tirsdag den 11. februar 2014
Porrer med thai smag
Porrer, grøn karry-pasta og kokosmælk... holder bare så meget i byretten :-D og duften... den er ubeskrivelig.
I opskriften... jeg fandt i et gratis inspirations hæfte (fulgte den dog ikke slavisk) stod der, at den var til 4 personer, meeeen... ikke hos os. Allerhøjst til 2 + en lille slat, der snilt kan bruges til en Stop Spild Af Mad ret.
Du skal bruge:
500g porrer
30g beer-nuts (eller andre nødder)
2 tsk. grøn karry-pasta
1 stor dåse kokosmælk
Citronsaft
Salt, peber og koriander - jeg brugte stødt
Start med porrerne... snit dem fint og læg dem i vand, så jorden kan falde til bunds. Skift vandet indtil der ikke er mere jord.
Rist de valgte nødder på en tør pande... og læg dem til side.
Svits karry-pastaen i lidt af kokosmælken.
Tilsæt porrerne... og steg til de falder sammen.
Hæld resten af kokosmælken på og lad retten simre til porrerne er møre.
Smag til med citronsaft, salt, peber og koriander.
Drys med nødder lige inden serveringen.
Note: Utroligt lækker tilbehør som i den grad passer godt sammen med fisk :-D
Læs evt. min opskrift på Torsk i karry her.
Og har du stadig lidt porrer tilbage, er her en utrolig nem og velsmagende opskrift på lækkert tilhør, der ikke kræver de store armbevægelser :-D
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
- og har du stadig flere porrer tilbage - skyld og tør dem godt - og i fryseren med dem. Det grønne skal samme vej; det er godt til en suppevisk. Husk at købe porrer til fryseren, INDEN de går i stok! Det varer længe, inden man kan købe de uundværlige porrer igen. Jeg har altid en pose med fintskårne og én med stykker á ca. 1 1/2 cm - så er jeg dækket ind!
SvarSletElsebeth
Hej Elsebeth
SletJeg gemmer altid porrer i fryseren, men bruger dem udelukkende i blendede supper. Jeg syntes, de får en underlig konsistens efter en tur i fryseren.
- Pia