Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 23. april 2015

Knasende sprød hvidkålssalat med æble


Mens vi venter på sommerens nye spæde grønsager, "gnasker" vi os lige gennem et hvidkålshoved mere... og drømmer :-D

Hvidkålssalat til 3 personer:
1/8 hvidkål fintsnittet
3 små gulerødder i tynde mønter
1 sødt æble i tynde skiver
1-1½ dl cremefraiche 18%
1 stor dusk klippet purløg
Saft fra en kvart øko-citron
Salt

Start med dressingen... rør cremefraiche sammen med purløg (gem lidt til pynt)... og smag til med salt
Snit kålen og læg det i iskoldt vand tilsat en ½ tsk. salt. Knug kålen med begge hænder og lad det ligge
Fjern kernehuset fra æblet og skær det i ultra-tynde skiver. Læg skiverne i vand tilsat citronsaft
Skær gulerødderne i mønter
Hæld vandet fra kålen og æblet... og lad dem dryppe godt af
Vend dressing, grønsager og æble godt sammen... pynt med et drys purløg og server. 

Rigtig sommersalat er det ikke... men herlig smager den :-D


Ingen kommentarer:

Send en kommentar