Farmors opskrifter fra 1946

torsdag den 26. februar 2015

Fennikelfad med æbler


I øjeblikket er det fennikel, der har fået en ophøjet plads i grønsagsskuffen, hvor den kan holde sig i op til 3 uger, hvis den er pakket ind i film eller en plastikpose. Først for omkring et ½ år siden, blev jeg introduceret for knolden, som jeg ellers altid havde kigget på med mistro og tænkt: "Den kan da umuligt gøre noget godt"... men tro mig, det kan den. Er du til anis... så er du til fennikel :-D

Fennikelfad med æbler til 2 personer:
En ½ fennikel med top skåret i tynde strimler
1 stor gulerod i tynde stave
1 rødløg i ringe
1 æble i tynde både
1 spsk. olie
Salt


Svits kort fennikel, rødløg og gulerod i olie. Grønsagerne skal ikke tage farve, blot blive en anelse bløde.
Tag grønsagerne af panden og bland dem med æblebådene og drys med lidt groft salt.


Læg stanniol over fadet og stil det i en 200 grader varm ovn i max 30 minutter.
Server fennikelfadet med cremefraiche, der evt. er rørt med en anelse salt og røget paprika.


2 kommentarer:

  1. Rå fintskårne skiver af fennikel er meget dejlige i en blandet salat.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du fuldstændig ret i Elsebeth :-D

      Slet