Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 31. juli 2014

Grønsags-tærte uden bund


Jeg syntes godt, en tærte med bund kan virke gevaldig tung i det, så da Mette med bloggen Hvad skal vi bage? havde smidt en squash tærte på bloggen uden bund, lod jeg mig inspirere... og det blev der denne skønne tærte ud af :-D  

Grønsags-tærte til 3-4 personer:

100g frosne bønner i mindre stykker
150g gulerødder i små stave
½ rød snack peber i tern
1 rødløg grofthakket
2 fed presset hvidløg
1 tsk. fintrevet ingefær
250g stegte bacontern 
50g revet ost
1 spsk. olie
4 æg
50g mel
½ tsk. bagepulver
1 tsk. salt

Start med at hælde 1 liter kogende vand over bønnerne og gulerødderne... og lad dem stå imens de øvrige grønsager forberedes.
Steg bacontern næsten sprøde på en pande og læg dem på fedtsugende papir.
Pisk æg, mel, hvidløg, ingefær, olie, salt, bagepulver og ost grundigt sammen.
Lad vandet dryppe fra bønnerne og gulerødderne (giv dem evt. et chok med iskoldt vand)
Bland grønsager og bacon grundigt sammen i æggemassen med en spartel. 



Det hele hældes i en smurt tærteform og sættes i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 30 minutter. 
Tærten skal virke fast, når der trykkes på den.



Server tærten med salat :-D

Den blev virkelig virkelig god... men ikke nok med det, jeg fik også tømt grønsagsskuffen.

tirsdag den 22. juli 2014

Golden House Randers - igen

Kæresten og jeg har igen været med mine forældre på Golden House. Denne gang var anledningen, at min søde mor bliver 75 år i slutningen af august... og de har besluttet sig for, at dagen skal fejres der. 

Vi havde lovet at hjælpe med at sammensætte en menu, for far ville under ingen omstændigheder spise af "mad-truget", som han så flot kalder buffeten... ha ha ha. Jeg kan nu godt følge ham, selvom det så afgjort havde været det nemmeste.

Men... det er nu altså ikke helt nemt at sammensætte en menu, når der skal tages højde for unge, gamle og nogen der bare ikke vil spise noget, der lever i vand. Hmmm!! Det lykkedes os nu meget godt, selvom der var en del sprogbarrierer... lidt mere om det senere.


  
Til forret valgte vi hønsekød suppe... en lækker sag på den kinesiske måde, med rigeligt hønsekød, tilpas krydret... men ikke mindst brændvarm fra start til slut. Det var guf :-D



Som mellemretter blev vi foreslået en De luxe forårsrulle med oksekød og Kyllingspyd og rejer med sur-sød sauce. Begge dele smagte utroligt dejligt... rejerne på spyddet var gude-spise... tror faktisk, jeg kunne have nøjes med en stor balje-fuld af dem :-D

Men så kom problemerne... rejer lever i vand, så enden blev, at spydene bliver med udelukkende kylling den dag. Piiiv

Næste problem... ok jeg havde måske ikke været helt fair, for jeg havde valgt at sige fra starten, at en af gæsterne har skaldyrs allergi, selvom det faktisk kun er afsky. Og hvad sker der så?? Så er der også rejer i forårsrullen... det må da bare ikke ske vel??

De luxe modellen valgte vi fra, ikke at den på nogen måde var dårlig... den var simpelthen bare alt alt for stor. Så det bliver 5 mini vegetar forårsruller i stedet for.



Den ene hovedret faldt valget på oksekød med champignon og porrer... tilpas krydret, mørt oksekød og kæmpestore champignon stykker :-D



Anden hovedret... min absolutte højdespringer... andesteg med ananas i sur/sød sauce. Det var så goooodt. Jeg havde frygtet, det måske ville være dåse ananas, men det var den rigtig varer :-D Til begge hovedretter serveres ris.

Skulle jeg sætte en lille bitte finger... så er det manglen på salat af en eller anden slags, men der er nu ikke fare for, der er nogen, der går sultne fra bords.

Desserten den bliver enten is eller Irish coffee... men det valgte vi at springe helt over til "prøve-smagningen"... der var simpelthen ikke mere plads og vi løb nærmest skrigende ud, da vi blev efterfulgt af en tjener, der insisterede på... at det hørte med til menuen. 

En skøn menu... syntes jeg... til "sølle" 138,-

Ihhh hvor jeg altså syntes, det er sejt at mor og far ikke bare vælger den gængse danske suppe, steg og is :-D

søndag den 13. juli 2014

Garanti-møre nye kartofler


I øjeblikket er der højlydte lyksalige hvin her på matriklen :-D Endelig kan vi bruge løs af de skønne nye kartofler... nej altså ikke de daggamle, du kan købe i butikkerne, men frisk opgravede fra kolonihaven. Så føler man sig altså en lille smule rig...

Der er sikkert 1000'ende forskellige måder til kogning, men her er en, der indtil videre aldrig har slået fejl for mig.

Kartoflerne skal selvfølgelig hverken skrælles eller skrabes... de skal blot gnubbes fri for jord 

At der er stor forskel på størrelserne, har af uvisse årsager ingen praktisk betydning... så lad nu være med, at begynde at halvere de største

Læg kartoflerne i en gryde med koldt vand og bring dem i kog

Når de koger tilsættes salt... og en knivspids smør. Hvad skal det nu til for? Nye kartofler har det med at "skumme", når de bliver kogt... det gør de ikke ved tilsætning af smør

Det er også nu, du skal tilsætte krydderurter, hvis du er til det

Skru ned for varmen, så kartoflerne blot simre og sluk så helt efter 8 minutter

Her kan du så med godt resultat, tilsætte andre grønsager f.eks. gulerødder, som kun skal være al dente

Efter yderligere 7-8 minutter er kartoflerne klar (er du ikke overbevidst, så stik i dem med en skarp kniv)... hæld vandet fra og damp dem tørre, ved brug af en varm kogeplade. Ryst dem godt, så de ikke brænder på i bunden af gryden



Server de nye kartofler med koldt smør og persille... god gammeldags træsko-sovs vil i dette tilfælde være synd :-D



lørdag den 12. juli 2014

Bacon Onion Rings by the BBQ Pit Boys



Som opfølgning af mit indlæg om Bacon-løgringe, faldt jeg over de her skønne drenge :-D De går helt klart op i det med liv og sjæl... så skal du grille i aften, var det måske en ide :-D


Rigtig god weekend til alle

torsdag den 10. juli 2014

3 år med Mini-hakkeren


Atter et år er gået... og Mini-hakkeren bliver idag 3 år. Beklageligvis et år, hvor jeg ikke er kommet med særlig mange indlæg på bloggen. Det vil jeg selvfølgelig gerne undskylde over Jer... alle mine dejlige følgere. 

En af grundene er... som sikkert nogen af Jer ved, at jeg har oprettet en anden blog Udelukkende rester, som mest af alt handler om mit hjertes-barn Stop Spild Af Mad. Den har været en tidsrøver at få op at stå, men nu er den, som jeg gerne vil have.

Det betyder så samtidig, jeg får mere tid herinde... hvor hensigten er nye og mere spændende tiltag, dog bliver Mini-hakkeren aldrig mere end "Let og lækkert hverdagsmad"... her får I ingen store kolonariske armbevægelser at se... men det ved I jo allerede :-D

Og hvad er der så sket siden sidst:

629 indlæg er det blevet til - (103 indlæg)

87 faste læsere på GFC - (+ 11)

101 faste læsere på Bloglovin’ - (+45)

Og jeg runder snart de 180.000 besøgende (+80.000)

Endnu engang... tak til alle Jer skønne læsere. Hvad var min blog uden Jer?? Har I ideer til, hvad I gerne vil se mere/mindre af, er jeg åben for forslag. Måske var tema-måneder/uger noget, der kan bruges??


tirsdag den 8. juli 2014

Bacon-løgringe


"Den breder sig som løgringe i vandet"... og siden jeg forleden så Klidmosters famøse opskrift med de smukkeste billeder af verdens absolutte skønneste "krydderi"... stærkt efterfulgt af bloggen Maden i mit liv... har jeg været solgt. Her var noget, jeg bare ikke kunne lade min næse gå forbi.

Mens de to andre helt overskudsagtigt havde lavet dip eller salsa til, valgte jeg, de skulle smages "on the rocks"... for lang tid i køkkenet betyder, kæresten smugkigger... og det var ikke meningen :-D 



Jeg lavede kun 4 ringe - 2 til hver... hvilket var alt for lidt. Vi sad begge totalt skuffede tilbage, med en følelse af, at være blevet snydt... og det på trods af, at der var meget andet på bordet, vi kunne spise... ha ha.

Jeg havde et middelstort løg... som jeg skar i tykke skiver
Poppede de inderste ringe ud, så der kun var to sammenhængende tilbage
Viklede derefter en skive bacon sirligt rundt om løgringene, som jeg lagde på en bageplade med bagepapir, for jeg gider nemlig ikke, gøre risten ren bagefter :-D
Dryssede lidt grill-krydderi over ringene... og så røg de i en 200 grader forvarmet ovn i omkring 30 minutter
Vendte dem en enkelt gang, da halvdelen af tiden var gået.



Kan du fornemme det?? Først duften af bacon... den fedtede fornemmelse, når du tager en ring med fingrene... den knasende sprødhed, når du forsigtigt bider til... efterfuldt af en blød indre masse... smagen af salt bacon, der blandes med sødmen fra løget... Jeg kunne nærmest høre englene messe: "Hallelujaaaaaa"


Karamel-tærte


Så syndig god, at du kun kan sidde tilbagelænet og stønne: "Oooohhh my god" :-D

Opskriften fandt jeg i et gammelt "Hjemmet" fra 2009, som heldigvis lå og flød i kolonihaven... en dag det var lorte-vejr. Her er min version, som afviger lidt fra den oprindelige.

Tærte til 12-16 personer:

1 rulle færdig tærtedej... neeej stoooop lav din egen tærtedej, den du kan købe, er efter min mening alt for tynd og det er da synd :-D
Karamelfyld:
200g sukker
1½ dl piskefløde
Overtræk:
100g mørk chokolade
10g smør
- og den frække 1 spsk. lakridspulver

Forvarm ovnen til 200 grader
Læg dejen i en tærteform eller to og prik den med en gaffel


Bag bunden i 15 minutter og lad den afkøle
Smelt sukker til karamel, tilsæt fløde og kog til massen er jævn
Hæld straks massen over tærtebunden og lad den stivne


Smelt chokolade og smør over et vandbad og smør det på karamelmassen... drys med lakridspulver og træk en gaffel gennem chokoladen.

Afkøl og server :-D Tærten er virkelig intens, så det er ikke de store stykker, man spiser. Serveret med friske bær, gør den det godt som dessert.

søndag den 6. juli 2014

Fiskefrikadeller af torsk


Min kæreste er en ivrig lystfisker... nogen gange lidt for ivrig :-D Hvilket resulterer i, at vi ind imellem har i overflod af en' slags fisk. Denne gang torsk... som helt klart er en undervurderet fisk, men mon ikke det hænger sammen med, at den i gamle dage blev "vold-kogt", inden den blev serveret?? Det tror jeg...

En anden ting, jeg også mindes med gru, er de vakuumpakkede gummibolde fiskefrikadeller, man stadig kan købe i forskellige supermarkeder... og som farfar køber. Bvaddrr... de har da virkelig ikke noget med mad at gøre. 

Derfor valgte jeg at lave mine egne, selvom kæresten var overbevidst om, at de aldrig kunne slå dem, vores fiskehandler sælger. 

10-11 fiskefrikadeller:

500g torskfileter uden skind og ben
1 lille finthakket løg
1 æg
2 spsk. mel
1 dl mælk eller fløde
1 tsk. salt
1 bundt klippet purløg

Blend 2/3 af torsken fint... og hak resten groft
Rør farsen sammen af de øvrige ingredienser og vend purløg rundt til sidst.
Stil på køl i 30 minutter



Steg fiskefrikadellerne i en blanding af smør og olie ved middel varme i 3-4 minutter på hver side... selvfølgelig afhænger det af størrelsen, så tjek om de er gennemstegt.



Server dellerne med nye danske kartofler og persillesovs


Upsss... der skød jeg mig selv i foden. Nu får jeg ikke mere lov til at sidde i bilen med en lun fiskefrikadelle, når vi har været ude og handle fisk. Kæresten vil kun have mine :-D


lørdag den 5. juli 2014

Skøn løgsuppe - jeg glemte alt om


Hold op hvor er det længe siden, jeg sidst har blogget her på Mini-hakkeren. Men de sidste 1½ måned op til dimissionerne, har virkelig trukket tænder ud... og lysten til nye eksperimenter, mens det stod på, må siges at have været -2... men nu er jeg tilbage :-D og her får I min udgave af løgsuppe. Vintermad?? Nej... ikke nødvendigvis i min verden... bare alt for mange løg i skabet :-D

Løgsuppe til 3 personer:

650g løg
3 fed hvidløg
20g smør
1 spsk. olie
2 dl kyllingsky
Saft fra en 1/4 øko-citron
1½ spsk. sukker
2 spsk. eddike
6 dl vand
1 tsk. sambal oelek
Salt og peber

Start med løgene


Som snittes og hakkes
Varm smør og olie op i en tykbundet gryde, tilsæt løgene og skru ned til middel for varmen
Brun løgene forsigtigt i ca. 20 minutter, de må ikke brænde på
Tilsæt de øvrige ingredienser... undtagen salt og peber
Lad suppen simre i 20-30 minutter... ups glemte alt om den, så den fik faktisk lidt over 1 time, men det gjorde ikke noget skidt for resultatet :-D
Smag suppen til med salt og peber. Timian ville sikkert også have gjort skønne underværker, men den står ligesom i kolonihaven, så den måtte jeg tænke mig til :-D
Server suppen med brød eller mini-croissanter

Skøn suppe der gør noget godt for hele systemet... ha ha. Desuden er den jo nærmest "gratis"