Farmors opskrifter fra 1946

mandag den 4. august 2014

Mad og vin - Randers


Det sker ikke særligt tit, at vi går ud og spiser til frokost... faktisk af den simple grund, jeg syntes, portionerne er alt for store. Men... når vejret er godt, ferien lakker mod enden og køleskabet er støvsuget for de sidste godter, kan det nu godt lokke :-D

Vi valgte at gå på Mad og vin... og selvom der var et skønt Burger tilbud... sådan så det ialtfald ud, når tjenerne kom svingende med de gigantiske tallerkener, valgte kæresten og jeg begge en Tapas brunch, hvor vi kunne vælge mellem:

* Skinkesalat i kryddermayo med champignon og asparges
* Hjemmelavet tun mousse med æg
* Gratineret gedeost med marineret salat
* Brunch pølser og Chorizo pølser med ketchup
* Sprøde fritter med aioli
* Røget laks med urtecreme
* Seranoskinke med græsk feta og pesto
* 2 slags ost med gode oliven
* Skyr med frugtsirup
* Amerikansk pandekage med akacie honning
* Lun rabarber tærte med crème fraiche

4 varianter: 99,-
5 varianter: 119,
6 varianter: 139,-
Serveres med hjemmebagt brød, økologisk smør og tapenade.

Det skal lige siges, at vælge Tapas... serveret udendørs i 30 graders varme og med horder af summende hvepse, er måske ikke lige det mest velvalgte. 

Jeg valgte: 

Skinkesalat med champignon og asparges: Skinken var skøn, men champignon og asparges var der ikke mange af.

Røget laks med urtecreme: Røget laks... er røget laks. Urtecremen kunne sagtens have klaret flere urter.

Sprøde fritter med aioli: Skræmmende... men mere af det og jeg havde ikke behøvet de andre ting. Det var absolut højdepunktet.

2 slags ost med gode oliven: Altså 2 gouda med forskellig smag og 2 oliven. Jeg ved godt, ost direkte fra køleskabet er " no go", meeeeen alligevel... 

Brødet var lækkert... men omkring 20g smør til 2 personer, er da vist lige i underkanten (specielt når man har en kæreste, der dyrker "tand-smør") 

Jeg blev ikke sendt i nærheden af nogen gourmet-himmel, hvilket siger sig selv med prisen, men kunne dog godt have ønsket mig en anretning med lidt mere spræl... og havde baby-bladene ligget i iskoldt vand inden servering, havde der været en enkelt springer her og der... og måske en dusk karse....

Kæresten var begejstret... hvor imod jeg på rigtig jyde-maner, trak lidt på skulderen og sagde: "Det var da ok".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar