Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 27. juni 2013

Så er der dimission


… og jeg sidder bestemt ikke på min flade røv J ok, det gør jeg så lige i øjeblikket.

Selvom vi har mere end drøn-travlt med at tømme køkkenet, så de nye (inkl. mig selv) kan komme til efter sommerferien, skal der også lidt festligt på bordene. Normalt har jeg ikke kamera med på skolen… meeeen denne lille snacktallerken, skulle I alligevel ikke snydes for. En tallerken er til 4-5 mand.
 

Det er da lidt festligt. Da vi stillede op i festsalen, var vi så heldige at høre og se lærernes nummer… det skal nok blive vellykket.

Tillykke til alle Jer, som springer ud i år J

Følg mig via Bloglovin' J

mandag den 24. juni 2013

Jordbær med basilikum


Jordbær med basilikum er klart min favorit dessert af alle. Den er såre simpel og smager hammerende godt. Har du ikke prøvet jordbær med basilikum, er du klart gået glip af noget.

Det eneste du skal bruge er:
Jordbær
Sukker
Frisk basilikum

Rens jordbærrene
Blend sukker med basilikumblade
Drys over jordbærrene og stil på køl

Tag ud af køleskabet en halv times tid før servering... og server den med let pisket fløde eller til is.


Jeg vil danse mambo

Åååhhhh åhhh J

En lang opslidende weekend er overstået. Jeg er så mat i kadaveret, jeg er sikker på, jeg går helt kold inden klokken bliver 1800. Men smilet… det er fastklistret til mit fjæs J

Som jeg fortalte her, var jeg til jobsamtale… men havde faktisk opgivet, for min mavefornemmelse var helt forkert… jeg var helt forkert.

Ikke nok med det… min skønne mis valgte på mystiskvis at forsvinde ud i den tynde luft. (Læs evt. her ) Jeg har været fuldstændig grædefærdig.

Men… jeg vil danse mambo åh åh… jeg vil danse mambo åh åh J Der er bare ingen at danse med. Gizmo den lille frækkert ligger udmattet og sover, som intet er hændt. Og kæresten… han er cyklet en tur, så Gizmo og jeg kunne få lidt kvalitets tid J

Nå ja… J og så har jeg oz fået arbejde fra 1. august. Hold nu op… kan denne dag blive meget bedre?? Jeg vil danse mambo åh åh, jeg vil danse… J

søndag den 23. juni 2013

Værst tænkelige…


 
Piiiiv… som om, jeg ikke har nok at tænke på. Gizmo… min højtelskede mis... er nu væk på fjerde dagen… og følelserne hænger helt uden på tøjet.

onsdag den 19. juni 2013

Så dårligt…

… det er lige nøjagtigt sådan, jeg har det på nuværende tidspunkt.

Jeg ryster, sveder, har kvalme, spænder i samtlige muskler… og ryger alt for mange smøger, for så slet ikke snakke om mængden af kaffe.

Som jeg fortalte her, er jeg blevet fyret, men sidste onsdag fik jeg et telefonopkald, fra de nye, der overtager kantinen. Det er jeg selvfølgelig glad for, men hold nu kæft, hvor er jeg nervøs… og jeg skal først være der kl. 14.00.

Håber sådan, at klappen ikke ryger i, som den normalt gør, når jeg skal præsterer mundtligt… men glæder mig også utroligt meget, til det er overstået. Som flere af Jer sikkert har fornemmet, har min nuværende situation overskygget alt andet. Ååhh lad mig få lidt medvind!!  

tirsdag den 11. juni 2013

Kig dog i dit køleskab!!


Jeg kører virkelig på det sidste af pumperne (læs her )… dødtræt, smadret, trist, negativ og fuldstændig tømt for kræfter. Hm!! Hvilket klart viser sine synlige tegn i køleskabet. Ikke noget jeg er farlig stolt af… men i dag fik jeg heldigvis gjort kål på stadig brugbare fødevarer, men desværre røg der også noget i affaldsskakten L Rigtig, rigtig dårlig Stop Spild Af Mad attitude.

Men suppe… blev der trods alt til J

3 dumme gulerødder
3 halvslatne forårsløg
Og en ½ ”tør” squash

En anelse smør, karry, vand, ½ bouillonterning… salt og peber. Hovsa… og selvfølgelig 2 spsk. Frisk eller flødeost med smag eller naturel.

Gulerødderne rives groft, forårsløgene skæres i skiver og squashen i små tern.

Først svitses det hvide af forårsløgene i smørret, som allerede har brændt karryen af.

Så tilsættes gulerødderne ved svag varme… og svitses til de falder sammen.

Helt ned for varmen… og fløde/friskosten tilsættes og får lov at smelte, inden der kommer vand og bouillonterning ved.

Når det har kogt 5 minutter, tilsættes det grønne af forårsløgene og squashen… og så er det helt op til dig, hvor længe det skal simre videre. Hos mig skal det ikke J jeg hader udkogte grønsager, sååå 2 minutter gør det.

Følg mig via Bloglovin' J










 
 
 
 

søndag den 9. juni 2013

Daggammelt brød




Smør brødet med… persille, hvidløg, salt og olie, der er blendet godt sammen.

Drys gavmildt med revet ost… husk, river du din egen ost, er det den der smager bedst.

Så en tur på grillen ved indirekte varme til den er knasende sprød… så kan du altså høre grosinolikokkerne synge J

Følg mig via Bloglovin' J

Stadionplatte de luxe


Når kæresten er ude at se fodbold, fabler han altid om Randers FC stadionpølsen… en 200gs krabat af en pølse, der bare er åååhhh så god J Det skal nu være ham vel ondt, bare jeg ikke skal slæbes med ud og glo på en masse mænd, der fiser rundt efter en bold. Giv dem dog en hver!!

Pølsen faldt jeg over i Super Best til en overkommelig pris… så vil han have pølse, så skal han få det. Men i min verden… hører der grønt til.

(Hm?? I dette indlæg kan jeg sætte billeder ind, det er da for mærkeligt)

Følg mig via Bloglovin' J

torsdag den 6. juni 2013

Tømmermandsmad


Skal være fed, salt og snasket… bestilles til udbringning og smage som ”gamle minder”. Her på matriklen betyder det: ”Grillkylling med fritter” fra den lokale grill-smed, som jeg efterhånden har handlet samme menu ved, de sidste i alt fald 15 år. Den skal bare direkte på bordet i kassen, en gaffel og en våd stofserviet… så der serveret.

Meeeen… det er nu ikke som i gamle dage mere. (Eller også er det bare meget længe siden, vi har bestilt kylling efter en ”våd” lørdag) Kylling og fritter er overdænget med…? Et eller andet grillkrydderi, i stedet for bare salt. Og salaten… aarrgh… det har de før gjort bedre. En håndfuld iceberg, en tomatbåd og en skive agurk skåret i to… og så selvfølgelig dænget til i en eller anden dressing. Men okay… en sjælden gang imellem, er det bare det, der skal til J

Nu ligger landet så sådan, at vi altid får de to kyllingebryster (uden skind) tilbage. Selvfølgelig smider vi dem ikke ud, men de ender som min absolutte favorit Stop Spild Af Mad menu. Aftensmad med kyllingerester smager så englene synger.

I øjeblikket kaster jeg ikke ligefrem de mest kreative menuer omkring mig. En arbejdsdag med censorfrokoster på 8-9 timer + en fyreseddel i hånden… orker jeg det overhovedet ikke. Derfor… stilhed på bloggen…

Arrgghhh... så er der problemer med billederne igen, forsøger igen senere... hmprfffff. Er der andre, der har problemer???????????

lørdag den 1. juni 2013

Gaaab...

 
Her må soves i alle stillinger. Hvem sagde stilling?? Sådan en... har jeg ikke mere...
 
Følg mig via Bloglovin' J

Rucola burgerboller


Lækre seje boller skal der til, for at jeg syntes, en burger er god… og fryseren var igen tom. Det var køleskabet dog ikke… halvslatten rucola og en yoggi, der allerede var faldet for datoen, så det blev selvfølgelig Stop Spild Af Mad brød, der skulle laves J

Til 11 boller (der skulle have været 12, men…)

25g gær
3 dl håndvarmt vand
150 ml yoggi (m. pære/banan)
2½ tsk. salt
500g pizzamel
150-200g hvedemel
50g grofthakket rucola

Opløs gæren i vandet… og tilsæt de øvrige ingredienser, hold lidt af hvedemelet tilbage, dejen skal slippe skålen, men må ikke være ”tør”. Ælt dejen grundigt på maskine… og lad hæve i 1 time

Rul dejen til 12 boller… jeg kunne så heller ikke tælle J og lad dem hvile på bagepladen i 10 minutter, inden de trykkes flade, pensles med pisket æg og drysses med groft salt efter behag.

Lad burgerbollerne hæve yderligere 45-60 minutter, inden de sættes i en 225 grader forvarmet ovn i ca. 15 minutter.

Note: Skønne burgerboller, der også går godt med enten ost eller pålæg. Morgenbrød med syltetøj, nutella eller pålægschokolade vil jeg dog ikke bruge dem til… dertil er de ”for” salte.

Se andet af mit brød her

Følg mig via Bloglovin' J

Stegte mælkebøtteknopper

Ok… man skal altså holde, mens legen er god K og det var den, da jeg lavede mælkebøtte sirup. De gyldne dråber på en lækker vanilje parfait, så findes det bare ikke bedre J

Men det er en helt anden snak. I bogen ”Naturens spisekammer” står der også nævnt, at man kan stege mælkebøtteknopper og bruge dem sammen med andet grønt, så selvfølgelig skulle det lige afprøves.

Jeg gik på jagt i haven… og stoppede, da jeg havde en pæn lille håndfuld.

Lagde dem i letsaltet vand i 30 minutter, inden de fik lov at dryppe af… før de røg på en glohed pande med en anelse olie, hvidløg og salt. Lagde dem på fedtsugende papir… inden jeg dryssede dem over dagens salat. Vupti…

Spændende ikke sandt?? Neeejjj… tro mig, det var det overhovedet slet ikke (efter vores smag) det var besk, bitter og totalt for underligt.

Ideen er med at spise fra naturens spisekammer, syntes jeg er god, så på trods af en traumeoplevelse, skal der mere af den slags på bordet… ha ha… og ukrudt har vi mere end rigeligt af.


Følg mig via Bloglovin' J