Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 23. april 2015

Knasende sprød hvidkålssalat med æble


Mens vi venter på sommerens nye spæde grønsager, "gnasker" vi os lige gennem et hvidkålshoved mere... og drømmer :-D

Hvidkålssalat til 3 personer:
1/8 hvidkål fintsnittet
3 små gulerødder i tynde mønter
1 sødt æble i tynde skiver
1-1½ dl cremefraiche 18%
1 stor dusk klippet purløg
Saft fra en kvart øko-citron
Salt

Start med dressingen... rør cremefraiche sammen med purløg (gem lidt til pynt)... og smag til med salt
Snit kålen og læg det i iskoldt vand tilsat en ½ tsk. salt. Knug kålen med begge hænder og lad det ligge
Fjern kernehuset fra æblet og skær det i ultra-tynde skiver. Læg skiverne i vand tilsat citronsaft
Skær gulerødderne i mønter
Hæld vandet fra kålen og æblet... og lad dem dryppe godt af
Vend dressing, grønsager og æble godt sammen... pynt med et drys purløg og server. 

Rigtig sommersalat er det ikke... men herlig smager den :-D


søndag den 19. april 2015

Rødspættefilter med røget laks


Vi har igen været forbi favorit fiskebutikken... og denne gang kom der blandt andet rødspættefileter med hjem i køletasken. 


Jeg havde røget laks liggende, så valget var enkelt :-D


Ikke at det har nogen praktisk betydning, men i min iver fik jeg vendt rødspætterne med "skindsiden" udad... rullerne bliver altså pænere, når man husker at gøre det omvendt :-D På med ca. en skive røget laks... og eneste "krydderi" klippet purløg, det kan du selvfølgelig udskifte med den krydderurt, du har for hånden.


Rul fileterne fra den spidse ende og bind dem evt. med husholdnings-garn, tandstikker - eller løgringe. Krydr med peber... salt er ikke nødvendig på grund af laksen. Hæld en anelse vand i fadet og sæt det i en 200 grader forvarmet ovn i 25 minutter.


Server med dampede asparges, purløgsdressing og nye kartofler. 

Det er der ingen ben i :-D


søndag den 5. april 2015

Bagte rosenkål - med feta og røget paprika


Så kom jeg til den sidste i rækken (for denne gang) med rosenkål. Det lille nuttede kålhoved er kommet for at blive :-D

Bagte rosenkål:
Hele rensede rosenkål (jeg beregner 6-8 stk. pr. mand)
Halvt så mange fetatern... dem i olie
1 spsk. af "feta-olien"
Et godt drys røget paprika
- og flagsalt

Smid rosenkålene i et ildfast fad sammen med olien... og stil i en 180 grader forvarmet ovn i 15 minutter
Vend kålene rundt og tilsæt fetatern og et godt drys røget paprika... giv fadet 10 minutter mere, før de serveres rygende varme.

Denne udgave efterlader kålene med en stærk kålsmag, så giv dem eventuel et hurtigt opkog og skyl straks med koldt vand, hvis en "blidere" variant ønskes. Faktisk var denne stærkt kål-smagende variant Brians fortrukne rosenkål.

torsdag den 2. april 2015

Rosenkålsalat - med ananas og mandler


Jeg har virkelig fået taget hul på rosenkålene... overvejer endda, at så den lilla variant i kolonihaven, men nu må vi se :-D Faktisk kan vi begge to rigtig god lide rå kål, så selvfølgelig skulle der også sådan en af slagsen på bordet... lidt af et "pille-værk" men synsmæssigt hele besværet værd :-D Skal du lave salaten til en hel hær, ville jeg nok rive kålen i stedet for. 

Rosenkålsalat:
Hele blade fra rosenkål
Klodser fra frisk ananas
En håndfuld mandler
Feta...+ lidt af olien fra glasset
Brødcroutoner
Tynde strimler af gulerod... her ville granatæblekerner have gjort sig godt

Start med rosenkålene... skær bunden af og smid de yderste grimme blade væk. Pil derefter blade af, så de går mindst muligt i stykker. Gem det der bliver tilbage til andre formål. Læg bladene i iskoldt vand.
Rist mandlerne på en tør pande... de må ikke blive svedene.
Skær klodser af frisk ananas... hmmm!! I øjeblikket er det bestemt ikke sæson for ananas, min var hvinende sur, så jeg dryssede med sukker og lod klodserne trække det, de kunne.
Tør forsigtigt kålbladene, så de ikke knækker... og bland dem med ananas og mandler.
Riv strimer af gulerod over... og tilsæt feta. Den jeg havde var i oliemarinade, så jeg tog lidt af olien som "dressing". Salaten skal ikke svømme i olie.
Drys med sprøde brødcroutoner umiddelbart før servering. 



onsdag den 1. april 2015

Lækkert og nem grønsagsfad - med alle de grove


Igen er jeg gået i selvsving... og har købt grønsager ind til en hel hær. Uuupss!! Heldigvis kan vi sagtens sætte en masse til livs her på matriklen... så det handler bare om, at få ideen. Kan hele menuen samtidig smides i ovnen... er der ikke et øje tørt hos kantinedamen :-D

Grønsagsfadet kan serveres med... tja hvad som helst :-D Mit valg faldt på kyllinglår, som skal i ovnen 15 minutter før grønsagerne ved 210 grader.


Grønsagsfad til 2 sultne personer:
7-8 rosenkål i halve
10-12 store broccolibuketter
2 gulerødder i stave
½ grofthakket løg
3 kartofler i både
2-3 spsk. olie
Røget flagsalt og friskkværnet peber

Alle grønsager renses og snittes... i øjeblikket er der så meget jord ved broccolien (ialtfald dem jeg har købt) at en omgang kold vand ikke er nok, så jeg overhælder dem med kogende vand, hvorved de "åbner" sig... og bagefter giver dem et chok i koldt vand.
Smid alle ingredienserne i et fad... og vend dem godt rundt.
Sættes ind til kyllingen, så de kan "følges ad" den næste halve time.


Alle grønsager (og kartofler) er nu lækre møre... de kan eventuelt gives et par minutter under grill for en mere bagt overflade.


Hvis du har feta i køleskabet, smager de rigtig godt til... men er ikke nødvendig. Sovs ville ikke gøre noget godt for retten... men du kan servere en lettere anonym cremefraiche dressing til.