Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 24. september 2011

Skindet bedrager


Gizmo ser ud som alle mulige andre huskatte… sød og lækker. Men skindet bedrager i den grad. Hun er halv huskat og halv vildkat. I de varme måneder slæber vi hende med i kolonihaven. Hun kan hverken klatre i træer eller fange bytte… men hunde puster hun sig op over, de skal ikke bevæge sig ind på hendes territorium. Det er der faktisk ingen der skal. Lyder sært… men hun er jaloux, når det ikke lige er hende, det hele handler om. Hvem andre end jeg, har en kat, der er jaloux på akvariefisk?? J

Når sandheden skal frem… hun er det mest hysteriske spektakel, som kun skal nusses, når det passer hende. Hun bider og kradser, når hun har fået nok… men hun er min kat og hun er en god kat.   

fredag den 23. september 2011

Trylleri m. medister


Indrømmet… vi er svært glade for medister hos os. Vel og mærket hvis det er en god en af slagsen… en kødfyldt fra slagteren er at foretrække, men også den ”nye” kalkunmedister smager også overraskende godt. Vi er ikke store ”kødgrise”, så 500 g strækker nemt til to dage.

Første dag skal vi selvfølgelig have stegt medister… jeg koger altid, før jeg steger, så halvdelen bliver trykket ud som kødboller. De slår aldrig fejl. Kødbollerne bruger jeg så til f.eks. boller i karry… eller som forleden, boller i selleri/porre sovs, som er super nemt og velsmagende.

Boller i selleri/porre sovs
Til 2 personer

2 spsk. hvedemel
20 g smør
3 dl grønsags bouillon
100 g porrer (det grønne)
200 g knoldselleri
250 g kødboller

Til opskriften bruges kun det grønne af porren, hovedsalig for at give retten farve. (Den hvide del kan selvfølgelig også bruges)
Start med kødbollerne… her er der tre muligheder. Lav dem selv, køb dem på frost… eller gør som jeg, brug en rigtig god medister
Sæt vand over at koge, tryk den størrelse boller du ønsker, ud i vandet og lad dem simre, til de stiger til overfladen. Husk at skumme af…
Rengør knoldselleri og skær den i tern… kog dem i samme vand som kødbollerne i 5-6 minutter. Gem kogevandet
Rengør det grønne af porren og snit det fint
Svits den blød i smørret og tilsæt mel
Tilsæt langsomt vandet fra kødbollerne/sellerien og kog op
Tilsæt nu boller og selleri og lad simre i 5 minutter
Smag til med salt 
Server boller i selleri/porre sovs med kogt kartofler og gulerødder


søndag den 11. september 2011

Konkurrence igen…


Og selvfølgelig er jeg med J med følgende opskrifter, som alle kan findes på: http://www.vildmedmad.dk/
Sol-deller m. nemt tilbehør

Syrlig blommechutney
Rødt rodfrugtfad
Fyldte squash
Rødbede tzatziki

Osso buco m. gremolata

Øl braiseret herreret

BBC-lever m. søde rødbeder


Farsfad m. porrer


Suppe m. kød og melboller

Boller i selleri/porre sovs


Farsfad m. 2 slags kød

Porreterrin m. rød caviar