Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 6. maj 2016

(Stenalder)brød - uden nødder og mandler


I marts måned forsøgte jeg mig for første gang med stenalderbrød. Altså den der slags, man køber på pose. Jeg var positivt begejstret... og besluttede mig for, selv at gøre kunsten efter... hvilket på ingen måde er bøvlet. Prisen for sådan et brød... er ikke billig, men skal det være, så lad det være og du bestemmer i princippet selv, hvor dyrt det skal være. I min opskrift er der f.eks. ingen nødder... af den simple grund, jeg havde gemt de dyre guldklumper så længe, at de var blevet harske. Hmpfff!!! Virkeligt for åndsvagt, når man kan forlænge holdbarheden ved, at komme dem i fryseren... men mon ikke fuglene bliver glade?? 

Et (stenalder)brød - uden nødder og mandler
100 g 5-kornsblanding
100 g solsikkekerner
100 g græskarkerner
100 g hørfrø
100 g sesamfrø
80 g rosiner
2 tsk. salt
5 æg
En ½ dl olie



Fremgangsmåden er simpel... 
Bland alle de tørre ingredienser 
Vend dem med piskede æg... 
og vend hurtigt olien i til slut
Hæld blandingen i en smurt rugbrødsform og bag brødet i en 160 grader forvarmet ovn i en time
Opbevar brødet pakket ind i bagepapir i en frysepose i køleskabet. Smid evt. halvdelen i fryseren, hvis du er i tvivl om, at det bliver spist indenfor 3-4 dage. 


Brødet giver en behagelig mæthedsfornemmelse i overraskende lang tid. Dog skal der ikke herske tvivl om, at det ville være endnu bedre tilsat 100 g mandler, men de er ikke strengt nødvendige. Er du ikke til rosiner... er tranebær et mindre sødt alternativ. 


1 kommentar:

  1. Det var godt nok træls - derfor skal du gøre som mig med alle dine nødder, mandler og olieholdige kerner: Læg dem i fryseren - det er let at tage dem, du skal bruge, og så i fryseren med resten. Det har jeg gjort i over 25 år, og i den tid har jeg aldrig haft harske nødder eller solsikkekerner.

    SvarSlet