Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 30. august 2012

Bie’s Bryghus

I weekenden havde jeg sammen med en stor flok af ”slynglerne” forvildet mig til Hobro. Vi skulle besøge Bie's Bryghus  og hvilken succes J Vi var alle mildest talt vildt begejstret.

Bie’s bryghus ligger i hjertet af Hobro… i den mest hyggelige baggård. Det første man ser, når man træder ind… er denne gamle øl bil. Hvad er mere nærliggende... end at kalde den humlebien??

Vi havde købt et arrangement bestående af:

Rundtur og fortælling i Bie’s museum, hvor de gamle ølkedler danner kernen i morderne micro-bryggeri. Se i øvrigt priserne fra 74.

Prøvesmagning af diverse øl… som ligger på en skala fra mild, blød til hårdtslående sort. Dette er også grunden til, jeg ikke har så mange billeder til dette indlæg, det er svært at drikke øl med den ene hånd og tage billeder med den anden J Min favorit var Pale Ale… jeg måtte da også lige eje en 2 liters glasflaske med stor patentluk af de gyldne dråber J

I tilknytning til bryggeriet er der åbnet en flot restaurant… hvor vi indtog vores mad. Den bestod af en fin lille buffet, hvilket nu viste sig at være mere end rigeligt… for når folk siger, at en øl svare til en højtbelagt, så er det ikke helt løgn. Alt maden er lavet af friske lokale råvarer. Specielt brødet… oooohhh my god. Aldrig aldrig nogensinde har jeg fået så godt brød og selvom der var gammeldags kærnet smør, var det overhovedet ikke nødvendigt. Brødet er lokalbagt med det mask, der bliver tilbage efter en omgang ølbrygning. Siden vi var der, har jeg fablet stolpe op og ned om det brød, så det ender nok med, vi snart er at finde i Hobro igen.

Udover det på min tallerken, var der også brie med frysetørrede hindbær og en sød chokolade trifli. Men her måtte jeg springe over J Priserne i restauranten er afgjort rimlige. Kik her for at se menukort og priser. I det hele taget… gå ind på hjemmesiden og læs meget mere om det fine Bryggeri, der har stor lokal opbakning blandt andet gennem folkeaktier.  

Hobro er vitterlig en sød og hyggelig by, der byder på spændende ting og sjove gademusikanter. Denne engelsktalende herre, kunne vi bare ikke stå for… men jeg nægter at tro på, at han kunne kordinerer arme og ben ligeså godt, hvis han havde været med os J
 

onsdag den 29. august 2012

Mørbrad i fad


Til 4 personer –

1 svinemørbrad
Marinade:
2 dl soja
1 dl olie
2 tsk. barbeque krydderi
1 tsk. hviløgs pulver
Rens mørbraden og lad den ligge hel i marinaden i ca. 2 timer i køleskabet.
Svits den hurtigt på en pande… og skær den derefter i tynde skiver. Læg skiverne i bunden på et smurt fad, så de dækker hele bunden.
Rens 300g champignon og skær dem i skiver og steg dem på panden, hvor mørbraden lige er blevet brunet.
Når champignonerne er brune og ca. halv størrelse, hældes 3-4 dl piskefløde over. Lad fløden koge ind til det halve. Smag til med salt og peber, inden sovsen hældes over mørbraden.
Sæt i ovnen ved 200 grader i 30 minutter.
Server mørbradfadet sammen med ris, salat og godt brød.



 

søndag den 26. august 2012

Vægten var...


Fru Fischer kom tættest på med et gæt på 1550g. Tillykke til dig... send mig din adresse og en pose snolder kommer i din retning.
 
Tak til alle, fordi I gad lege med.

Friskfanget aborre


Køn er den ikke… men mums den smager godt J og det er altså ikke så svært.

Fileterne skal bare lige vendes i krydret mel og så steges i rigeligt smør… det er der ingen ben i.

Jeg serverede den med røde caviart, øko-citron, friskbagt squash-brydebrød og en knasende sprød salat med hjemmelavet dressing.

Stort squash-brydebrød


Denne gang lavede jeg dobbelt portion af Store squash-brud  J og har været nød til at omdøbe dem til: Stort squash-brydebrød… bagepladen var i alt fald fyldt godt og vel ud, da det havde hævet anden gang… hæ hæ

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget… brødet vil være helt perfekt til at skære i små kuvertbrød til mange mennesker J

Husk dog lige at tage højde for, at brødet skal have ca. 10 minutter længere i ovnen

fredag den 24. august 2012

LykkesMad

LykkesMad er endnu en i rækken af blogs, jeg jævnligt runder. Lykke lærte jeg oprindeligt at kende på Vild Med Mad, hvor vi begge har en profil J Min glæde var dog stor, da hun dukkede op med en blog…

Hun laver rigtig mange lækre ”gammeldaws” retter med tvist… men specielt kyllingeretterne kan få mig til at dåne J Hvem kan holde mundvandet tilbage efter et kig på dette næbdyr?? Ikke jeg… jeg elsker kylling.

Hun eksperimenterer meget, når hun bager kager… og det gør hun tit. Den Spraglet tærte, er en af dem, jeg selv har prøvet, slavisk efter opskriften… og det var virkeligt godt.  

Så tag lige og tjek Lykkes blog… for faktisk er det helt urimeligt, jeg kun har plukket to af mine favoritter ud, specielt når der så mange andre lækre sager at vælge mellem.

Alle billeder er lånt fra LykkesMad

torsdag den 23. august 2012

Lille Give-Away… gæt en squash

Normalt er høsten i kolonihaven noget, jeg kun skriver om, på min anden blog Livets gang , men denne gang skal I nu også have et indblik J

Vi havde ikke været i haven i 7 dage, så høsten bestod af blandt andet… 11 8-ball squash.

Hvis jeg nu siger, at den ”normale 8-ball’er vejede 240g… kan I så gætte, hvad den store ”bowlingkugle” vejede??

Til den der kommer tættest på, er der en stor pose Matador mix på højkant J Du behøver ikke være ”fast læser”… men bliv det nu alligevel J

Vinderen trækkes søndag d. 26 august 2012.

tirsdag den 21. august 2012

Samme salat… 3 slags mad

”Hvem har du inviteret??”… spurgte kæresten… da jeg forleden var gået i selvsving med en enkelt salat. Sommerkål, squash og tomater J Men jeg skal lære ham at være flabet, skal jeg… J

Dag 1:
Fik vi salaten med en marineret monster-kotelet, kartoffelmos med stegte løg og syltede agurker.

Dag 2:
Stod den på wraps: Wrapsene smurte jeg med Dijonnaise… sennepskrydret mayonnaise, lagde salaten på (dog uden tomaterne, dem havde jeg andre planer med) og så kom der lidt ristet røget skinke på og strimler af monster-koteletterne fra dagen før. De blev rullet og røg i ovnen, så de var lune.

Dag 3:
Kyllingeoverlår på en lækker bund af… ta daa… resten af salaten, tilføjet en anelse bouillon. Serveret med nudler og popovers.

Næhhh… flabet skal man ikke være hos mig J I bedste Stop Spild Af Mad stil, blev ”ingenting” rent faktisk til meget.

Popovers… det er en ommer


Food wishes faldt jeg over popovers  Som jeg bare måtte afprøve… han får det jo til at se så legende let ud. Hvilket det nu også var, selvom jeg må have lavet et par småfejl undervejs i min iver J

Hvad pokker er 450 fahrenheit i grader?? Opgav at regne den ud… og brugte i stedet for Arlas tilberednings model. Hm!!! (På denne side kan man lære mere... 450 F =232 c.) Smagen var okay, men faconen blev ikke, som jeg havde ønsket mig… det er en ommer J

lørdag den 18. august 2012

Dagens grønne


Snittet sommerkål, squash i tern og halve cherry tomater

fredag den 17. august 2012

En snak om… sommerkål


Sommerkålen… kan bruges til mange forskellige retter. Wokretter, coleslaw, stuvede, kogt… eller som ”salat” når den er fintsnittet. Jeg har sågar brugt den i wraps… hvor den knasende fornemmelse er ubeskrivelig.

Forskellen på sommerkål og hvidkål er, at sommerkålen har løsere blade og kortere holdbarhed, mens vinterhvidkålen er mere kompakt og holder sig længere frisk

Kål er nok nærmest den billigste grøntsag, man kan købe… eller selv dyrke. Men… jeg mangler forslag til, hvad man ellers kan bruge sæsonens vidunder til… for det er nu, de er på toppen. Kan du hjælpe??

Kommende opskrifter med sommerkål, kan du finde her   J

torsdag den 16. august 2012

Sommerkål og karbonetter


Er det bare mig… eller er sommermad bare meget hurtigere og lettere at lave, end så meget andet??

Et kvart sommerkål snittede jeg fint.

Blandede en dressing af 1dl cremefraiche, 2 fed pressede hvidløg, 1 tsk. stødt spidskommen og 1 tsk. stødt koriander og smagt til med salt.

Blandede det hele sammen og satte på køl, mens jeg lavede karbonetterne J

500g svinefars… rørte jeg med 2-3 stilke frisk basilikum og 2 spsk. soltørrede tomater ,som jeg først hakkede fint.

Så blev karbonetterne formet og vendt nænsomt i rasp, der var krydret med salt og peber… (ikke noget med at vende i pisket æg)

På panden med dem, hvor de steges ved moderat varme, til de er gennemstegte… omkring 5-6 minutter på hver side. (Giv dem et lille drys salt lige inden servering)

Server med sommerkål-salaten og kogte ny opgravede kartofler… mummmsssssssss JJ Salaten blev lækker ”spids”… og passede storartet til de smagfulde karbonetter.

lørdag den 11. august 2012

Store squash-brud


I sæsonen er vi ved at drukne i squash, hvilket heldigvis er et luksusproblem, for så kan jeg nemlig lave saftige brud, som ikke nødvendigvis behøver nogen form for pålæg. Opskriften kan også bruges til gulerods-brud.

Squash-brud
10 – 12 stk.

Start med at køre en dej af:
1 pakke gær
3 dl lunt væske (vand eller mælk)
½ dl olie (brugte solsikke olie)
2 tsk. salt
1½ spsk. sukker
450-500 g hvedemel
Lad dejen hæve under klæde i 1 time

Desuden skal du bruge 150-200 g revet squash
60 – 70 g solsikkekerner
2 hele æg

Riv squashen
Når dejen har hævet, hældes squash, solsikkekerner og de to æg i skålen. Og så er det ellers i med klør 5, dejen skal ikke æltes, men presses blidt gennem fingrene, så squash, kerner og æg fordeles jævnt
Riv klatter af dej og læg dem på en bageplade med bage papir

Lad bollerne hæve en ½ time… og sæt dem så i ovnen ved 200 grader i 20 minutter