Farmors opskrifter fra 1946

søndag den 15. december 2013

Ribbensteg med sprøde svær


Ribbensteg er min foretrukne steg af svinekød... jeg er nemlig ikke fedt-forskrækket :-D Jeg kopierede min arbejdsgiver, som er kok... og endte med mit bedste resultat til dato. 

Sværen tjekkede jeg lige, om den var ordentligt skåret.
Så kom stegen i en 250 grader forvarmet ovn i 10 minutter.
Sænkede graderne til 180 grader, mens jeg dryssede godt med groft salt, lidt friskkværnet peber og ikke mindst en lille håndfuld enebær. Til slut... tilføjede jeg et par dl vand.
Stegen fik derefter en time i ovnen, hvor jeg et par gange overøste stegen med skyen.
Tjek om sværen er helt sprød... ellers tag stegen ud og skru graderne op på 250 grader igen. Giv stegen yderligere 3-4 minutter... så skulle den være klar.
Lad den stå udækket, mens du laver sovs af skyen.


Grønne syltede tomater, rønnebærgele og rødkål serverede jeg udover kogte kartofler og gulerødder... og selvfølgelig en lækker sovs lavet på skyen. Kom bare jul... jeg er forberedt :-D

2 kommentarer:

  1. Ja, jeg laver stadigvæk sprød svær på den go'e gammeldags måde, hvor jeg først har stegen i ovnen i 20-25 min. med sværen nedad i lige netop så meget vand, at det ikke når op på kødet. Bagefter masserer jeg groft salt godt ned mellem alle sværene - og så ind i ovnen igen. Det kan godt være, at hele stegen ikke skal på bordet, MEN det skal alle de dejlige sprøde svær (for jeg gemmer ikke til natten) - så næste dag er der kun kold steg uden svær!)
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth
      Selvfølgelig skal alle sværene på bordet... ja altså lige bortset fra dem, jeg allerede har spist i køkkenet :-D
      - Pia

      Slet