fredag den 6. marts 2015
Krydret kålgryde - til små penge
Igen havde der sneget sig et fodbold-stort hvidkålshoved i indkøbskurven. Jeg kan vitterlig ikke stå for så meget mad... til så lidt penge :-D Planen var, jeg ville lave favorit kålretten... men både grønsagsskuffe eller fryser nægtede at samarbejde, så jeg måtte på med den kreative-hat, hvilket nu heller ikke er svært, når bare man har lidt småting at gøre godt med.
Krydret kålgryde
Til 3 personer
300 g hvidkål
2 gulerødder
2½ snackpeber
1 løg
2 fed hvidløg (grofthakket... ikke presset)
1 spsk. olie
1 spsk. karry
300 g hakket oksekød
2 laurbærblade
1 dl soja
1 tsk. sambal oelek
3 dl vand
2 dl ærter
Friskkværnet peber
Start med at snitte alle grønsagerne
Varm olien og og svits karryen, når den er glohed
Tilsæt hakket oksekød... og steg til det falder fra hinanden
Herefter tilsættes grønsagerne i en lind strøm... først løg og kål. Når det er faldet godt sammen (må ikke tage farve) skrues det ned til middelvarme og de øvrige grønsager tilsættes.
Steg videre i 6-7 minutter
Tilsæt sambal oelek og laurbærblade... bland godt og hæld så soja og vand ved
Lad gryden simre i små 30 minutter uden låg... rør jævnligt. Gryden må ikke koge tør, dog skal slutresultatet være vådt... men på ingen måde "suppe agtig"
Tilsæt ærter og smag til med peber. På grund af sojaen behøver retten ikke salt
Med hensyn til krydret mad, mener kæresten... undskyld udtrykket, at jeg er en "svagpisser", så jeg serverede cremefraiche til :-D Drop sambal oelek'en, hvis du ikke ønsker en efterbrænder eller der er børn tilstede.
Etiketter:
gulerødder,
Hovedretter,
kål,
Oksefars,
Rødløg,
snack-peber
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar