Farmors opskrifter fra 1946

mandag den 1. april 2013

Hmprff… og updatering

Ikke mindre end to gange, er min opskrift "Torsk i karry og kokosmælk" + billeder blevet tyvstjålet, jeg må da også blankt erkende, at den er god. Men det gør mig ikke mindre irriteret.

Før jeg opdagede blog-verdenen, lagde jeg stort set alle mine opskrifter ind på siden "Vild med mad", men det er så åbenbart blevet et stort tag-selv-bord, hvor man kan negle opskrifter og billeder efter behag (det kan man selvfølgelig alle steder, hvis man vil) L Jeg bebrejder ikke ”Vild med mad”… for de bliver jo også et eller andet sted misbrugt.

Det irriterer mig voldsomt, at folk får kreditten for MIT arbejde. At folk deltager i konkurrencer med MIN opskrift. At andre får positivt respons, som JEG skulle have. Øv!!!  

Jeg har taget kontakt til de to sider, som har valgt at bruge min opskrift… (som måske også er lidt uden skyld) men der er stadig dem, som har valgt at offentligøre min opskrift. Det ene sted gav mig en kæmpe undskyldning, ændrede forfatterens navn og tog kontakt til ”svindleren”. Det andet sted… har jeg endnu ikke hørt fra L

(Det har jeg så nu... jeg har fået en undskyldning/forklaring og min opskrift er nu fjernet fra deres side... det hjælper at brokke sig)

Går jeg i for små sko?? Hvad gør I andre bloggere, hvis I opdager noget lignende??

Følg mig via Bloglovin' J

12 kommentarer:

  1. Jeg synes ikke at du går i for små sko, der er en grund til at der er noget der hedder copyright. Det er jo din egen opskrift og dine billeder så det er bare med at få det ændret.

    SvarSlet
  2. Jeg synes heller ikke, at du går i små sko. Ikke at der er okay, at stjæle opskrifter, men der hvor jeg alligevel bliver mest sur, er når folk bruger andres ting til konkurrencer! Det forstår jeg INTET af! Men jeg tror det vigtigste er, at råbe op og håbe på det bedste :o)

    SvarSlet
  3. Jeg synes heller ikke det er ok. Jeg bruger selv mange opskrifter, som jeg finder rundt om i Blogland, men linket altid til kilden!

    Men når nu din opskrift er så god, at den er blevet stjålet op til flere gange, skal den da afprøves snarest ;-) Glæder mig til at prøve den :-)

    SvarSlet
  4. Det er jo direkte ulovligt (ophavsretsloven)og aldeles uacceptabelt.
    Har du henvendt dig til dem?

    SvarSlet
  5. Hvor irriterende! Jeg synes du gør det rigtige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej I 5
      Tak for kommentarene, de hjalp med at få et anfald af rødhåret hysteri ned på et plan, hvor jeg ikke står og stamper i jorden ;-D

      Slet
  6. Min datter arbejdede på Thulebasen engang, og hun havde komponeret en dejlig ret med kæmperejer, som alle godt kunne lide. I et Femina var der én, som senere havde vundet en meget fin præmie for den opskrift. Hun stod med navn og adressen: Thulebasen. Den klippede jeg ud og sendte til min datter i USA. Hun blev også godt sur og syntes, det var frækt at vedkommende havde indsendt opskriften som sin egen; men hun vidste, at min datter var bosat i USA og kun var på basen i tre måneder, og regnede vel med, at det ville hun aldrig finde ud af. Ganske vist havde min datter ikke copyright på retten - men pænt gjort synes jeg ikke, det var.
    Det er vist ikke helt usædvanligt, at kogebogsskribenter snupper andres opskrifter og sætter i deres egne bøger. Jeg har givet en skøn opskrift på rødebedeboller videre til én MED kildeangivelsen: "Sådan spiser vi på Gerlev" - den røg da ind i en bagebog som forfatterens egen opskrift. Er det mon meget bedre i musikkens verden?!!
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth

      Nu sidder jeg med en dårlig smag i munden... de lækre rødbedeboller, sendte du jo også til mig og jeg lagde dem på bloggen som: "Elsebeths rødbedeboller - brød"... og det er jo i princippet heller ikke en gangbar kildeangivelse, selvom jeg ikke har taget "æren" for bollerne. Elsebeth... gider du sende linket igen??

      Din datters historie... syntes jeg næsten er den mest trælse, jeg mener... stjæle fra venner og håbe, de ikke opdager det.

      Jeg er sikker på, det sker alle steder, hvor det er muligt.

      - Pia

      Slet
  7. Ja, det er vel til at rette - den er fra "Sådan spiser vi på Gerlev II", og det er Gerlev Idrætshøjskole, hvor de havde en usædvanlig dygtig kok, Benedikte, "Dikte" - det meste af maden var økologisk og vegetarisk, og hun kunne fodre dem af for knap 25 kr om dagen i slutfirserne; de fleste grøntsager dyrkede de selv. Alle elever var på køkkenturnus. Gav jeg dig ikke også opskriften på oliven/fetabrød, som også er meget god. Begge slags laver jeg som boller og serverer lune. (Fryseren er min bedste ven, ved du nok!) Du må også hellere få "Majsgryde med tomater", en skøn vegetarret, som er god med ris eller kartofler til. Kødspiserne får frikadeller, kylling eller en kotelet til. Mange bliver totalt forfjamskede, hvis de får besøg af en vegetar og er ofte ikke i stand til at lave noget ordentligt mad til dem. Denne ret er perfekt til alle. Jeg sender den til dig en dag!
    Elsebeth
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth

      Nu er det rettet ;-D

      Jooo... du sendte godt nok opskriften på oliven/feta-brød, men... "Oliven og feta er noget Gud har opfundet i vrede" siger kæresten ;-D Jeg har ikke fået den afprøvet desværre.

      Jeg vil glæde mig til at modtage "Majsgryden med tomater". Min plan er, at få vegetarmad på madplanen, men har ikke mange opskrifter endnu... desuden skal det være lækkert og ikke bare salat og kogte grønsager ;-D

      - Pia

      Slet
  8. Selvfølgelig skal det det. Min datter var efter en tropesygdom i flere år ikke i stand til at fordøje kød. Så når de var på besøg hos hendes amerikanske svigerforældre, var der kun én ting på bordet, hun kunne spise - kartoffelmos! Det kunne og kan stadig virkelig hyle folk ud af det, hvis der kommer en vegetar anstigende OG skal have noget fornuftigt at spise.

    Jeg fandt hurtigt ud af, at bønner skulle være ligeså tilgængelige som kød, for at det var ligeså hurtigt at lave vegetarmad. Grøntsagerne og de anderledes krydderier havde jeg altid i huset. Derfor har jeg lige siden kogt en hel posefuld bønner ad gangen og haft parat i fryseren lige til at hælde ned i gryden. Det er jo ikke muligt at beslutte kl. 18, hvad man skal spise kl. 18,30, hvis man ikke har råvarerne klar. Begrebet "ostemadsvegetar" var førhen ikke et ukendt begreb. Jeg sender opskriften hjem til dig. Min søn spiser ikke så gerne oliven og feta, men han spiser med største glæde de boller (det er ham, der har sat mærke ud for dem i min bog!). Du kunne prøve med 1/2 portion og brug endelig kun de sorte, udstenede på glas, ikke de store græske med sten. Når man ælter dejen, går ternene jo i stykker, så fetaen ligger ikke som store klumper i brødet. Jeg lavede begge slags til en frokostskovtur til min venindes 70 års fødselsdag - alle var vilde med dem.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth

      1000'ende tak for opskriften... der er simpelthen alle de krydderier i, som jeg sværmer for... glæder mig sådan til at prøve den ,-D

      - Pia

      Slet