Farmors opskrifter fra 1946

tirsdag den 29. januar 2013

Toastbrød


Det er lige gået op for mig, at vi her på matriklen faktisk køber en stor mængde toastbrød… noget af det billigste med en masse E’er og en holdbarhed der er ubegribelig. Og det irriterer mig grænseløst  K

Jeg havde overvejet, at købe en rigtig prof. toastbrød-form, men da det gik op for mig, at prisen var omkring 400,- (på den eneste jeg har været i stand til at finde) droppede jeg ligesom den plan igen. Heldigvis havde jeg flere steder set, man kunne bruge en almindelig rugbrødsform og lægge noget tungt ovenpå… så det blev afprøvet. B

Okaay… jeg gik en anelse i selvsving med dejen, havde vist lige fortrængt jeg kun har en form J

Til 1 toastbrød + 1 fletbrød

25g smeltet smør
2½ dl håndvarmt vand
3 dl cultura 1,5%
50g gær
2 tsk. salt
1 spsk. akacie honning
1½ dl solsikkekerner
550-650g hvedemel

Gæren rørte jeg ud i vandet, inden jeg tilsatte de øvrige ingredienser. Hold evt. lidt af melet tilbage.

Dejen blev æltet godt sammen og sat til hævning i 1 time… her var det så, det gik op for mig, at der vist ville blive mere end et brød J

Efter 1 time æltede jeg dejen godt igennem igen. Delte den i to… hvor den ene røg i formen, som var smurt godt. Den skal fylde lidt over 1/3… den anden del blev delt i tre og flettet.

Efterhævning ca. 30 minutter… på det tidspunkt når dejen kanten af brødformen og er klar til den 200 grader forvarmede ovn. Først… skal man dog lige lægge et stykke bagepapir over og en tung genstand. Det flettede brød, penslede jeg med vand og dryssede med solsikkekerner.

Efter 30 minutter nederst i ovnen var det flettede brød klart… toastbrødet blev vendt ud af formen og fik 5 minutter ekstra. Begge dele afkøles helt på rist, før det skæres.

Testen må siges at fungere J så i stedet for at købe 1 toastbrød-form, bliver købet 4 rugbrødsforme til 320,- så skal jeg heller ikke bage så tit J ”Nå, nå siger kæresten”.

8 kommentarer:

  1. Ser rigtig godt ud og jeg er sikker på at det smager 100 gange bedre end købe-toast.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Olof ;-D

      Du har helt ret, desuden giver selvtilfredsheden over selv at have bagt det... lidt yderliger krydderi...

      - Pia

      Slet
  2. Hej
    Blev det godt?? Kan det ristes??

    Hvis det er godt, tror jeg at jeg vil komme lidt groft mel i.

    Jeg bruger kun tostbrød til croutoner.... Og jeg vil da gerne have et par stykker i fryseren.... Croutoner kan få selv den kedeligst salat op at kører....
    Jeg bruger rugbrødsskorperne af bagerrugbrødet til de lækkereste croutoner...

    Kh
    Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne ;-D

      Ja, det blev godt. Jeg har endnu ikke prøvet at riste det... men alt "gammelt" brød, (forstået brød der er blevet lidt hårdt og kedeligt) kan jo bruges til croutoner. Hvis du kun vil bruge brødet til croutoner, kan det slet ikke svare sig at bage selv... med købe-toast får du dog de billigste og bedste croutoner uden store armbevægelser.

      Jeg har prøvet med rugbrød... der bliver jeg så desværre aldrig fan ;-D Men let ristet rugbrød, blødkogte æg og kold smør... så er mine weekender reddet:-D

      - Pia

      Slet
  3. Pia, dine brød ser meget fine ud. Nu er jeg en svoren tilhænger af koldhævning af to grunde, 1. halvt så meget gær (knap 20 g til 1kg mel incl. kogte perlebyg), og 2. brødsmagen udvikler sig bedre. Når jeg bager dejen som brød, er skiverne meget fine at riste, fordi de kogte perlebyg ikke bliver til "tandknusere". Da to skiver har samme facon og passer oven på hinanden, er jeg ligeglad med, om det er firkantet eller buer i toppen til en sandwich.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth.

      Som altid... jeg er utorlig glad for dine kommentarer. Jeg er først indenfor det sidste års tid begyndt rigtigt at bage. Jeg har før hadet det som pesten ;-D Så jeg er stadig nybegynder og har lang vej endnu.

      Men tror mig, jeg suger til mig, af din erfaring.
      - Pia

      Slet
  4. Ikke kun er færdig toastbrød fyldt med E-numre, det lugter også af babybræk pga. de surhedregulerende midler de er propfyldt med. Det gode ved holdbarheden er, at du kan overleve en atomkring på dem i mindst 2 år :)
    Jeg har selv lige bagt yoghurtboller, det gør virkelig en forskel.

    Hilsen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kokke-konge ;-D

      Punktum!! Så blev det toastbrød sat på rette hylde :-)

      Tror lige, jeg smutter forbi dig... mon ikke du har en opskrift på brød liggende, jeg kan bruge?

      - Pia

      Slet