Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 15. maj 2015

Knasende grøn salat


Jeg er en glad modtager af nyhedsbrevet fra Sæson... som altid er det fyldt med lækre opskrifter og flotte billeder, der får mundvandet til at løbe. Hvis du ikke kender siden, vil jeg klart opfordre til, du svinger en tur forbi :-D

Aspargessalat med basilikumolie 4 personer
Ingredienser
1 bundt grønne asparges, ca. 500 g
50 g rucola

Basilikumolie
1 potte frisk basilikum
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
Saft af 1 citron
Salt og peber

Tilberedning
Knæk den nederste træede ende af aspargesene. Damp aspargesene i ca. 2 minutter, hæld koldt vand over og afdryp aspargesene. Skær asparges i lange snitter.
Skyl og slyng rucola. Anret asparges og rucola på et fad. 
Kom basilikum, presset hvidløg og olie i en blender. Kør til en grøn olie. Smag olien til med citronsaft. Dryp olien over aspargessalaten.

Opskriften fulgte jeg slavisk, så den kan jeg ikke tage æren af, (indlægget er ikke sponsoreret) jeg vil dog sige, at selvom salaten indeholdt alle mine grønne favoritter og smagte skønt, savnede jeg en snert af sødme. Jordbær ville have klædt salaten... og en håndfuld ristede solsikkekerner havde heller ikke været en dum ide. Skal dog lige siges, at mine gæster var vildt begejstret for den oprindelige salat :-D

3 kommentarer:

  1. Den har jeg osse gemt den opskrift, den lyder SÅ lækker (og så har jeg noget basilikumolie i fryseren :-) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej L :-D
      Salaten er helt sikkert lækker... men jeg vil stadig foreslå, at du tilsætter en eller anden form for sødme.

      Slet