Da jeg forleden bagte toscatærte, stod jeg tilbage med ret så mange appelsiner... og jeg må med skam sige, at jeg er rigtig dårlig til at spise frugt, selvom jeg egentlig godt kan lide det :-/ Og den store pose med mandler...?? Man kunne knapt se, at der var svundet i den. Så igen gik jeg på jagt på nettet. På Irma's hjemmeside fandt jeg en opskrift... jeg bare måtte afprøve :-D
Appelsinkage til 8-10 personer:175 g smeltet smør
4 øko-appelsiner (revet skal fra 2 og saft fra 4)*
200 g mandler
3 æg
3 dl sukker
3 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
0.25 tsk. salt
Sæt ovnen på 175 grader
Blend eller hak mandlerne fint
Pisk sukker og æg sammen
Sigt mel, bagepulver og salt sammen og vend i æggemassen
Vend mandler i
Rør smørret i
Rør 0,75 dl appelsinsaft plus den revne skal i
Sprøjt en springform 26 cm med formspray og drys med lidt sukker
Kom dejen i formen og bag kagen i 45 minutter
Afkøl kagen... og vend den ud på et fad (så bunden kommer øverst)
*Dryp den resterende appelsinsaft over kagen... står der i den oprindelige opskrift, men mine appelsiner må have været voldsomt saftige, for havde jeg gjort det, havde jeg druknet kagen, så jeg brugte 5-6 spiseskefulde og lod B drikke resten :-D
Kagen dryssede jeg med flormelis og en anelse lakridspulver. Saftig, knasende og (appelsin)-smagfuld :-D
Skulle du nu syntes, at det er en anelse kedeligt at sidde og glo ind i ovnen, mens kagen bager... kan du her se grunden til, at det IKKE er synd, at "slagte" en stor r*vfuld appelsiner :-D Husk lyd!!!
du mangler at angive mængde af smør
SvarSlet175g smeltet smør... som der står 😀😀
Slet