Min kæreste er en ivrig lystfisker... nogen gange lidt for ivrig :-D Hvilket resulterer i, at vi ind imellem har i overflod af en' slags fisk. Denne gang torsk... som helt klart er en undervurderet fisk, men mon ikke det hænger sammen med, at den i gamle dage blev "vold-kogt", inden den blev serveret?? Det tror jeg...
En anden ting, jeg også mindes med gru, er de vakuumpakkede
Derfor valgte jeg at lave mine egne, selvom kæresten var overbevidst om, at de aldrig kunne slå dem, vores fiskehandler sælger.
10-11 fiskefrikadeller:
500g torskfileter uden skind og ben
1 lille finthakket løg
1 æg
2 spsk. mel
1 dl mælk eller fløde
1 tsk. salt
1 bundt klippet purløg
Blend 2/3 af torsken fint... og hak resten groft
Rør farsen sammen af de øvrige ingredienser og vend purløg rundt til sidst.
Stil på køl i 30 minutter
Steg fiskefrikadellerne i en blanding af smør og olie ved middel varme i 3-4 minutter på hver side... selvfølgelig afhænger det af størrelsen, så tjek om de er gennemstegt.
Server dellerne med nye danske kartofler og persillesovs
Upsss... der skød jeg mig selv i foden. Nu får jeg ikke mere lov til at sidde i bilen med en lun fiskefrikadelle, når vi har været ude og handle fisk. Kæresten vil kun have mine :-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar