Duften og smagen af frikadeller kan få mit mundvand til
at løbe… men opskriften på min mors rammer jeg nok desværre aldrig 100%. En skvis,
en sjat og mel så det passer?? Det er en anelse ”russisk” for mig… men her
kommer min opskrift, der kommer tættest på.
10 stk. middags-frikadeller
500 g hakket svinekød
1 stort finthakket løg
1 tsk. friskkværnet peber
1 æg
2 spsk. mel
1-1½ dl mælk eller vand
1½ tsk. groft salt
Rør alle ingredienser… undtagen salt… sammen med en stor
grydeske
Tilsæt salt… og lad farsen stå i 10 minutter
Tilsæt ekstra væske, hvis farsen er for fast
Steg frikadellerne i smør eller smør + baconfedt… 5-6
minutter på hver side, til frikadellerne er gennemstegte med sprød skal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar