Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 27. september 2014

Bjerge af flæsk

Vi kan virkelig godt lide vel-tilberedt flæsk i min familie, så da far fyldte år, havde vi... sammen med min bror og svigerinde... inviteret ham og mor ud at spise. 

På en kro med skøn omliggende natur.



Kroen var hyggeligt indrettet i den helt gamle stil. Og på dagen velbesøgt af en hel del stamkunder... som fik den optimale opmærksomhed :-/ 


Menuen var: "Stegt flæsk"


Skal man iøvrigt holde sin mund, hvis man ikke har noget positivt at sige??

Flæsket bar tydeligt præg af, at det var forstegt og holdt varmt i ovnen. Der var ingen sprødt svær på nogen af de tre slags, som var:

Bacon
Paneret flæsk
Saltet flæsk

Bacon og saltet flæsk var så salt, at det krævede store fadbamser.
Det paneret flæsk havde slet ikke set skyggen af salt... og jeg (dog som den eneste ud af seks) syntes, det havde en snert henad at være surt. 

Som tilbehør blev der selvfølgelig serveret kogte kartofler, persillesovs mælkesovs med persille på toppen og rødbeder.

Efterfølgende har jeg selvfølgelig været på nettet og kigget på anmeldelser af kroen... specielt stegt flæsk selvfølgelig. Og i stedet for at sætte en stor fedtet pegefinger på den specifikke kro... vil jeg opfordre alle til, lige at lave lidt fodarbejde, inden man kaster sig begejstret over et spisested, man ikke aner noget om. 

Skuffelsen over maden (for mit vedkommende) var stor... selvskabet derimod... det bedste der findes :-D

4 kommentarer:

  1. Øv bøv for en træls oplevelse. Så sætter man ikk sine ben der igen :O(

    Men godt at selskabet var fantastisk

    Knus L

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Låvise

      Jeg gør da ialtfald ikke til "dagens menu"... sikkert ikke i det hele taget.

      Øv!!

      - Pia

      Slet
  2. Ja Pia, jeg er ikke helt vildt på den, når jeg mener, at det ikke er værd at gå ud og spise, hvis ikke det er mindst lige så godt som det, man selv laver!
    Det er ikke mindst ærgerligt, når man inviterer til spisning sådan et sted og gerne vil glæde nogle, man holder af. Det havde været bedre, hvis stedet havde holdt sig til én slags flæsk, ordentligt tilberedt og af FRISK kød.
    Stegt flæsk skal være tilpas saltet OG med sprødt svær - ellers kan det være ligemeget! I stedet for det panerede (saltede!) flæsk, laver jeg, som min mor gjorde, altid paneret bacon af god kvalitet - det slår nemlig alt (mener også min amerikanske svigersøn, som elsker det, og ikke mindst at der er syltede rødbeder og persilleSOVS til.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth

      Ja... en træls (mad)oplevelse (syntes jeg), men mor og far var glade... og det er det, der tæller højest, når det desværre ikke kan være anderledes.

      Nu skal jeg altså have prøvet det paneret bacon. Du har nævnt det før, men vi ender altid ved mors og svigermors opskrift med fersk svinebryst.

      - Pia

      Slet