Farmors opskrifter fra 1946

lørdag den 29. juli 2017

Krydrede kødboller i ovn


Jeg stod med en pakke hakket oksekød. Hvad skulle jeg lige finde på? Det nemme ville selvfølgelig være, at vælge hakkebøffer... det sidder på rygraden og det smager jo dejligt. Men jeg trængte til "andre boller på suppen". Inspireret fra min gruppe på facebook og Persilles blog opstod de krydrede kødboller. 

Krydrede kødboller
350 g hakket oksekød
2 fed pressede hvidløg
½ finthakket snackpeber
½ finthakket løg
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt koriander
½ tsk. chiliflager
Salt og rigeligt friskkværnet peber

Bland alle ingredienserne grundigt sammen... nemmest er at bruge "klør 5", men tag lige handsker på.
Form kuglerunde boller og læg dem i et smurt ildfast fad.
Sæt fadet i ovnen ved 210 grader i ca. 30 minutter (afhængig af størrelse selvfølgelig) til bollerne er gennemstegte. 

Jeg serverede kødbollerne med coleslaw, tzatziki og et par kartofler. Dog er jeg ret sikker på, de vil gøre sig godt i pitabrød... men så skal de selvfølgelig være en del mindre. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar