Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 19. januar 2018

Fritatta med porrer og squash


… eller skal vi bare kalde det for en æggekage’agtig ting, hvor grønsagerne kan skiftes ud med, hvad du nu lige har liggende. Serveret med en lækker grøn salat, er der nok til 4. personer… kan også bruges som fyld i tærte, hvis det er det, man har lyst til.

Stor tærteform:
200g bacon i tern
400g reven squash (evt. fra frost)
1 stor porrer i tynde strimler
1½ dl fløde
150 g revet ost
5 æg
Peber

Steg bacon på en pande... og tilsæt squash og porrer (de skal kun lige være klare)
Tilsæt fløde og lad det koge op… tag panden fra varmen og køl let
Pisk æggene... og vend osten grundigt i
Tilsæt panden indhold og vend grundigt igen
Hældes i en smurt tærteform og bages ved 200 grader i ca. 30 minutter

Husk: Der skal ikke salt i… det klare bacon og ost
En anden udgave kunne være denne: Squash-tærte med bacon 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar