Farmors opskrifter fra 1946

søndag den 28. august 2011

Lynhurtig forret

Kommer der uventede gæster, kan man hurtigt banke en lækker forret sammen, hvis altså bare man har en dåse croissanter og en bøtte rejesalat i køleskabet.

Bag croissanterne efter anvisningen og lad afkøle på rist i 5 minutter.
Rør rejesalaten sammen med 200g optøede og afdryppede rejer + en knivspids chilliflager.
Klip croissanterne op og fyld rejesalaten i… ca. 1½ spsk. i hver. Pynt evt. med dild, purløg, persille eller andet grønt.

En croissant er nok til hver… ellers kan det godt blive for vammelt.   

Pizza af rester

Jeg havde en del rester i køleskabet… lidt kødsovs, lidt tomatsovs, kogte kartofler, tomater, løg, pesto og revet ost.
En købt rulle pizzabund blev først smurt med tomatsovsen, kødsovsen blev fordelt ovenpå… det samme gjorde skiver af kartofler, løg og tomater. Rigelig med revet ost. Pestoen blev rørt lidt tyndere med olie (ekstra hvidløg kan tilsættes) og hældes på til slut.
Bages ved 210 grader i 20 minutter… lad stå og sætte sig i 10 minutter.

Pizza er altid lækkert og med grønt på siden… er det faktisk ikke så usundt.

onsdag den 3. august 2011

Jeg elsker fisk

Meeeen det er nu ikke dem alle, jeg vil sætte tænderne i. Gedde er en af slagsen, men de er sjove at fange. En rigtig lystfisker kysser den, inden den bliver sat ud igen… jeg nøjes med at sende fingerkys J … efter fisken er blevet målt og vejet. Personlig rekord 1.8kg og 55cm… det må kunne gøres bedre, selvom det er en ok start.

Nej… så hellere en højtbelagt med røget makrel. Godt med kinakål (det er hvad haven byder på i øjeblikket) rå løg, tomatskiver, kapers, grønne asparges og mayo… så synger englene.