Farmors opskrifter fra 1946

fredag den 19. april 2013

Forret til konfirmation


En af forretterne til konfirmationen er tun-mousse m. æg. Det gode ved den er, den kan laves i forvejen og fryses J Det kan vi li’… Til 40 personer skal opskriften ganges med 3, når der er mere end en forret… ellers ville jeg gange den med 6.  

Jeg handlede ind for 262,- så kostprisen pr. person bliver 6,50. Oveni kommer: Rejer som skal fylde hullet, salat, tomater og citron til pynt. Flutes, dressing og evt. kogte æg i skiver. Cavi-art til pynt har jeg rigeligt af. Købte 1kg i to forskellige farver for 100,- Det er måske lidt i overkanten, men stadig billigere end at købe de små glas.

De øvrige opskrifter til konfirmationen, lægger jeg ind under etiketten: Mad til mange

Følg mig via Bloglovin' J

mandag den 15. april 2013

Halloooooooooo

Er du dum?? Ligner jeg en drøvtygger??
 
 
Det kan spises, men...
 
 
fat dog, jeg vil have REJER!!
 
Følg mig via Bloglovin' J

søndag den 14. april 2013

Soja-mandler


Så bliver det vist ikke nemmere… det skulle da lige være, hvis man spiser mandlerne direkte fra posen og skyller efter med soja J Men jeg vil nu til enhver tid, fortrække dem tilberedte med en stor, kølig og skummende øl.

Kom mandlerne i en frysepose og overhæld med soja… min favorit.

Er ret sikker på, hvilken som helst soja virker… lad mandlerne trække 3-4 timer.

Lad mandlerne dryppe af i en sigte og sæt dem i en 160 grader varm ovn i 20 minutter. Rør i mandlerne af og til.

Hvis du er til det søde, prøv mine Brændte mandler
 
Følg mig via Bloglovin' J

fredag den 12. april 2013

Skrub-af mad til konfirmation


Som tidligere fortalt, skal jeg lave mad til kærestens nervø’s konfirmation i maj, hvor vi bliver 40 personer. Så i går tog jeg fat på natmaden, som heldigvis kan fryses… gulerodssuppe. Jeg har før lavet den til 70 personer, så det var der ingen ben i… opskriften skal bare deles med 2, så er der mere end rigeligt.

Jeg handlede ind for 170,- så kostprisen pr. person bliver… tada den nette sum af 4,50 J Oveni kommer der så et net finthakket rødløg, 1 bundt porrer i tynde skiver, 40 stk. flutes og ½-1kg sprødstegt bacon blendet til ”pulver”… skal bruges til tilbehør, som gæsterne selv tager af.

Suppen lavede jeg i røg og damp efter opskriften… dog uden at tilsætte 3 liter vand (som kommer i, når den skal opvarmes) så jeg kunne nå at køle den ned på under de 3 forskrevne timer. Halleluja for… at vi har sådan et skodvejr, så kunne jeg tage altanen i brug.

De øvrige opskrifter til konfirmationen, lægger jeg ind under etiketten: Mad til mange

Følg mig via Bloglovin' J

onsdag den 10. april 2013

Love food love cooking

Åååh ja… savner du lidt nyt inspiration, skal du absolut kigge forbi Love food love cooking. Hvordan eller hvorfor jeg lige præcis endte med at støvsuge Christoffer Volf’s skønne blog, kan jeg slet ikke huske.

Jeg er dog ret sikker på, jeg faldt for hans papirtynde bacon , som jeg imidlertid stadig ikke har kunnet få til at fungerer… hmprff!! Men det skal nok lykkedes mig en dag J

Hans guide udi macarons, er virkelig en brugbar vejledning, man helt klart bør læse, inden man med store armbevægelser tror, man ”bare lige” kan smække de søde sager sammen til et søndagskaffebord.

Desuden er der på bloggen en nem gennemskuelig liste af etiketter. Når jeg klikker på dem, kan jeg stærkt fornemme, her er en person, som virkelig kræser for mindste detalje og sætter sig ind i sagerne. Så Love food love cooking… får min varmeste anbefaling.

Alle billeder er lånt af Love food love cooking.

Følg mig via Bloglovin' J