Farmors opskrifter fra 1946

tirsdag den 14. oktober 2014

Bøvl med kommentarer??



Hmprfff!!! :-( Kender du mon det?? Du suser rundt på nettet og læser blogs... falder over en, du bare må kommentere, så du sætter dig godt tilrette med kaffekoppen inden for rækkevide og en kat der ikke vil slippe dig af syne.

Du skriver stolpe op og ned, tilsætter en omgang humor og tjekker for stavefejl... og ender med at sidde vældig godt tilfreds tilbage med resultatet. Du tager musen og klikker "Send"... og hvad sker der så?? Ikke en hujende fis... aaaarrgghhh (og en helt masse eder) Fåååck hvor har jeg prøve det mange gange her på det sidste.

"Men jeg er en meget tålmodig sjæl"... mumler jeg, mens jeg prøver endnu engang. Denne gang er kommentaren dog beskåret så meget, at der nærmest kun står en enkel sætning... bare lige for at vise, jeg har været forbi. Med rystende hænder klikker jeg send igen... aaaaarrggghhh samme resultat.

På dette tidspunkt... har jeg tastatur-aftryk i panden, af at banke hovedet ned i det adskillige gange... og en hjerneblødning er under opsejling efter et hysterisk anfald. Jeg prøver igen... denne gang med en enkelt smiley... men nu er jeg smart, for jeg kopierer min "fantastiske" kommentar inden jeg sender (med samme resultat som de forgående)... sætter kommentaren ind igen... og pludselig virker det sgu'. :-D

En fandens omvej, men det virker hver gang :-D Har du også haft problemer??

søndag den 12. oktober 2014

Lækkert kål-fad


Lynstegte grønsager forkælet med lækker "marinade"... så kan jeg godt undvære kartofler i et par dage :-D



Ingredienserne er få... og du kan jo til enhver tid, skifte nogen af mine grønsager ud, med andre der ligger bedre i din smag.

Her er der brugt:

Hvidkål
Gulerødder
Rødløg
Snack peber

Til "Marinaden"

1 spsk. glohed olie
1 spsk. sød chilisauce
1 spsk. fiskesauce
2 spsk. soja

Lynsteg grønsagerne i olien... uden de tager farve, de skal stadig have "bid"
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt rundt
Vupti... lækkert kål-fad der skal serveres med en håndfuld beer nuts... eller peanuts på toppen. Tro mig, når jeg siger... at overdrivelse ikke fremmer forståelsen i dette tilfælde :-/



Server til fisk eller kylling... kål-fadet smager også godt dagen efter koldt :-D