Farmors opskrifter fra 1946

tirsdag den 11. juni 2013

Kig dog i dit køleskab!!


Jeg kører virkelig på det sidste af pumperne (læs her )… dødtræt, smadret, trist, negativ og fuldstændig tømt for kræfter. Hm!! Hvilket klart viser sine synlige tegn i køleskabet. Ikke noget jeg er farlig stolt af… men i dag fik jeg heldigvis gjort kål på stadig brugbare fødevarer, men desværre røg der også noget i affaldsskakten L Rigtig, rigtig dårlig Stop Spild Af Mad attitude.

Men suppe… blev der trods alt til J

3 dumme gulerødder
3 halvslatne forårsløg
Og en ½ ”tør” squash

En anelse smør, karry, vand, ½ bouillonterning… salt og peber. Hovsa… og selvfølgelig 2 spsk. Frisk eller flødeost med smag eller naturel.

Gulerødderne rives groft, forårsløgene skæres i skiver og squashen i små tern.

Først svitses det hvide af forårsløgene i smørret, som allerede har brændt karryen af.

Så tilsættes gulerødderne ved svag varme… og svitses til de falder sammen.

Helt ned for varmen… og fløde/friskosten tilsættes og får lov at smelte, inden der kommer vand og bouillonterning ved.

Når det har kogt 5 minutter, tilsættes det grønne af forårsløgene og squashen… og så er det helt op til dig, hvor længe det skal simre videre. Hos mig skal det ikke J jeg hader udkogte grønsager, sååå 2 minutter gør det.

Følg mig via Bloglovin' J










 
 
 
 

4 kommentarer:

  1. Hej Pia! Suppen ser lækker ud, og så kun få ingredienser - det skal nok prøves en gang ;o) Ked af at høre om din jobsituation, men håber at du finder noget, måske endnu bedre! Der må da være efterspørgsel efter en som dig - så erfaren og kreativ! Kh Elena

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elena

      1000'ende tak for din søde kommentar, den varmede :-)

      Jeg er faktisk kommet dertil, at jeg ikke vil søge ved de nye... vil de have mig, må de komme til mig.

      Heldigvis er der tilgang af elever på en del andre skoler i området, så min første ansøgning er sendt.

      Jeg opgav at følge alle de der råd om, hvordan man skriver en ansøgning, så det er i alt fald ikke en standard.

      - Pia

      Slet
  2. Hej Pia

    Det var da godt nok surt, men måske betyder det starten på et nyt spændende job.
    Har du nogensinde overvejet at blive selvstændig indenfor faget? Indtil da må du nyde friheden og det dejlige vejr :-)

    Kh Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lykke

      Tak for din kommentar :-)

      Jeg har lidt svært ved at se noget positivt i noget i øjeblikket, men jeg sikker på, du sikkert har ret. Det er nok på tide, at komme videre... selvom jeg helt klart vil savne mine rengørings-piger, lærerne og ikke mindst eleverne.

      Ja, jeg har overvejet at blive selvstændig, men kæresten er selvstændig, så der er nok lige i overkanten i øjeblikket, men man kan jo godt drømme :-D

      Frihed og dejligt vejr... tuder jeg ikke over.

      - Pia

      Slet