fredag den 14. februar 2014
Jørgens Cafe' - byens bedste burger
Jeg plejer som regel aldrig at blogge om, når vi har fået en frokost i byen... af den simple grund, jeg sjældent har kamera med. Men i går... havde jeg det for engang skyld med... og heldigvis for det :-D
Vi havde kørt rundt i en time for at finde et sted at spise... enten åbnede stederne senere eller også var de prop-fyldte... og jeg var seriøst ved at forvandle mig til en "rotten diva", der stærkt i et split-sekund overvejede "Den gyldne måge"... så er man godt nok monster-sulten!!!
Det endte dog med, at vi kørte hjem, smed bilen og gik ned i midtbyen og kastede os ind på Jørgens Cafe'
Vi bestilte hver en Cafe' burger med oksekød og fritter... og det skal jeg da lige love for, vi fik :-D Havde vi bare delt en, var jeg ikke røget bevidstløs rundt på den 4-benede, da vi kom hjem, men begærlighed straffes ;-D
Bøfferne... vi kunne ikke se kokken, men vi kunne høre ham forme dem... var lavet af ordentligt kød og lige tilpas stegt. Den lå på et leje af lolo, frisksnittet tomat, agurk og rødløg. På toppen et godt lag revet ost og stegt bacon.
Bollerne var store lækre og sprøde... og smurt med en skøn stærk tomat-salsa. Dejligt overraskende... når vi egentlig bare havde forventet ketchup :-/
Fritterne... ok, nu skal jeg heller ikke male alt lyserødt... var gode nok, med alt det andet ville det dog have fuldendt oplevelsen, hvis de også havde været hjemmelavede... men pyt. Dyppet i skøn aioli... blev det hurtigt tilgivet :-D
Skyllet ned med en stor perlende fadøl... kan en gråvejrs dag næsten blive bedre??
Hvis du skulle snige dig forbi Randers... er Jørgens Cafe' stedet, hvis du vil have en lækker burger, du sent glemmer :-D
Etiketter:
Spise og indkøbssteder
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er hermed skrevet bag øret til næste gang jeg befinder mig i Randers og skal ud og spise :o)
SvarSletHej Camilla
SletTro mig, det vil du ikke fortryde. Næste gang vi skal derned, skal der stå højt belagt på menuen. Jeg så nogen af de andre kunders tallerkener... mums.
- Pia