rødspætteruller i ovnen… begge dele let krydret med salt og peber. Og så var der lige den med osten… fuldfed havarti ost i rigelige mængder. Mit lille madhjerte… det storsmilede J   


I præcis hvilken rækkefølge, tid og ingredienser han arbejdede med… har jeg ingen anelse om. Jeg kan ikke altid følge den logiske fremgangsmåde, når han laver mad… men vi får nu altid en lækkerbisken på tallerkenen.

søndag den 22. januar 2012

Batman og mad

Hold nu op… en dejlig oplevelse.


Vi ankommer til Boxen, tre kvarter før forestillingen går i gang. Et imponerende bygningsværk…

Vi var inviteret til en hurtig og let frokost i vippen… det er fordelen ved at være i familie med den adm. Direktør J Sammen med 40 familiemedlemmer bød frokosten på en suveræn jordskokkesuppe… den var uovertruffen lækker og jeg kunne have spist en baljefuld, hvis det havde været muligt J

Bagefter var der lækre sandwich… med laks, æg og rejer, roastbeef o.a. Jeg valgte laksen. Dertil en lækker sprudlende hvidvin… HM?? Hvor blev den etikette af?? Vi kunne også bygge en burger… men tiden var knap. Betjeningen… humørfyldt, men fedteri fik dem nu ikke til at slippe opskriften på suppe.

Alt hvad der stod om forestillingen… var sandt. Læs her jeg var fuldstændig tryllebundet J

Det var en rigtig dejlig dag… god underholdning, god mad… men allermest, dejligt samvær med dejlige mennesker.

Da vi ankom tilbage til Randers… sluttede vi dagen af på: ”Jensens bøfhus”. Så fik jeg lige opfrisket hvorfor, det er, jeg ikke gider spise der L Seriøst… vil jeg hellere have en fedet grillkylling med fritter. Det mest spændende der, er deres heliumballoner… fik dog tiltusket mig en stor portion rejer til Gizmo J ”Forældre” med heliumstemmer… er hun ikke meget for… ha ha.

lørdag den 21. januar 2012

Kartoffelsuppe m. bacon


4 personer

700g kartofler i skiver eller tern
120g porrer i skiver
120g gulerod i skiver eller tern        
120g løg i tern
120g bacon
1-2 spsk. olie
1½ l bouillon
1 laurbærblad
1 spsk. frysetørret merian
Salt og peber.

Fremgangsmåde:

Sauter bacon og løg klare i gryden.

Kom gulerødder og porrer i og sauter dem kort.

Hæld bouillon ved og tilsæt kartoflerne, laurbær og merian.

Lad det småkoge under låg i ½ time.

Smag til med salt og peber.

Batman live


Jeg er SÅ spændt J Vi er blevet inviteret ind og se ”Batman live” i Herning… og det er i morgen det skal foregå.

På hjemmesiden står der følgende om arrangementet:

”BATMAN LIVE byder på fantastiske stunts, imponerende fyrværkeri og illusioner. BATMAN LIVE vil blive en fuldstændig unik oplevelse. Det er ikke en musical, men en kvalitets live-forestilling med en underholdende Batman-historie fyldt med action og overraskelser, der vil tryllebinde både voksne, teenagere, børn og familier” Se mere HER

Planen er… at vi skal ud og spise bagefter, men om det bliver på ”Den gyldne måge” eller et mere interessant sted, det må tiden vise. Det bliver afgjort ved demokrati… og lad mig sige det sådan, der er ligevægt af voksne og børn i bilen.  

Grøn suppe med kylling.


4 personer

1 spsk. olie
1 spsk. karry
1 porre, i skiver
3 kartofler, i tern
1 l vand
1 tsk. Oscar bouillon
2 laurbærblade
200g kogt kylling
1 squash, i store klodser

Karryen svitset i olie.

Porren tilsættes og svitses med under middel varme i 5 minutter.

Kartoffeltern vendes kort i blandingen.

Vand, bouillon og laurbærblade hældes ved, og retten koger i 20 minutter.

Til slut tilsættes kylling og squash... det skal blot op at koge og smages til med salt.

Det at squashen kun lige får et opkog gør, at den stadig er knasende sprød.

torsdag den 19. januar 2012

Hjerter i rødvinssovs


4 personer

500g svinehjerter
100g bacon i tern
300g champignon
2 hakkede løg
2 gulerødder i mønter
3 dl rødvin
3 dl vand
1 bouillonterning
1 tsk. friskkværnet peber

Start med at rengør hjerterne for blod og årer. Skær dem i mundrette tern.

Rengør grønsagerne. Skær champignon i kvarter. Hak løgene groft. Skær gulerødderne i mønter.

Svits først baconen i 3 minutter.

Kom hjerterne på panden. Lad dem stege med i 5 minutter under jævnlig vending.

Kom grønsagerne ved… og steg til champignonerne har fået halv størrelse.

Tilsæt rødvin… og lad det koge godt ind.

Hæld vand ved… og tilføj friskkværnet peber og bouillonterning.

Lad retten simre i 1 times tid.

Jævn retten og tilsæt evt. kulør… smag til med salt.

Serveringsforslag:

Hjerterne serveres med enten kogte kartofler eller kartoffelmos.

Broccoli eller bønner passer godt til retten.

Hjertegryde med timian


4 personer

8 skiver bacon
3 svinehjerter
2 finthakket løg
Salt og peber
1 tsk. timian
5 dl vand
2 æbler
2½ spsk. mel
2 dl mælk eller fløde
2 spsk. roquefort

Trim og skyl kødet godt… tør det og skær i tern.

Hak løg fint.

Sprødsteg bacon på en tør pande og læg på fedtsugende papir.

Rist kødet i baconfedet (evt. af flere omgange)

Tilsæt løgene… og lad dem svitse gyldne og klare.

Tilsæt peber, timian og salt… vær dog opmærksom på, baconfedet er saltet.

Hæld vand på… evt. bouillon. Og lad retten simre i 1½ time.

Tilsæt roquefort… og lad det smelte.

Skræl æblerne og skær dem i tern.

Ryst en jævning af mel og mælk… og hæld den i gryden under konstant omrøring.

Hæld æblerne i… og lad sovsen simre i 5 minutter.

Tilsæt evt. en anelse kulør, hvis farven er for fimset.

Server retten med sprødstegt bacon på topppen.

Kogte asparges kartofler og en god salat.

tirsdag den 17. januar 2012

Lynhurtig lasagne


Jeg havde stadig en lille slat millionbøf tilbage… og om mandagen gør det slet ingenting, hvis madlavningen kan overstås uden alt for store armbevægelser.

Jeg bragte sovsen i kog… så er den nemmere at arbejde med J så blev den ellers lagt i lag sammen med lasagneplader og ost . Slut af med ost

En tur i ovnen ved 180 grader i 30 minutter.

Nu kan jeg altså heller ikke ”koge mere suppe” på den millionbøf J

Serverede lasagnen med broccolisalat.

Madplan uge 3

Hm… jeg syntes faktisk, det er helt pinligt, hvad jeg har af forskellige ting i fryseren. Noget er tilberedt, andet er ikke… men det er bare slet ikke de ting, jeg har lyst til, selvom det er en udfordring, at finde på ”nyt”. Forsøger igen… at få bønner på menuen J (tror jeg nok)






Tirsdag: (Aftenarbejde?)


Torsdag: Rester


Lørdag: Til Herning – spise ude

Søndag: Grill-kylling

mandag den 16. januar 2012

Gamle Ole's pizza


Hjemmelavet pizza… det er bare så meget bedre end købe-pizza. Dog er jeg så magelig, jeg ikke selv gider lave bunden, så den bliver købt fra køl J

Jeg har på nuværende gang i operation: ”Tøm fryseren”… og der er sandelig nok at tage af.

Fra fryseren blev der fisket en millionbøf rest, lidt skinke pålæg… men ikke mindst en stor portion oste klumper op. Jeg fryser altid rester af ost ned, når den er blevet træls at skære af… eller jeg bare simpelthen ikke gider den mere. Det bliver den dog ikke uspiselig af J


Frem med express rivejernet… og der blev revet ost til den store guldmedalje. Det er sandelig noget andet end revet pizzaost fra pose. Smag, duft og smelte egenskaber… ingen tvivl om, her snakker vi lageret ost J


Nå… tilbage til pizzaen. Først kom der lidt millionbøf på… og selvfølgelig ost.

Godt med rå løg, friske champignon og skinke pålægget… og selvfølgelig rigeligt med ost.


Normalt ville jeg bruge en fortyndet pesto som mit hemmelige våben… men jeg havde ikke lige noget på lager og heller ikke noget at lave af… så det blev til hvidløg, sambal oelek og olie. Godt blendet sammen og tilført pizzaen i moderate mængder.


Husk: Sambal oelek er stærk… det fandt kæresten ud af… da han kækt slikkede teskeen ren for den sidste dråbe af sambal oelek. Mundvandet løb bogstavligt talt i stride strømme… ha ha. Jeg tror alligevel ikke, han får det påfund igen J