torsdag den 13. april 2017
Chokoladekage med nougat-skum
Af bitter erfaring har jeg lært, det er godt at afprøve en opskrift, INDEN jeg får gæster. Det gælder både dem, jeg finder på nettet… og mine egne, jeg går og ”dimser” rundt med.
Det er ikke så få opskrifter gennem tiden, der er endt, som sammenkrøllede kugler i hjørnet af køkkenet under højlydte eder og forbandelser… og med mig siddende hysterisk og sur tilbage.
Når det sker… overvejer jeg i en periode, om det er det værd? Om jeg ikke bare skal købe mig fra det? Smide alt mit køkkengrej ud… og servere færdigprodukter? Men… HALLOOO… det er der da ingen sport i. Vel?
Så velkommen til: Chokoladekage med nougat-skum
Kagen er nem at lave. Har en fyldig smag af kakao… og er IKKE hvinende sød. Jeg ville have brugt nougat ganache som topping, men under tidspres blev valget nougat-skum, hvilket absolut ikke gjorde kage oplevelsen ringere.
Til 8-10 personer:
2 æg
1 dl olie
2½ dl appelsinsaft
175 g sukker
200g hvedemel
50 g kakao
1 tsk. natron
Bland de våde ingredienser og pisk dem godt sammen med sukker
Sigt (for at undgå klumper i kagen) de tørre ingredienser i den våde masse… og vend forsigtig dejen sammen. Der skal kun lige nøjagtigt ”rodes” med massen, indtil den er blevet til kagedej og der ikke ligger klumper af tørre ingredienser, de gør nemlig ikke noget godt for kagen
Læg bagepapir i en 23 x 14 cm bageform og bag i en 175 grader varm ovn (uden varmluft) i 50 minutter. Du kan dog med fordel tjekke kagen med jævne mellemrum efter 40 minutter… med en strikkepind. Hænger der dej ved… skal kagen have lidt længere tid.
Når kagen er afkølet… faktisk har den allerbedst af, at stå i et døgn, pyntes den med nougat-skum.
Til det skal du bruge:
50g nougat… som du hurtigt zapper let flydende i mikroen… her snakker vi ”Tænd – sluk” på max et par gange.
Nougaten pisker du til skum med 2 dl fløde. Igen… vær varsom, så det ikke ender som ”smør”.
Pynt kagen… og angrib!!
Etiketter:
Kager
torsdag den 26. januar 2017
Find mig på facebook
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er kørt helt fast... når det gælder om at blogge😔jeg interesser mig dog stadig for mad, det foregår bare på facebook.
Har du lyst... kan du jo kigge forbi 😄
Har du lyst... kan du jo kigge forbi 😄
torsdag den 22. december 2016
Årets favorit med rødkål
Jeg har slet ingen ide om hvor mange gange, vi har fået denne rødkålsalat i december måned... men det er ikke så få :-D Og den fortjener helt sikkert en plads på bloggen.
Salaten har en lækker "spids" smag... og er allerbedst på 2 - 3 dagen. Dog kan den laves på dagen, men så skal rødkålen blancheres.
Til 2 - 3 personer:
1/4 snittet rødkål
1½ spsk. hakket høvlet* peberrod
1½ spsk. hakket kapers
2 spsk. hakket rødbede... evt. lidt af lagen
1½ spsk. god mayonaise
2½ spsk. cremefraiche
Salt og peber
Alt røres sammen og stilles på køl :-D
*Det er vigtigt at det er den høvlede peberrod der bruges... den revne er alt for skarp i smagen.
søndag den 20. november 2016
onsdag den 15. juni 2016
Update: Ingefær shots... de HAR en virkning
Joooo... på trods af længerevarende stilhed på bloggen, så lever jeg stadig i bedste velgåendehed ;-D
I januar hoppede jeg på ingefær shots - bølgen. Drak troligt min shots hver morgen... indtil for en måned siden. Jeg mente vist, den ingen virkning havde... ialtfald ingen jeg sådan direkte kunne sætte fingeren på.
Men nu... en måned senere uden shots, er jeg slet ikke i tvivl. Ømme led og knirkende lemmer gør, at jeg må tilbage i bryghuset... og jeg gør det med glæde :-D Ingefær shots HAR en positiv virkning. Selvfølgelig kan man "bare" vælge piller... meeeen det er nu knap så sjovt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
